Europas rumsonde Venus Express har kredset om den altid skydækkede planet Venus siden 11. april 2006.
Selvom Venus altid er pakket ind i skyer, kan Venus Express alligevel fortælle os noget om planetens overflade. Bestemte farver af infrarødt lys (varmestråling) slipper nemlig ud gennem skyerne.
Ved at kombinere mere end tusind individuelle optagelser, lavet af Venus Express mellem maj 2006 og december 2007, har europæiske forskere lavet det første kort over Venus' sydlige halvkugle set i infrarødt lys.
Den infrarøde stråling er et udtryk for overfladens temperatur, der ligger mellem +442 grader Celsius (røde farver) og +422 grader Celsius (mørkeblå farver).
Ved at se på, hvordan overfladen udstråler varme, er det muligt at sige noget om, hvilke materialer der er tale om. Ifølge forskerne tyder Venus Express' målinger på, at klippematerialet på to højlandsområder ved navn Phoebe og Alpha Regio kan være granit.
Forekomsten af granit er ifølge forskerne et tegn på, at Venus har haft et ocean af vand og pladetektonik som her på Jorden. Her på Jorden er granit nemlig blevet dannet ved et samspil af pladetektonik, vand og vulkansk aktivitet.
Det vil dog kræve mere detaljerede undersøgelser at afgøre, om de to højlandsområder Phoebe og Alpha Regio virkelig er gamle kontinenter af granit. Sådanne undersøgelser kan formentlig kun laves af sonder, der lander på overfladen af den ugæstfri planet.
Det nye kort giver dog under alle omstændigheder forskerne endnu et vigtigt værktøj til at lære mere om, hvorfor vores naboplanet har udviklet sig så forskelligt fra Jorden.
Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Venus-sonderne Venera
Kære Ole Ahlgren,
Interessant nyhed og indlæg.
Der har været sonder på Venus. Venera 7 landede på Venus allerede i 1970. De følgende Venera missioner tog også billeder af overfladen.
Venus er et klart eksempel på, hvor kraftig drivhuseffekten kan blive. Selv om Venus kun er 30% tættere på Solen end Jorden er, har den en overfladetemperatur, som er højere end den der findes på solsiden af Merkur!
Flere sonder til Venus er umiddelbart en god ide; den virker meget mere spændende som planet end Mars. Desværre er der så varmt at selv bly smelter og et atmosfære tryk på over 90 000 hPa giver visse praktiske problemer.
Mvh.,
Kristian P. Nielsen.
Granit og liv
Hvis der virkelig er granit på venus vil det være ret epokegørende. Det er opfattelsen, at joren er den eneste planet i solsystemet, der har granit, på de andre planeter og måner er der basalt, som der også er i jordens kappe.
Ifølge en teori fremsat af bl.a. den danske geolog Mimik Rosing er graniten på jorden dannet ved oxidation af basalt, hvor ilten til oxidationen stammer fra de første fotosyntetiserende bakterier, der opstod for måske 3,7 mia. år siden. Granit fyldet mere end den tilsvarende basalt, hvilket har givet anledning til vore kontinenter, der stikker op af havet. Kontinenterne er altså en konsekvens af livet.
Så hvis der virkelig er granit på venus, og hvis ovennævnte teori er rigtig, kan det være indikation på, at der har været fotosyntetiserende liv på venus!
Der er givetvis ikke liv på venus i dag, dertil er temperaturen for høj. Der har nok været en drivhuseffekt, der er "løbet løbsk". Men det vil være lige så interessasnt at få en sonde ned på venus´ overflade som det er på mars.
Mvh. Ole Ahlgren