Annonceinfo

Universets rekorder: Højest, dybest, koldest, fjernest

Mens bjergbestigere nøjes med små bakker som Mount Everest, kan du her møde en gedigen udfordring: Universets højeste bjerg. Tag med på en lille tur rundt om en række af universets ekstremer.

Illustrationen af Mars-bjerget Olympus Mons (øverst) i samme skala som hele rækken af vulkanøer ved Hawaii (nederst) giver et indtryk af kolossen i rummet, der måler 550 km i diameter. (Illustrationen: USGS)

Nogle gange kan det være rart bare at få proppet hovedet med sjove facts uden alt for mange dikkedarer. Det får du chancen for her - så hold godt fast og hop ud i denne oversigt over universets vildeste rekorder!

Det højeste bjerg i universet

Det højeste bjerg vi kender i universet troner 27 kilometer op i himlen over Mars. Olympus Mons dækker så enormt et areal, at man ikke kan se bjergets begyndelse, fordi planetens krumning skjuler det bag horisontlinjen.

Den første, der fik nys om bjerget størrelse, var den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, der studerede planeten mellem 1877-1888. Han bemærkede, at bjergets tinde var synlig under de mange støvstorme på planeten.

I 1971 blev rumsonden Mariner 9 det første menneskeskabte objekt i omløb om en anden planet. Sonden ankom til planeten under en støvstorm og kunne i første omgang, som Schiaparelli, kun registrere planetens højeste tinder. Bjerget er i virkeligheden en vulkan.

På Jorden arbejder vi med noget lavere højder. Hvis man måler fra havets overflade, er Mount Everest med sine 8.848 meter Jordens højeste bjerg, men målt fra fast grund rejser gigantvulkanen Mauna Kea på Hawaii sig med 10.203 fra Stillehavets bund. Godt 4.000 meter over havets overflade.

Det stejleste bjerg på Jorden

På sælsomme Baffin Island i det Arktiske Ishav rejser Baffin-bjergkæden sig majestætisk med tinder, opkaldt efter de stærke og brutale nordiske guder.

Blandt bjergene er det stejleste i verden. Hvis man falder fra tinden, ryger man 1.250 meter lodret ned. Bjergets hældning er på 105 grader. Verdensrekorden for længste rappel blev sat på bjerget i 2006. Det succesfulde forsøg kostede et medlem af holdet livet, da han fik problemer med sit udstyr og styrede lodret ned.

Den hårdeste vind

Stormen, der raserede Danmark i december 1999, er stadig legendarisk. Men selv om den kvæstede 800 mennesker, afkrævede 6 livet og kostede 13 milliarder kroner i skader, så er de 51 m/sek. eller 181 km/t., som orkanens vindstød blev mål til, for intet at regne i forhold til vindstødene på gasgiganten Neptun.

Vindstødene på Neptun er målt til omkring 2.500 km/t. Og på den ottende planet i vores solsystem finder man også  andre af universets ekstremer. Ved skydækket er temperaturen ned til -218 grader Celsius, og i planetens indre når temperaturen op på 7.000 grader. De ekstreme temperaturforskelle kan være grunden til Neptuns lette brise. 

Det koldeste sted i universet

Efter lang tids søgen har videnskaben fundet det koldeste sted i universet. Det viser sig at befinde sig i Massachusetts i USA. Her lykkedes det i 2003 forskere på MIT at nedkøle en gas til den laveste temperatur i universet.

Grafik af reaktionen i Relativistic Heavy Ion Collider, da forskere på Brookhaven National Laboratory i 2010 smadrede to stråler med guldioner sammen ved noget nær lysets hastighed og på den måde skabte den højeste temperatur som resultat af en menneskelig handling nogensinde. (Illustration: Brookhaven National Laboratory)

Temperaturen er svimlende nær det absolutte nulpunkt, som er -273,15 grader. Gassen er så nedkølet, at dens atomer ikke længere følger naturlovene.

Den koldeste temperatur på jorden er -89 grader, der er blevet målt på Antarktis. Det koldeste sted i universet er Boomerang-tågen, Boomerang Nebula, der med -272 grader er koldere end den oprindelige baggrundsstråling fra selve skabelsesøjeblikket, Big Bang. Tågen ligger 5.000 lysår fra Jorden. Oven i købet blæser der altid en kraftig blæst i tågen, så det føles endnu koldere, hvis man ikke har trukket huen godt ned om ørerne.

Det varmeste sted i universet

Astronomer mener, at universet aldrig har været varmere, end i det splitsekund Big Bang varede. Her var temperaturen en million million million million million grader.

Den højeste menneskeskabte temperatur blev nået sidste år i Relativistic Heavy Ion Collider på Long Island i USA. Her nåede forskerne en temperatur på 4.000 milliarder grader. I et uendeligt kort tidsinterval registrerede forskerne, at naturens love brød sammen ved den temperatur.

Det er betydeligt varmere end både Solens centrum og en atombombe, der har samme temperatur, nemlig små 10 millioner grader.

Jordens indre er med sine 5.750 grader faktisk varmere end Solens overflade.

Den højest målte temperatur på jorden er de 58 grader, det var en sommerdag i 1922 i Libyen.

Jordens dybeste grotte

Krubera-grotten i Georgien er den dybeste kendte grotte på Jorden, og den eneste grotte, der er over to km dyb. I 2007 lykkedes det at trænge 2.191 meter ned i dybet med et 46 meter dybt dyk i sumpene i grottens bund.

Grotteudforskning hører til en af videnskabens farligste discipliner. Udforskerne kæmper mod gasser, pludselige fald, risiko for sammenstyrtning, dykkersyge og uigennemtrængeligt mørke. 

Spændende artikel, dum overskrift

Jeg ved godt det bare er ment som en let artikel med trivial-viden, alligevel er det irriterende, at overskriften givetvis er faktuelt forkert (vi kender kun en bid af universet), og det er et irritationsmoment, som jeg også oplever i forb. med Nat Geo/Discovery og andre populærvidenskabelige medier.

Humanister (som jeg selv) reagerer meget på sådanne sproglige/filosofiske unøjagtigheder, så det må populær-videnskaben holde op med, hvis den vil nå det humanistiske segment. En fin titel kunne have været: Det ekstreme univers, det ville også fange læserne.

PS: Men tak for en sjov artikel, og til Karsten Bomholdt for redegørelserne.

Re: Neutronstjerner og høje bjerge

Jamen,
Erosionen har kun en meget begrænset betydning for den maksimale højde på et bjerg, og især når det gælder bjerge opstået ved vulkanisme.
Vulkaner er vel netop kendetegnet ved porøst (og let eroderende) materiale?

Mars's 'bjerg' tyder på en vulkan, der netop ikke er udsat for erosion.

Bjergkæder (på jorden) er kendetegnet ved hårdere arter, men til gengæld langsommere voksende (tektonik), så jeg vil stadig mene det er en symbiose mellem 'voksehastighed', 'eroderbarhed', samt graden af erosion (som forgår i høj grad på jorden vha. regn/hagl/atmosfæriske vinde osv.)

Re: Masse og radius

Kim,
For at kunne beregne massen og radius af en neutron stjerne...
Ja, alle kan beregne radius, og det tror jeg alle kan finde på nettet.

Men man har ikke observeret en størrelse (radius), der understøtter matematikken.

Det nytter ikke at definere noget matematik og tro, at naturen opfører sig derefter.

Hvordan vil du skelne mellem et objekt med massefylde=1000 og 'neutronstjerne'?

(Regn selv på radius).

Edit:
fra dit eget link:
Neutron stars are especially tough, because they are relatively small and far away: even the closest one would appear to be the size of a bacterium on the Moon, so we have to find other ways to determine the mass or radius of a neutron star.

Her erkendes det, at der på ingen måde er tale om observationer.

Masse og radius

For at kunne beregne massen og radius af en neutron stjerne så bruger man Keplers love og Einsteins almene relativitetsteori – det er ikke nemt men det er heller ikke umuligt:

Her er en kort gennemgang af hvordan man bestemmer størrelsen:

http://www.astro.umd.edu/~miller/poster1.html

I øvrigt så har arXiv.org over 1000 artikler om neutron stjerner – herunder adskillige om masse og radius etc.

Re: Neutronstjerner og høje bjerge

Karsten,
Med hensyn til neutronstjerner, er deres eksistens veldokumenteret.
Jeg skal nok prøve at tie stille, for jeg er nok for spydig en gang imellem, og det vækker åbenbart harme hos nogle personer.

Men når jeg snakker dokumenteret indbefatter det en observation af såvel masse som fysiske størrelse.

Dermed min 'spydighed', for man har ganske vist observeret massen af hvide dværge og neutronstjerner, men man har aldrig observeret størrelsen af disse.

Antagelsen om størrelse på hvide dværge er alene ud fra en betragtning om afkøling af et passive legeme, hvor 'matematikken' kun går op hvis man reducerer overfladearealet (aka energiudstrålingen) f.eks:
http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/dwarfs.html
Because a white dwarf is not able to create internal pressure (e.g. from the release of energy from fusion, because fusion has ceased)

samt:
http://en.wikipedia.org/wiki/White_dwarf
Its faint luminosity comes from the emission of stored thermal energy.

MHT størrelsen vil jeg stille et analogt spørgsmål:
"Hvor stor er jorden?"

Kigger vi med vores øjne vil vi forbinde størrelsen med den faste 'kugle', vi ser, og glemmer atmosfæren, da den ikke umiddelbart er synlig.

Samme med størrelsen på hvide dværge:
Although most white dwarfs are thought to be composed of carbon and oxygen, spectroscopy typically shows that their emitted light comes from an atmosphere which is observed to be either hydrogen-dominated or helium-dominated.

Så "Hvor stor er en hvid dværg, og hvilken massesammensætning har den"?

Eller:
"Hvor stor er Solen"?

Medregner vi 'atmosfæren', koronaen' eller..?

Diameteren af en neutronstjerne er blot en rumfangsberegning, der ikke behøver at have hold i virkeligheden.

Den særlige problemstilling med neutronstjerner er, at man i modellen forudsætter, at den svage kernekraft forsvinder ud i intetheden.

Dette er (synes jeg) ikke en acceptabel forklaring, da f.eks. tyngdekraften jo heller ikke forsvinder.

Bemærk at jeg ikke anfægter eksistensen af disse 'masser', blot beskrivelsen (fortolkningen).

Blot lidt impulser til eftertanke, og jeg skal nok holde mig væk i fremtiden ;-)

Ny pulsar

Jeg kan lige i forbindelse med Karstens indlæg nævne at folk fra Einstein@Home fandt en ny pulsar for en uge siden:

"Einstein@Home Discovers Sixth Radio Pulsar in Parkes Data

Einstein@Home has discovered a sixth new radio pulsar in data from the Parkes Multi Beam Pulsar Survey (PMPS)! Congratulations to Omega Sector - Game Systems (USA) and Dwaine Maggart (Van Nuys, California, USA) who discovered this pulsar in one Parkes beam, and to Jacek Richter (Poland) and Revoluzzer (Somalia) who discovered it in a different Parkes beam. Further details about the newly-discovered pulsar may be found on this web page, and will be published in due course."

http://einstein.phys.uwm.edu/index.php

Så det er lidt letsindigt at benægte at de findes ;)

Neutronstjerner og høje bjerge

Erosionen har kun en meget begrænset betydning for den maksimale højde på et bjerg, og især når det gælder bjerge opstået ved vulkanisme. En vulkan vokser langt hurtigere end et bjerg opstået ved tektonik, så her kan erosionen slet ikke følge med. Den altovervejende årsag er tyngdekraften: http://www.phy.cuhk.edu.hk/phyworld/articles/mount_high/mount_high_e.html

Med hensyn til neutronstjerner, er deres eksistens veldokumenteret. En stjerne med en masse mindre end 8 × Solens, ender som en hvid dværg. De ydre dele af den oprindelige stjerne udkastes som en planetarisk tåge. Hvis den oprindelige stjerne har en masse på mere end 8 × Solens, vil den eksplodere som en supernova og efterlade en neutronstjerne, og i de tilfælde, hvor massen er mere end ca. 25 × Solens, vil den ende som et sort hul.

En typisk neutronstjerne har en radius på 10-20 km og en masse på op til 2 × Solens. En kubikcentimeter neutronstjerne vejer flere hundrede millioner tons. Den er med andre ord særdeles kompakt og kan betragtes som én stor atomkerne. Som navnet antyder, består en neutronstjerne hovedsagligt af neutroner, men også en mindre andel af protoner.

Når neutronstjernerne er så små, er de meget svære at få øje på i synligt lys gennem et teleskop. En del neutronstjerner har dog et meget kraftigt magnetfelt og en hurtig rotation, som bevirker, at de udsender radiobølger i en kegleformet stråle. De kan sammenlignes med et fyrtårn, der sender sin lysstråle ud over havet. Sådanne neutronstjerner kaldes for pulsarer og kan observeres med store radioteleskoper.

En anden type neutronstjerner er neutronstjerner i et dobbeltstjernesystem. Hvis de to stjerner er tilpas tætte på hinanden, indfanger neutronstjernen gassen fra sin makkerstjerne, hvorved der udsendes en kraftig røntgenstråling. Disse neutronstjerner kan således ses med røntgendetektorer fra satellitter i kredsløb om Jorden.

Den første neutronstjerne blev opdaget i 1967, og i dag kendes mere end 2000 neutronstjerner i Mælkevejen. En af de bedst kendte er pulsaren i Krabbetågen, som også er fotograferet i synligt lys. Den hidtil nærmeste kendte neutronstjerne befinder sig i en afstand af ca. 280 lysår fra Solen, så for at blive ved Universets rekorder, kan man sige, at neutronstjerner er de mindste stjerne, der eksisterer.

Re: Størst og mindst.

Du, Karsten
men alt i alt sætter Jordens tyngdekraft en grænse på omkring 9 kilometer for de højeste bjerge. Alt højere end dette vil på grund af vægten synke ned i skorpen.
Det er ikke en modsigelse, men jeg synes at mindes, at årsagen til bjergene ikke er højere er, at erosion foregår hurtigere end bjergene vokser.

Erosion forekommer ikke på Mars, så det kan også være forklaringen.

(Skal nok lade være med at kommentere udokumenterede påstande som 'neutronstjerner' ;-)

Re: As simple as that!

Og er det nu det, Stig?
Ja, hvis man med 'naturlove' mener menneskeskabt matematik.

Når naturen ikke følger vores matematik, er det helt klart vores matematik, der er forkert.

Jeg har vist flere gange skrevet at diffentierede naturlove skaber flere problemer end det løser.

Lad os lave en analogi ud fra Kim's påstand.

Vi laver en linie med 0, 1 meter samt 100 meter.
0.1...........100

Kim påstår nu at i afstanden 100 gælder der et sæt love, i afstanden 1 et andet sæt love, og endelig i 0 et 3. sæt love.

Prøv at halvere afstanden gentagne gange mellem disse 3 punkter, og forklar præcis hvor skillelinierne mellem lovene opstår, samt hvad sker der præcist i dette skillepunkt.

Men tak for:
Og de alternative har legitimt frit slag! God jagt!
Jeg vil nu ikke klassificere mig selv som 'alternativ', da min S-teori er baseret på simpel logisk deduktion over kendt fysik, matematik og observationer.

Jeg har bare gjort det at i stedet for at definere et billede, og lede efter brikkerne, tager jeg udgangspunkt i brikkerne og definerer et billede.

Derfor er det vigtigt at brikkerne er data og observationer, og ikke en beskrivelse af det gængse billede (gængse modeller).

Mht 'jagten'.
'Jagten' har skam været slut i flere år ;-).

Aarh - det er en tilsnigelse - teorien har været færdig i flere år.

For det ligger sådan at jeg i egen interesse lavede en computermodel, da modellen involverer rumintegraler over partikler.

Mit metier og hobby er programmering.

Så i stedet for at sidde med komplicerede matematisk formler (der alligevel ikke dur), så var det letter at lave en computermodel, der kan foretage ca. 5 millioner beregninger i sekundet.

En beregning i denne kontekst skal forstås som Newton/Coloumb's lov.

Baggrunden var egentlig kun at eftervise sammenhængende mellem den elektriske kraft og T-kraften (Mit ord for kombinationen af tyngdekraft og svag kernekraft).

Vi VED at selvom elektron+proton tiltrækker hinanden, samt tyngdekraften også tiltrækker disse 2 partikler, så falder de ikke sammen til en elektrisk neutral 'partikel' (aka neutron).

Vi VED også at en neutron ikke findes i naturen men 'henfalder' til en proton+elektron.
http://en.wikipedia.org/wiki/Neutron
free neutrons are unstable; they undergo beta decay with a mean lifetime of just under 15 minutes (885.7±0.8 s)

Nåh, jeg skal ikke trætte med lange historier, men det ufatteligt interessante (synes jeg) var, at disse simuleringer viste 'kvantemekanikken'.

Så jo, 'kvantemekanikken' kan sagtens forklares, og eftervises i computermodeller, alene med Newton/Coloumb's love.

Når jeg nogle gange skriver forklaring på 'alt', sætter jeg altid 'alt' i citationstegn, for vi står overfor nogle fænomener vi kan observere, men ikke forklare - nemlig:
Hvad er et kraftfelt, og hvordan udbreder det sig kuglesymmetrisk.

Dette får vi(jeg) aldrig svar på, for det må nødvendigvis implicere flere dimensioner end de 3 vi kender.

Jeg ser det dog som uomtvisteligt bevist at T-kraften og den elektriske kraft IKKE hænger sammen.

Igen jfr. observationer og data, ikke 'fantasier'.

Størst og mindst

Tilbage til emnet Universets rekorder. Olympus Mons på Mars har nået denne ujordiske højde på grund af de gældende naturlove. Mars har en masse, der kun er 1/10 af Jordens, og dermed en tilsvarende mindre tyngdekraft. Lavaen fra Olympus Mons vulkanen har derfor haft meget nemmere ved at opbygge en høj vulkankegle i modsætning til Jorden, hvor tyngdekraften får den til at flyde ud. Ganske vist har det betydning, hvor tyk- eller tyndtflydende lavaen er, men alt i alt sætter Jordens tyngdekraft en grænse på omkring 9 kilometer for de højeste bjerge. Alt højere end dette vil på grund af vægten synke ned i skorpen.

Jupiters atmosfære består af omkring 90% brint og 10% helium. I en dybde af 20000 km under skydækket er trykket oppe på 4 millioner atmosfære, og temperaturen ca. 10000°K. Ved dette tryk overgår brinten til en helt ioniseret, elektrisk ledende tilstandsform kaldet metallisk brint, der minder om flydende metal. Det er derfor vanskeligt at bestemme, hvor atmosfæren slutter, men computersimuleringer viser, at Jupiters indre indeholder en klippekerne med en masse på 14-18 gange så stor som Jorden. Helt inde i centrum findes formodentlig en metalkugle af jern eller nikkel. Klippekernen kunne naturligvis godt tænkes at have bjerge og udbulinger, men Jupiters enorme tyngdekraft vil forhindre dem i at være særlig høje, jvf. Jordens højeste bjerge.

Det fladeste og mest glatte ”landskab” helt uden bjerge findes på neutronstjerner. En typisk neutronstjerne har en diameter på 10-20 kilometer og en masse på op til 2 × Solens. Herved bliver dens tyngdekraft på overfladen så ekstrem stor, at de højeste "bjerge" skal måles med en skydelære.

Naturens love

Det er nu ikke så meget forståelsen omkring de forskellige lovmæssigheder der mangler – videnskaben er helt klar over at der findes et sæt regler for de store objekter og et helt andet sæt spilleregler for de meget små plus der er mindst et stof der igen gør som det vil: Helium

Hvis man vil have lidt mere indsigt i de lovmæssigheder der gør sig gældende og får en lidt større forståelse for kvantemekanikken så vil jeg foreslå a man lige laver sig et pot kaffe og gnasker wikis Helium info. igennem:

http://da.wikipedia.org/wiki/Helium

Så de er lidt at sætte sagen på spidsen at påstå at naturlovene ikke længere gælder – mere korrekt kan man sige at stofferne har nået en størrelse og tilstand hvor det er det næste sæt love der træder i kraft – hvilket nok er det springende punkt for mange der er vandt til, en mere ”newtonsk” opfattelse af hvad der er en naturlov eller ej – men vi må erkende at det ikke er muligt at opstille et sæt naturlove der gælder for alt i alle tilstande over alt i hele universet – men alene den erkendelser samt viden om hvad der sker på alle ”niveauer” viser at vi har en god forståelse for vores univers – det opbygning – skabelse og udvikling før – nu og fremover. Ikke at vi ikke kan blive overrasket men endnu ikke så overrasket at vi skal omtænke alt hver gang vi opdager noget nyt eller noget vi tror vi kender lige pludselig opfører sig anderledes end vi forventede det ville gøre.

Så hvis vi kan få folk til at erkende at det ene sæt regler gælder for æble slippes/æble falder og nogle andre love for meget-små-fiduser og det alt sammen er naturens love samt at det ene sæt love er relativ enkle at forklare med simple formler og den anden del kræver lidt mere kringlet tankegang for at forstå – men de er begge lige væsentlige dele af vores forståelse af livet, universet og det hele.

re: As simple as that! - Alternativ logik

Når "Gassen er så nedkølet, at dens atomer ikke længere følger naturlovene" som der skrevet står i denne artikel, så er det ikke "andre metoder til at beskrive hvad der sker" der skal til, men en anden forståelse og forklaring af naturlovene.

re: As simple as that!

I indlægget Nul og kvantemekanikken beskriver jeg lidt af hvad der foregår når vi er omkring O K - så helt uforklarligt er det altså ikke - vi skal bare bruge andre metoder til at beskrive hvad der sker - så bare rolig "de alternative" har ikke frit valg på alle hylder ;)

As simple as that!

Og er det nu det, Stig?
At naturlovene er forkerte fordi der findes noget de ikke kan beskrive/forklare kan vel bare være en erkendelse af at vi endnu ikke har fundet forklaringen der forklarer alt! Man kan måske ligefrem forestille sig at det er en tilstand vi bliver nødt til at vænne os til! Men for mig at se er det måske ligefrem det mest spændende ved det - der er mere vi skal forstå, og endnu en gang står vi måske for et mysterium hvis løsning kan korrigere vores syn på verden endnu en gang.
Og de alternative har legitimt frit slag! God jagt!
Hilsen Tommy

Re: Nedkølet naturlov . . .

Ivar,
- Hvad sker der når nedkølede gasatomer "ikke længere følger naturlovene"?
Du giver jo selv svaret ;-)

Svaret er, at 'naturlovene' er forkerte, da naturen ikke adlyder menneskeskabte love.

Simple as that.

Re: Jupiter

Kim,
Jupiter er en gasplanet og består formodentlig udelukkende af gas og flydende stoffer

Ja, -formodentlig-...

Hvis du så udsendelsen for nylig om netop jupiter, så rejser den flere spørgsmål end svar.

Den passer ikke ind i modellen, men da modellen _skal_ passe, så opererer man med, at jupiter er dannet et andet sted, og senere indfanget af Solen.

Kombineret med en anden artikel, står vi nu med følgende problemstilling:
1) Modellen er forkert
2) Solen, Jorden, Jupiter samt kometer er dannet hvert sit sted.

Hvad vil du betragte som mest sandsynligt?

Nul og kvantemekanikken

Normalt siger man at alt ligger helt stille ved det absolutte nulpunkt – men det er ikke helt sandt det ligger nemlig ikke så roligt og afslappet som man kunne forvente.

For at forstå hvad er sker så er det kvantemekanikken – gode gamle Heisenberg og hans usikre relationer ;)
Hans formel fortæller os at hvis partiklernes sted fastlåses, vil deres hastighed (og dermed den kinetiske energi) blive ubestemt, eller i det mindste større jo mere præcist vi kender positionen.

Omvendt, hvis partiklen ligger helt stille uden hastighed, så vil positionen blive meget ubestemt, hvilket fører til stor potentiel energi. Partiklen finder et kompromis, og vil i sin laveste energitilstand - som opnås ved de laveste temperaturer - have en smule ubestemthed i både hastighed og position. Effekten er større jo lettere partiklen er.

Når stoffer køles ned bliver de normalt faste. Det gælder også luftarter f.eks. nitrogen (kvælstof) i luften koger ved -198,79 ⁰C og bliver fast ved -210 ⁰C. Dette gælder ikke den letteste ædle luftart nemlig Helium. Uanset hvor meget man køler den ned, så vil ubestemtheden i atomernes position være større end afstanden atomerne imellem, hvilket forhindrer stoffet i at blive fast. Det vil forblive flydende, selv ved det absolutte nulpunkt. Der sker dog en anden dramatisk ting for flydende Helium ved temperaturer lavere end ca. 2 K - det bliver superflydende! Væsken kan flyde helt uden modstand, og for eksempel trænge ud gennem mikroskopiske huller i beholderen; noget som er helt umuligt for normale væsker. Et kvantefænomen der minder om superledning.

Jupiter

Jupiter er en gasplanet og består formodentlig udelukkende af gas og flydende stoffer – det er derfor usandsynligt at man finder bjerge eller vulkaner på planeten.

Så skal vi finde en vulkan eller et bjerg der er højere end Olympus Mons så er det ikke Jupiter eller på nogen af de andre gaskæmper vi skal lede efter det.

Nedkølet naturlov . . .

Citat: "Temperaturen er svimlende nær det absolutte nulpunkt, som er -273,15 grader. Gassen er så nedkølet, at dens atomer ikke længere følger naturlovene".

- Hvad sker der når nedkølede gasatomer "ikke længere følger naturlovene"?

Højeste bjerg i universet?

Jo, det er hyggeligt med disse sjove facts, meeen.
At kalde Mars's bjerg for det højeste i _universet_ er vist noget af en tilsnigelse.

Det er det højeste bjerg vi ha _observeret_ i _solsystemet_, men vi kender endnu intet til f.eks. jupiters indre.

Der kan meget vel være langt højere bjerge end vi forestiller os.

Det bliver i den forbindelse spændende at se hvad JUNO finder frem til.

http://sse.jpl.nasa.gov/news/display.cfm?News_ID=37863

'Det kedelige' er at vi må have tålmodighed i endnu 5 år.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg