Annonceinfo

Vandholdige mineraler fundet på asteroiden Vesta

GalleriMålinger lavet med NASA-sonden Dawn viser, at der findes vandholdige mineraler på asteroiden Vesta.

Fakta

Vesta er den næststørste asteroide i Solsystemet med en diameter på 530 kilometer.

Jordens diameter er til sammenligning cirka 12.700 kilometer.

For nylig forlod NASA-rumsonden asteroiden Vesta efter at have kredset om den store asteroide i mere end et år. Vesta er det tredjestørste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner.

Under sit ophold i kredsløb om Vesta har Dawn optaget en masse billeder og lavet en stor mængde målinger.

Ud fra nogle af disse målinger har forskere nu afsløret, at der findes vandholdige mineraler på asteroiden.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte forskningstidsskrift Science.

Brint er tegn på vand

Målingerne har ikke set vandet direkte, men har afsløret tilstedeværelsen af grundstoffet brint, der med størst sandsynlighed findes i form af hydroxyl eller vand bundet til mineraler i Vestas overflade.

I galleriet herover kan du blandt andet se et kort, som viser fordelingen af brint på Vesta. De røde områder har det højeste indhold af brint, mens de blålige områder er de brint-fattigste.

Kortet dækker hele asteroiden fra nord (øverst) til syd (nederst). De prikkede linier viser de to største nedslagskratere på Vesta - Rheasilvia og Veneneia.

Kosmisk stråling registreret

Krateret Marcia er markeret med X. I dette krater viser Dawns billeder at der er fordybninger i terrænet, som formentlig er skabt ved at flygtige - formentlig vandholdige - materialer er 'kogt af'.

Lignende strukturer ses andre steder på Vesta, men er bedst bevaret i Marcia-krateret.

Kortlægningen af brint på Vesta er lavet med et instrument, der registrerer karakteristisk udsendelse af gammastråling og neutroner (neutrale kernerpartikler), der skydes ud, når brint og andre grundstoffer rammes af energirige partikler fra rummet - såkaldt kosmisk stråling.

I denne video fra NASA/JPL-Caltech kan du se en animation af brint-forekomsterne på kæmpeasteroiden Vesta.

 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Se Vesta og Ceres på nattehimlen

Som det fremgår af artiklen, har DAWN for nylig forladt sit kredsløb om Vesta, men det er ikke ensbetydende med afslutning på missionen, for DAWN har sat kurs mod den største asteroide Ceres. Det bliver en lang tur, for DAWN ankommer først til Ceres i 2015.

Ceres betegnes som regel som asteroide, men faktisk er den er så stor, at den klassificeres som dværgplanet sammen med bl.a. Pluto.

Vesta er mindre end Ceres, men er alligevel den eneste asteroide, som under meget gunstige forhold kan ses med det blotte øje. Så gode observationsforhold forekommer sjældent i Danmark, men alligevel bliver der umiddelbart før jul mulighed for at se både Ceres og Vesta gennem en almindelig prismekikkert.

Det ligger nemlig så heldigt, at de to himmellegemer kommer i opposition med godt en uges mellemrum nogle få grader fra hinanden i stjernebilledet Tyren midt i december. Under en opposition er lysstyrken størst mulig, hvilket naturligvis letter opsøgningen, men allerede nu kan man så småt begynde at se efter dem.

Grænsen for at kunne se et objekt med det blotte øje under en helt mørk himmel er mag. 6, hvilket nødvendiggør brug af en prismekikkert, for i øjeblikket er lysstyrken under mag. 7 for begges vedkommende, men når oppositionen nås, er Vestas steget til mag. 6,4 og Ceres' til mag. 6.7, så det ligger lige på grænsen for det blotte øje.

Tyren er et stjernerigt område, så der er mange muligheder for at tage fejl af asteroiderne og en svag stjerne, med det betyder samtidig, at det er nemt følge, hvordan de to små lysprikker skifter position fra den ene nat til den næste. For at være sikker på, at man har fundet det rigtige objekt, kan man lave en skitse af omgivelserne og derefter vende tilbage til det samme felt en nat eller to senere. Asteroiden viser sig som den ”stjerne”, der i den mellemliggende tid har flyttet sig.

Et opdateret søgekort kan findes under menupunktet ”Minor planets currently brighter than mag. 10” på http://www.heavens-above.com/. Her vises asteroidernes daglige position på et oversigtskort samt et mere detaljeret kort. Desuden er der oplysninger om lysstyrke, koordinater m.v.

God jagt. Der er mange, som aldrig har set en asteroide, så benyt chancen her i efteråret.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer