Med linse teknikken kan man se hvordan fjerne galaksers form bliver perturberet. Man kan også nogle gange se flere billeder af den samme baggrundsgalakse. Når man sammenligner lyset der har taget 2 forskellige veje, kan man lære noget om universets udvikling.
 

Problemet er at artiklen ikke nævner er der er lidt forskelige informationer i hver linse. Dels er det et problem at en galakse ikke punktformet, ligesom solen. Dette er der ikke taget højde for af tradition.

Ved "svag linse" teknik benyttes at galakserne har en udstrækning og form. Det er altså helt normalt at tage højde for dette.
Ydermere, ved sammenligning mellem "svag" og "stærk" linse teknikker (f.x. ved massprofile målinger i galakse hobe) lader det til at der er god overensstemmelse. Det ser altså ikke umiddelbart ud til at der er noget større "problem" her.
venligst, steen
 

En galakse kan fungere som en linse, der afbøjer lyset fra en fjernere galakse. Og lysets vej omkring galaksen kan fortælle astronomerne om universets alder og størrelse.
Man kan kun se farven på lyset af galakserne og ud af dette kan man da ikke udlede noget som helst. 

Med linse teknikken kan man se hvordan fjerne galaksers form bliver perturberet. Man kan også nogle gange se flere billeder af den samme baggrundsgalakse. Når man sammenligner lyset der har taget 2 forskellige veje, kan man lære noget om universets udvikling.
 

Problemet er at artiklen ikke nævner er der er lidt forskelige informationer i hver linse. Dels er det et problem at en galakse ikke punktformet, ligesom solen. Dette er der ikke taget højde for af tradition.

En galakse kan fungere som en linse, der afbøjer lyset fra en fjernere galakse. Og lysets vej omkring galaksen kan fortælle astronomerne om universets alder og størrelse.
Man kan kun se farven på lyset af galakserne og ud af dette kan man da ikke udlede noget som helst. 

Med linse teknikken kan man se hvordan fjerne galaksers form bliver perturberet. Man kan også nogle gange se flere billeder af den samme baggrundsgalakse. Når man sammenligner lyset der har taget 2 forskellige veje, kan man lære noget om universets udvikling.
Linse teknikken er faktisk ikke hysterisk vanskeligt at forstå .. du skulle tage et par timer med en simpel oversigts artikel    http://arxiv.org/abs/astro-ph/0304438
Det er altsammen ligefremt.
Hvis du vil have en mere detaljeret gennemgang (der er blevet skrevet glimrende og detaljerede bøger) skal du blot have lidt ekstra matematisk tålmodighed og vedholdenhed!
Venligst, Steen
 
 

Dark Cosmology Centre lyder som noget der er en blanding af Scientology, mørk middelalder og heksekunst.

En galakse kan fungere som en linse, der afbøjer lyset fra en fjernere galakse. Og lysets vej omkring galaksen kan fortælle astronomerne om universets alder og størrelse.
Man kan kun se farven på lyset af galakserne og ud af dette kan man da ikke udlede noget som helst. 

Hvad nu, om den accelererede rødforskydning (det ekspanderende rum) ikke har en eksotisk mørk energi som ophav, men derimod noget så simpelt som induktion mellem de elektriske og magnetiske felter i den elektromagnetiske stråling, så kan du jo nok se, at Big Bang teorien falder til Jorden med et Big Bang brag.

Hej Lars,
Jeg har ikke gjort det store forsøg på at forstå præcis hvad du har i tankerne, men umiddelbart lyder det som visse ideer der var oppe at vende for nogle år siden. Observationelt har man afvist at fortolkningen af mørk energi skulle skyldes en effekt som du kalder "induktion". Helt konkret, har man testet en model, hvor fotonerne har mulighed for at blive afbøjet på vejen ned mod os. Denne afbøjning er næsten altid energi-afhængig (e.g. ved scattering på støv partikler, eller ved vekselvirkning med magnetfelter), og sådan en effekt er altså observationelt blevet afvist.
Du kan evt selv læse lidt om det her:
http://arxiv.org/abs/astro-ph/?0402512
Venligst,
Steen H
 

@Lars Kristensen og Carsten Brinch,
Det er først for 2 dage siden gået op for mig, at rødforskydningen kun til dels skyldes dopplereffekten; jeg skal derfor beklage, at jeg fejlagtigt troede, at jeg kunne skyde din (Lars) teori ned så let. Carsten, så vidt jeg ved, er der kun konstateret blåforskydning inden for vores egen galaksehob (vel primært Andromeda, som vi om et par milliarder år skulle kollidere med). Teorien tilsiger netop, at tyngdekraften inden for en galaksehob overvinder universets udvidelse, hvorfor der aldrig (?!?) vil blive observeret blåforskydning uden for en hob. Så blåforskydningen beviser altså hverken udvidelse eller ikke udvidelse.
Med venlig hilsen
Morten Hededal

Jeg burde have sat anførselstegn omkring latterlig for at understrege, at jeg mente det ironisk. Jeg hverken morer mig eller gør grin med de skriftende verdensopfattelser – snarere tværtimod; jeg har stor respekt for dem.
Når vi taler om den moderne naturvidenskab glemmer i ofte, at bestræbelserne på at give en videnskabelig beskrivelse af verden omkring os er af meget gammel dato. Næsten enhver periode i menneskehedens kendte historie har givet sit bidrag i form af en opdagelse af blivende værdi, eller af en teori der hjalp til en bedre forståelse af fænomenerne, selv om den senere blev forladt. En skildring af verdensbilledets udvikling afslører derfor på én gang væsentlige sider af videnskabens indre vækst og dens betydning som kulturfaktor.
Når jeg holder foredrag, fremhæver jeg næsten altid, hvilken stor betydning de forskellige verdensbilleder har haft på den videre udvikling. Uden disse nu forladte teorier var vi aldrig kommet så vidt, som vi er i dag.
Udviklingen går så hurtigt, at hvad der blot var en teori i går måske bliver fakta i morgen, eller den bliver erstattet af en helt ny og bedre. På den anden side går udviklingen også så hurtig, at det er nødvendigt at have et videnskabeligt grundlag for at kunne gøre sig gældende. Der er stadig plads til lommefilosofiske og alternative verdensanskuelser – men det er disse, der tenderer til at blive en videnskabelig religiøs tro.

At vi tilsyneladende ikke er enige om det overordnede billede af universet, skal da ikke holde os fra at debattere de underliggende observationers muligheder, til at give os en vej til et bedre overordnet billede af universet.
Vi morer os ikke over, at datidens mennesker troede at Jorden var flad som en pandekage, så derfor skal vi vel heller ikke forberede os på at skulle more os over nutidens folk, som om muligt også kan have gjort sig nogle forkerte syn på universet.
At vi (jeg) i dag kan have en indstilling til, at de andres teori (-er) om universet er latterlig, er jo egentlig en forkert måde at se de andres teorier på, fordi vi derved gør vor egen opfattelse til noget bedre end de andres, hvad vi jo på ingen måde kan være sikre på.
Hvorfor stoppe her og lade stilheden sænke sig over debatten, det kommer vi jo ingen vegne med. Det eneste der sker, det er at vi forbliver i vores egen lille verden og mister evnen til at se universet fra andre synsvinkler end lige det der er vort eget. Protektionisme inden for videnskabens verden, får den jo kun til at miste det store og nuancerede billede af universet og det er vel ikke det vi er interesseret i, at videnskaben skal miste.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Lars, jeg skrev, at… som med enhver anden naturvidenskab er astronomi en fremadskridende proces, hvis udøvere ikke påstår at have fundet den endelige sandhed, men konstant er i gang med en række undersøgelser i forsøget på at aflure naturen så mange hemmeligheder som muligt.
Ifølge lægevidenskaben er der stor sandsynlighed for, at vi alle bliver over 100 år gamle, så når vi mødes engang om +50 år, vil vi sikkert begge to more os over de latterlige teorier, der var fremme omkring Universets skabelse, da vi indledte vores diskussion, så skal vi ikke foreløbig sige tak for denne gang.

… Hvornår du får det rigtige billede af universet, det ved du faktisk ikke, men er dit sind ikke blevet farvet, så vil du se universet mere rigtigt end alle dem der ser det gennem en teori eller en religion ... (citat Lars Kristensen)
Jeg er ikke videnskabsmand, men må sætte min lid til de personer, der gennem mine skattepenge får bevillinger til at drive deres forskning. 
Astronomerne undersøger objekter og fysiske processer uden for Jorden. Ved hjælp af minutiøse undersøgelser og eksperimenter forsøger de at kortlægge, hvad Universet består af, hvilke love de forskellige objekter følger, og hvordan Jorden passer ind i dette overordnede system. Som med enhver anden naturvidenskab er astronomi en fremadskridende proces, hvis udøvere ikke påstår at have fundet den endelige sandhed, men konstant er i gang med en række undersøgelser i forsøget på at aflure naturen så mange hemmeligheder som muligt. 
Big Bang teorien blev fremsat i 1948, og pudsigt nok var det en af modstanderne, den nu afdøde Fred Hoyle, som fandt på navnet. Hans egen Steady-state teori blev skudt i sænk, og kun hans navngivning af den nye teori overlevede. 
Big Bang teorien er således en årsunge i kosmologisk sammenhæng, og nye teorier har traditionelt meget svært ved at blive accepteret. En populær udtalelse går på, at astronomien er den ældste videnskab, og der er ingen tvivl om, at vore forfædre for årtusinder siden har betragtet himlen og undret sig over, hvad de så. Mange gamle forestillinger forekommer mærkelige for os i dag. De gamle folkeslag anså Jorden for at være flad og stillestående, medens himlen drejede sig omkring den i løbet af et døgn. Nogle mente, at Jorden hvilede på 12 søjler, som Solen gled ind mellem om natten, og andre havde den teori, at Jorden hvilede på ryggen af fire elefanter, som stod på en skildpadde, der igen stod på en slange, som svømmede rundt i det uendelige verdenshav. 
De første, som forsøgte at forklare fænomenerne videnskabeligt var grækerne. De vidste at Jorden er en kugle, og de vidste, hvor stor den er. En hindring for yderligere fremskridt var dog, at de placerede Jorden som Universets midtpunkt. Nogle få astronomer turde påstå, at Jorden kredser om Solen, men sådanne tanker faldt ikke i god jord, og blev forvist til glemslen i mange år – faktisk så mange år, at Aristoteles’ videnskabssyn blev fastholdt i næsten 2000 år. 
Lad os se bort fra religionen. Det var den katolske kirke, der fastholdt tanken om Jorden i centrum og anså det for kættersk at fremsætte andre teorier. Alle store verdensreligioner har forskellige bud på verdens skabelse, men ingen af dem har et videnskabelig grundlag. 
Astronomerne har indenfor de seneste par år indset, at en stor del af Universet består af mørkt stof, som udgør næsten ¼ af al stoffet i Universet. Dertil skal endvidere lægges den opdagelse, at en frastødende tyngdekraft (mørk energi), som udgør næsten ¾ af Universets totale energiindhold, skubber galakserne væk fra hinanden og får udvidelsen til at accelerere. Synligt lys kommer fra almindeligt stof, som kun udgør sølle 4 % af hele Universets masse/energi indhold. 
For øjeblikket peger de fremsatte teorier og de underbyggende iagttagelser på, at Big Bang teorien og en alder på Universet på 13,7 milliarder år står til troende.

De astronomiske videnskabsfolk påstår rigtig nok ikke, at de har fundet sandheden, men de gør sig til talsmænd for en givet sandhed, nemlig teorien Big Bang og lægger alt hvad der opdages ind under denne brolagte sandhed med modifikationer.
Big Bang teorien blev første gang omtalt i 1927, ikke under navnet "Big Bang", af den belgisk romersk-katolske præst Georges Lemaître. I 1948 forudsage George Gamow den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, ud fra de observationer der indtil da var lavet og som blev opdaget i 1964 af Arno Penzias og Robert Wilson ved en tilfældighed, på grund af at en måge havde klattet på deres antenneudstyr. Så her er du gået lidt galt i byen, angående årstal.
At videnskaben har indset, at store dele af universet består af mørkt stof, er da på ingen måde en garanti for, at store dele af universet består af mørkt stof. Det eneste videnskaben har gjort, er at den har konstatere, at der er dynamiske forhold i de observationer der er gjort, i universet, der ikke passer overens med den gængse tyngdedynamiske model eller rumtidskrumningsmodellen og det eneste videnskaben til dato har kunnet sætte i forbindelse med noget sådan, er en stofmasse som endnu ikke er observeres optisk eller radiomæssigt, kun ved beregning af tyngdedynamik. Så længe videnskaben ikke ved tilstrækkeligt om, hvad der forårsager denne forstyrrelse i den velkendte tyngdedynamik, ville det have været klogeligst at lade være med at tilskrive det en omgang mørkt stof, at være synderen for forstyrrelsen. Her ser vi klart, hvor galt det muligvis kan gå, når man ud fra få data tilskriver en enkelt ting at være årsag til en hændelse. Hvad nu, hvis der er en simpel forklaring på disse tyngdedynamiske forstyrrelser og som slet ikke har noget som helst med stofmasse som årsag til forstyrrelserne, at gøre, så vil videnskabens folk vitterlig få meget rødforskudte øre.
Selvfølgelig står Big Bang teorien til troende, troede du virkelig at religiøse sentenser var forsvundet fra videnskaben. Big Bang er en videnskabelig religiøs tro, men det bryder BB tilhængerne sig ikke om at blive mindet om.
Det billede jeg ser for mig, af universet, er ikke et billede jeg tror på, for jeg ved at det ændre sig for hver gang der kommer nye og indsigtfulde opdagelser af de universelle objekter m.v., men sådan er det ikke for folk der tror på Big Bang. Her skal alt møves ind under BB teoriens fangarme og passer tingene ikke så giver vi det lige et navn og så skal vi lige finde ud af, hvordan vi kan få det møvet ind i BB teorien.
Det sidste nye er jo den mørke energi, som ligesom har fået sat en kæp i hjulet på Big Bang, for nu accelererede ekspansionen og hvor kom den enorme mængde af energi fra. Tja, - det ved man ikke rigtig, men man er rigtig meget forhippet på at finde en årsag til energien og det har man tillagt Higgs-partiklens felt at være. Så nu søger man med lys og lygte efter Higgs-partiklen nede i CERN og bliver den fundet, så vil BB tilhængerne igen fare frem og påstå, at BB teorien forudsage Higgs-partiklen og dens felt.
Hvad nu, om den accelererede rødforskydning (det ekspanderende rum) ikke har en eksotisk mørk energi som ophav, men derimod noget så simpelt som induktion mellem de elektriske og magnetiske felter i den elektromagnetiske stråling, så kan du jo nok se, at Big Bang teorien falder til Jorden med et Big Bang brag. Men hvilke BB tilhængere vil være med til en sådan omgang taben ansigt. Det er der vidst ingen BB tilhængere der er interesseret i, lige så lidt som den katolske kirkes folk var det, da Kepler, Kopernikus og Galilei fjernede Guds skammel under hans fødder.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

… Hvornår du får det rigtige billede af universet, det ved du faktisk ikke, men er dit sind ikke blevet farvet, så vil du se universet mere rigtigt end alle dem der ser det gennem en teori eller en religion ... (citat Lars Kristensen)
Jeg er ikke videnskabsmand, men må sætte min lid til de personer, der gennem mine skattepenge får bevillinger til at drive deres forskning. 
Astronomerne undersøger objekter og fysiske processer uden for Jorden. Ved hjælp af minutiøse undersøgelser og eksperimenter forsøger de at kortlægge, hvad Universet består af, hvilke love de forskellige objekter følger, og hvordan Jorden passer ind i dette overordnede system. Som med enhver anden naturvidenskab er astronomi en fremadskridende proces, hvis udøvere ikke påstår at have fundet den endelige sandhed, men konstant er i gang med en række undersøgelser i forsøget på at aflure naturen så mange hemmeligheder som muligt. 
Big Bang teorien blev fremsat i 1948, og pudsigt nok var det en af modstanderne, den nu afdøde Fred Hoyle, som fandt på navnet. Hans egen Steady-state teori blev skudt i sænk, og kun hans navngivning af den nye teori overlevede. 
Big Bang teorien er således en årsunge i kosmologisk sammenhæng, og nye teorier har traditionelt meget svært ved at blive accepteret. En populær udtalelse går på, at astronomien er den ældste videnskab, og der er ingen tvivl om, at vore forfædre for årtusinder siden har betragtet himlen og undret sig over, hvad de så. Mange gamle forestillinger forekommer mærkelige for os i dag. De gamle folkeslag anså Jorden for at være flad og stillestående, medens himlen drejede sig omkring den i løbet af et døgn. Nogle mente, at Jorden hvilede på 12 søjler, som Solen gled ind mellem om natten, og andre havde den teori, at Jorden hvilede på ryggen af fire elefanter, som stod på en skildpadde, der igen stod på en slange, som svømmede rundt i det uendelige verdenshav. 
De første, som forsøgte at forklare fænomenerne videnskabeligt var grækerne. De vidste at Jorden er en kugle, og de vidste, hvor stor den er. En hindring for yderligere fremskridt var dog, at de placerede Jorden som Universets midtpunkt. Nogle få astronomer turde påstå, at Jorden kredser om Solen, men sådanne tanker faldt ikke i god jord, og blev forvist til glemslen i mange år – faktisk så mange år, at Aristoteles’ videnskabssyn blev fastholdt i næsten 2000 år. 
Lad os se bort fra religionen. Det var den katolske kirke, der fastholdt tanken om Jorden i centrum og anså det for kættersk at fremsætte andre teorier. Alle store verdensreligioner har forskellige bud på verdens skabelse, men ingen af dem har et videnskabelig grundlag. 
Astronomerne har indenfor de seneste par år indset, at en stor del af Universet består af mørkt stof, som udgør næsten ¼ af al stoffet i Universet. Dertil skal endvidere lægges den opdagelse, at en frastødende tyngdekraft (mørk energi), som udgør næsten ¾ af Universets totale energiindhold, skubber galakserne væk fra hinanden og får udvidelsen til at accelerere. Synligt lys kommer fra almindeligt stof, som kun udgør sølle 4 % af hele Universets masse/energi indhold. 
For øjeblikket peger de fremsatte teorier og de underbyggende iagttagelser på, at Big Bang teorien og en alder på Universet på 13,7 milliarder år står til troende.

Denne længdeøgning af strålingsfelterne i den elektromagnetiske stråling forårsaget ved induktion af de elektromagnetiske felter, er endnu ikke konstateret, fordi der ikke er forsket i dette og fordi eksperimentelle forsøg kræver afstande på langt større længde end de fjerneste satellitter - vi endnu har fået sendt ud i universet – har fået tilbagelagt.
Derfor er det en ”sandhed” med modifikationer, at videnskabens folk farer frem med udtalelser om, at de kender universets alder.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
 
 

Lars, hvis du ikke tror på, at rødforskydning skyldes, at fjerne objekter fjerner sig fra os, men at det er vejen gennem universet, der ændrer lyset; hvordan forklarer du så blåforskydning?

@Morten Hededal
Hvordan eksemplificerer DU blåforskydning? Er det udelukkende med Andromedatågen, eller kender du verificerede observationer? - Og - hvordan forklarer DU så blåforskydning? - Er den udtryk for, at Universet alligevel ikke udvider sig (hvad det så end måtte betyde), eller at galakserne alligevel ikke over en bank fjerner sig fra hinanden?
Venligst CB

Hej Morten Hededal,
du skrev:
Lars, hvis du ikke tror på, at rødforskydning skyldes, at fjerne objekter fjerner sig fra os, men at det er vejen gennem universet, der ændrer lyset; hvordan forklarer du så blåforskydning?
Blåforskydning sker ved Dopplereffekt og den store kraftige rødforsskydning af det universelle lys er ikke en Dopplereffekt , men der er i det universelle lys en lille del af rødforskydningen der er en Dopplereffekt.
Nu er det ikke vejen gennem universet der rødforskyder lyset, men lyset selv, fordi det er undervejs i mange utallige år.
Men for at finde ud af, om det er lyset selv der rødforskyder sig, når det bevæger sig over længere tid og afstand, så skal vi råde over afstande vi endnu ikke råder over. Går vi ud fra den universelle rødforskydning, sker der en frekvensforskydning på en frekvens efter mange mia. km. og langt flere end dem vi er nået ud til, med Pioneer satellitterne.
Derfor er det endnu et åbent spørgsmål om lyset rødforskyder sig selv og så længe den dør ikke kan lukkes, kan den universelle rødforskydning ikke påstås at have et ekspanderende universelt rum som årsag, da der ikke er dokumentation for, at det er et ekspanderende rum der rødforskydner lyset - det er kun en teori.
---------------------------
Hej Karsten Bomholt,
du skrev:
Jamen det er jo netop det, astronomerne er i gang med. De forsøger at forstå Universet ud fra de data, de finder, og Big Bang er det mest rigtige øjebliksbillede ud fra disse observationer.
Dengang vi, inden vi begynder at finde frem til de data universet giver os, allerede gjorde os et billede af universet, Gud skabte verden, så blev alle nye data sat ind i det billede, at Gud havde skabt tingene som tingene er.
Når vi, inden vi begynder at forøge vor viden om universet, allerede har gjort os et billede ud fra de få data (rødforskydningen) vi havde, Big Bang har skabt universet, så bliver alle data som efterfølgende bliver opdaget sat ind i billedet, hvor Big Bang er skaberen af al ting. Derfor er øjebliksbilledet af i dag formet af Big Bang, hvorfor øjebliksbilledet kommer til at passe til Big Bang modellen.
Glem alle dine tanker og ideer, om hvordan universets måde at fungere på er. Gå hen og få al den viden du kan om universets objekter og naturens fysik i det universelle og du vil, dersom dine tanker ikke allerede er farvet af en teori (Big Bang - Steady state etc.) eller en religion (guder etc.), kunne se nogle konture af et univers du ellers ikke kunne forestille dig. Hvornår du får det rigtige billede af universet, det ved du faktisk ikke, men er dit sind ikke blevet farvet, så vil du se universet mere rigtigt end alle dem der ser det gennem en teori eller en religion. For de tror på det de ser gennem deres farvede briller, mens at du ikke behøver at tro, for du kan sagtens se universet uden at det skal fyldes med farvelade.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

At jeg ikke fik læst Karsten Bomholts seneste indlæg, inden jeg skrev mit. Her er tingene jo uddybet på en meget ordentlig manér.
Venligst CB

Hej Wilhelm
Jeg vil ikke prøve at lade som om, jeg ikke har læst det, du skriver. Den metode overlader jeg trygt til dig.
Citat: Ad 1) Nattehimlen er IKKE sort - eller mørk. Den er rigtignok ikke så lys som daghimlen, men der er heller ingen indlysende (!!!) grund til, at den skulle være det. Solen er jo fantatisk meget tættere på end stjerne og vil selvfølgelig "overdøve" lyset herfra. Stjernerne er der jo også om dagen, - vi kan blot ikke se dem pga Solens skarpe lys.
Jamen, hvad skal vi dog stille op? Forestil jer, kære læsere, at dørene blive slået op på observatoriet i Chile. Ind træder Carsten Brinch med selvsikker røst:
”Hej, venner! I har jo slet ikke tænkt på, at Solen skinner og er fantastisk tæt på! Nattehimmelen er slet ikke sort! Solens skarpe lys får selvfølgelig stjernernes lys til at se mørkt ud. Alt hvad I har fundet er forkert!!!”. Videnskabsfolkene ser alle op fra skærmene i benovelse: ”Åhhhh, du siger noget, hvorfor har vi dog aldrig tænkt på det før?” Et taknemmeligt smil breder sig over alle ansigter. De er bragt ud af århundredets vildfarelse.
Sig mig engang, tror du astronomer og astrofysikere er idioter?
Det er næppe tænkt som et spørgsmål, men nej - det tror jeg ikke. Mange biologer er det, når de kloger sig på andre materier, men ikke de to nævnte grupper.
Olbers paradox stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, men ideen er flere hundrede år ældre. Af en eller anden grund har dette "paradox" dog fået lov at stå næsten uantastet, selv om der jo ikke ER noget paradox. Astronomer anerkender faktisk i dag, at nattehimlen ikke er hverken mørk eller sort, men Karsten Bomholt lader ikke til at have opdaget dette. Du åbenbart heller ikke!
Citat: Iøvrigt er der formentlig "mørkt stof" overalt i Universet. Mørkt stof der vel skygger for lys.
Det var da en mageløs ad hoc (bort)forklaring. Konsekvensen af dette sludder vil jo være, at de lysende objekter vi så kan se i Universet, alle skal ligge i rette sigtelinier, hvor der tilfældigvis ikke er mørkt stof, der skygger. Du kan jo kalde din nye model Det Spongiøse Univers. Hypotesen har nogenlunde samme forklaringskraft som den med Firmamentet. Nu blot som en svamp af mørkt stof, der skjuler at hele nattehimlen i virkeligheden lyser over det hele, men lader småpletter sive igennem til os ad snævre, retliniede kanaler. Man ser det for sig! Hvor får du det dog fra?
I al beskedenhed vil jeg sige, at det ikke er mig, der har fundet på "mørkt stof". Det er faktisk en almindelig antagelse blandt astronomer, og det ved du nok godt. Hvis ikke skal jeg gerne bringe henvisninger. Når jeg skriver, at det mørke stof findes overalt i Universet, betyder det jo ikke, at hele Universet er fyldt op af mørkt stof. Hvis det var, kunne vi jo hverken se Solen eller stjerner. Det er mere ligesom galakser er overalt i Universet. Det betyder heller ikke, at galakserne fylder det hele, men at de findes her og der i hele Universet. I virkeligheden tror jeg (naiv som jeg er) godt, du forstår det, jeg skriver, men dels synes du nok, det er "smart" at skrive, som du gør, og dels savner du nok argumenter. Men måske kan du med din mægtige viden om Universets indretning fortælle os, hvad mørkt stof er, og hvor det evt findes?
Som sædvanligt belægger du ikke dine vidtløftigheder med hverken observationer eller henvisninger. Sandsynliggørelse er da for tøsedrenge!
Du kommer nu nok til at finde dig et andet Univers, hvis dine forestillinger skal lyde fornuftige. Men med dine krav til observationer og verifikationer, er det vel næppe heller en uoverkommelig opgave. ;-)
Nu er denne tråd ikke fyldt med henvisninger, hvilket ikke synes at være noget problem for dig, så længe betragtningerne falder i med dine ret så ordinære holdninger. I hvert fald stiller du ikke dette krav til fx Karsten Bomholt. Ærlig talt er det jo ikke nogen kunst bare at være enig med parnasset og hånligt afvise alle andre betragtninger. Jeg medgiver gerne, at der ind imellem (også på dette site) forekommer særdeles eksotiske indlæg med meget private naturlove, men det er vel ikke den måde, jeg argumenterer på.
Du kan jo kalde din nye model Det Spongiøse Univers. Hypotesen har nogenlunde samme forklaringskraft som den med Firmamentet.
Jeg har slet ikke advokeret nogen ny model i mit indlæg. Blot gjort opmærksom på at de argumenter der fremføres, ikke holder vand. Og så ved jeg ikke lige, hvor jeg har nævnt noget om "firmamentet"!! Det er vel en af dine sædvanlige smarte floskler (stråmænd), som du helt selv finder på. - Ellers må du henvise til, hvor jeg bruger begrebet.
Generelt er jeg godt tilpas med det univers, jeg befinder mig i. Der er mange ting, der ikke er forklaret godt nok, - mange ting der trænger til bedre forståelse. Det sker ikke, dersom man blot læner sig op af kendte dogmer og ikke tør anfægte disse. Historien er fyldt med eksempler på, at en epokes dogmatik finder sin afslutning, og nye erkendelser vinder frem. Men for at vi kan finde lys i mørket, er vi nødet til at turde tænke højt. Det tillader jeg mig så at turde, og det er selvfølgelig upopulært blandt tryghedsnarkomaner.
Venligst CB

Fuldstændigt enig, Karsten. Min pointe er jo, at den slags ved astronomer og astrofysikere godt. Carsten Brinch bringer det frem, som om det skulle være et argument mod Big Bang kosmologien. Det er det ikke, hvad der jo så fint fremgik af dit første indlæg.
WLF

Det er korrekt, at nattehimlen IKKE er sort - eller mørk, som Carsten Brinch skriver, men hvorfor er den ikke det?
Olbers paradoks siger, at den skulle være som et stort lyshav. Det er den som bekendt ikke, og selv om paradokset har fået sin forklaring, bliver der alligevel aldrig helt mørkt. Tag alle de synlige stjerner væk, fjern Mælkevejens lysende bånd og Zodiakallyset. Undgå Månens lys og betragt himlen fra en fjern og høj bjergtop så langt fra beboede områder som muligt. Uanset hvor meget man gør for at finde et helt mørkt sted, kan det ikke lade sig gøre.
Dette kan man selv afprøve i mindre målestok. På den mest mørke og skyfri nat går man udenfor og giver sig selv mindst ½ time til at blive mørkeadapteret. Se så på mgivelserne; på et træ, en bakketop, en bygning, horisonten osv. Hvad er mørkest? Himlen eller landskabet? Jo længere tid man befinder sig i mørke, jo større bliver kontrasten, for himlen er ikke mørk, så her har Carsten Brinch selvfølgelig ret.
En nøje måling viser, at hver kvadratbuesekund på den mørke himmel lyser med en størrelsesklasse svarende til størrelse 22. Størrelsesklasse 22 lyder ikke af meget. Det er ca. tre millioner gange svagere end den svageste stjerne, som kan ses med det blotte øje. Men der er rigtig mange kvadradbuesekunder på himlen. Hele himmelkuglen består af 41.253 kvadratgrader. Hver kvadratgrad består af 3600 × 3600 kvadratbuesekunder dvs. i alt 41.253 × 3600 × 3600 = 5,35 × 10¹¹ kvadratbuesekunder.
Et stykke af himlen på størrelse med Månen lyser lige så meget som en stjerne af 6. størrelse. Hele himlen er lige så lysende som halvmånen, hvilket er ti gange så meget som Venus.
Denne lysmængde kommer ikke fra den samlede lysstyrke af alle de milliarder af stjerner og galakser, der findes i Universet. Deres bidrag udgør kun nogle få procent; den tilsyneladende lysstyrke for alle på en gang synlige stjerner er ca. mag. ÷4,25. Årsagen skal heller ikke findes i det spredte støv i Ekliptikas plan, som reflekterer Solens lys som Zodiakallyset.
Vi skal faktisk ikke mere end 90-100 kilometer op i Jordens atmosfære. Her ligger en permanent svag glød, opstået på grund af Solens daglige bombardement af en række atomer og molekyler. Disse molekyler bliver anslået af sollyset, og gløden bliver svagere i løbet af natten, uden dog at forsvinde helt. Den er svagest omkring de magnetiske poler, bortset fra tidspunkter med nordlysaktivitet. Den varierer også i takt med Solens aktivitet, idet den er stærkest omkring solpletmaksimum.
For astronomerne har dette stor betydning. Det sætter en grænse for, hvor svage stjerner der kan ses, selv med det mest moderne udstyr. På et tidspunkt bliver forskellen mellem baggrundsgløden og stjernerne så lille, at det ikke længere er muligt at skelne de to fra hinanden.

Hvornår lærer astronomerne og kosmologerne, at de ikke kan tale om universets alder, men kun om de observerede objekters alder.
Definitionen på universets alder er kun noget der refererer til en model af universet (Big Bang modellen) og ikke til det faktiske univers.
Big Bang modellen er ikke dokumenteret som værende en faktisk og reel model af universet. Den er KUN en teori, udledt af lysets rødforskydning.
------------------
Dersom der sker en induktion af de elektromagnetiske felter i den elektromagnetiske stråling og foranstalter en længdeøgning af strålingsfelternes bølgelængde, sker rødforskydningen ikke ved et ekspanderende universelt rum, men i lyset selv.
Denne længdeøgning af strålingsfelterne i den elektromagnetiske stråling forårsaget ved induktion af de elektromagnetiske felter, er endnu ikke konstateret, fordi der ikke er forsket i dette og fordi eksperimentelle forsøg kræver afstande på langt større længde end de fjerneste satellitter - vi endnu har fået sendt ud i universet – har fået tilbagelagt.
Derfor er det en ”sandhed” med modifikationer, at videnskabens folk farer frem med udtalelser om, at de kender universets alder.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
 
 

Lars, hvis du ikke tror på, at rødforskydning skyldes, at fjerne objekter fjerner sig fra os, men at det er vejen gennem universet, der ændrer lyset; hvordan forklarer du så blåforskydning?

Hej Carsten
Det er godt nok mørkt!
Citat: Ad 1) Nattehimlen er IKKE sort - eller mørk. Den er rigtignok ikke så lys som daghimlen, men der er heller ingen indlysende (!!!) grund til, at den skulle være det. Solen er jo fantatisk meget tættere på end stjerne og vil selvfølgelig "overdøve" lyset herfra. Stjernerne er der jo også om dagen, - vi kan blot ikke se dem pga Solens skarpe lys.
Jamen, hvad skal vi dog stille op? Forestil jer, kære læsere, at dørene blive slået op på observatoriet i Chile. Ind træder Carsten Brinch med selvsikker røst:
”Hej, venner! I har jo slet ikke tænkt på, at Solen skinner og er fantastisk tæt på! Nattehimmelen er slet ikke sort! Solens skarpe lys får selvfølgelig stjernernes lys til at se mørkt ud. Alt hvad I har fundet er forkert!!!”. Videnskabsfolkene ser alle op fra skærmene i benovelse: ”Åhhhh, du siger noget, hvorfor har vi dog aldrig tænkt på det før?” Et taknemmeligt smil breder sig over alle ansigter. De er bragt ud af århundredets vildfarelse.
Sig mig engang, tror du astronomer og astrofysikere er idioter?
Citat: Iøvrigt er der formentlig "mørkt stof" overalt i Universet. Mørkt stof der vel skygger for lys.
Det var da en mageløs ad hoc (bort)forklaring. Konsekvensen af dette sludder vil jo være, at de lysende objekter vi så kan se i Universet, alle skal ligge i rette sigtelinier, hvor der tilfældigvis ikke er mørkt stof, der skygger. Du kan jo kalde din nye model Det Spongiøse Univers. Hypotesen har nogenlunde samme forklaringskraft som den med Firmamentet. Nu blot som en svamp af mørkt stof, der skjuler at hele nattehimlen i virkeligheden lyser over det hele, men lader småpletter sive igennem til os ad snævre, retliniede kanaler. Man ser det for sig! Hvor får du det dog fra?
Som sædvanligt belægger du ikke dine vidtløftigheder med hverken observationer eller henvisninger. Sandsynliggørelse er da for tøsedrenge!
Du kommer nu nok til at finde dig et andet Univers, hvis dine forestillinger skal lyde fornuftige. Men med dine krav til observationer og verifikationer, er det vel næppe heller en uoverkommelig opgave. ;-)
Med venlig hilsen
Wilhelm

…lad os nøjes med at koncentrere os om at forstå universets natur og dens fysik, ud fra de data vi finder. Når vi efterhånden får mere og mere viden om universet og dets naturs fysik, vil der stille og roligt danne sig et billede af universet foran vore øjne og vi vil da få det rigtige billede af universet…(citat Lars Kristensen).
Jamen det er jo netop det, astronomerne er i gang med. De forsøger at forstå Universet ud fra de data, de finder, og Big Bang er det mest rigtige øjebliksbillede ud fra disse observationer.

Drop Big Bang teorien og al anden teori om universets måde at være på - også den religiøse og lad os nøjes med at koncentrere os om at forstå universets natur og dens fysik, ud fra de data vi finder. Når vi efterhånden får mere og mere viden om universet og dets naturs fysik, vil der stille og roligt danne sig et billede af universet foran vore øjne og vi vil da få det rigtige billede af universet og derefter vil vi tilligemed få en mere rigtig forståelse af, hvad og hvordan universets væren er. Når det sker, så vil de videnskabelige og religiøse kontroverser være ligegyldige.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Tak for en glimrende artikel af Henrik Bendix og fin replik fra Karsten Bomholt. Den kosmologiske evolution er, som bekendt, en ideologisk slagmark for kreationisterne i særligt USA, og tumleplads for stribevis af pseudovidenskabelige lommefilosoffer. På hjemmesiden The TalkOrigins Archive har en stribe mere jordbundne naturvidenskabsfolk samlet gode naturhistoriske fakts, der knytter sig til denne diskussion (og iøvrigt også glimrende fakta-samlinger om geologisk og organisk evolution).
Under afsnittet Evidence for the Big Bang finder man uddybninger af de centrale elementer i teorien, som Henrik og Karsten fremfører - plus en del mere.
God læselyst
Wilhelm

Hvordan ved astronomerne, at Universet blev dannet ved The Big Bang. Er det ikke blot en teori som så mange andre teorier? 
Et sådant spørgsmål stilles ofte, men for  kosmologerne og astrofysikerne er det lige så irrelevant, som at spørge om Jorden nu også virkelig kredser om Solen. Hvor usandsynlig den end lyder, er tanken om et ur-knald baseret på en lang række beviser, som bliver styrket ved hver ny observation. Og selv om der ingen øjenvidner var til selve eksplosionen, findes sprængstykkerne overalt omkring os. Nogle kan tydeligt ses, medens andre kun kan findes ved hjælp af videnskabens mest avancerede udstyr.
1) Den mørke nattehimmel er et tavst vidne om, at vores Univers havde en begyndelse for milliarder af år siden. Argumentet løser, hvad der er kendt som Olbers paradoks, der lyder således: Hvis Universet er uendelig gammelt og uendelig stort, som mange troede engang, så ville enhver synsretning ud i rummet på et eller andet tidspunkt uvægerligt ramme en stjernes lysende overflade, og hele nattehimlen ville være lige så klar som Solen. En måde at redegøre for den mørke nattehimmel på, er ved at indse, at Universet har en begyndelse. Vi kan kun se de stjerner, som er dannet siden da, og antallet af stjerner er ikke uendeligt.
2) I 1920'erne beviste Hubble, at Andromedagalaksen og andre lignende tågede pletter var store stjerneansamlinger i Universet nøjagtig som vor egen Mælkevej. Efterfølgende bemærkede han, at de galakser, som var længst borte, også bevægede sig hurtigere væk fra os end de, som var tættere på. Denne observation kunne kun forklares, såfremt Universet udvider sig.
3) Gå udenfor på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet og hold håndfladen opad. Et ufatteligt stort antal fotoner med en bølgelængde på 2 millimeter vil ramme hånden i størrelsesordenen én millionmilliarder pr. sekund. De er så svage, at de ikke blev opdaget før i 1965, da et meget følsomt radioteleskop udviklet på Bell Labs i New Jersey, opfangede en uforklarlig støj fra alle retninger på himlen. Videnskabsmændene fandt hurtigt ud af, at denne stråling passede præcist med en stråling, som var beregnet at ville have fyldt Universet 300.000 år efter Big Bang, da dannelsen af de første atomer tillod fotoner at udbrede sig relativt uhindret.
I begyndelsen af 1990'erne blev baggrundsstrålingen målt med hidtil uhørt nøjagtighed af NASA's Cosmic Background Explorer satellit (COBE) til at være nøjagtig 2,73°K, og i begyndelsen af 2003 blev resultatet bekræftet af den endnu mere nøjagtige Microwave Anisotropy Probe (WMAP).
4) Ved at regne tilbage til det tidspunkt, hvor den kosmiske baggrundsstråling var mere energirig, kan fysikerne danne sig et skøn over forholdene, da de letteste grundstoffer blev dannet. Fusionen foregik meget hurtigt - kun ganske få minutter, men den resulterede i, at omkring 25% af hele massen af protoner og neutroner blev omdannet til helium. Dette er meget vigtigt, idet en stjernes energiudsendelse er bestemt af forholdet mellem det vigtigste grundstof, brint og de øvrige grundstoffer, såsom helium. De fleste stjerner får deres energi fra brintfusion, men andelen af helium har indflydelse på stjernens indre tryk.
Såfremt Big Bang var forløbet langsommere end beregnet, ville alle protonerne og neutronerne være omdannet til helium, og der ville ikke have været brint som brændstof til stjernerne. På den anden side, hvis det var gået hurtigere, ville den mindre andel af dannet helium have resulteret i koldere stjerner. Uanset hvad, ville livet have set helt anderledes ud, hvis det da overhovedet kunne have eksisteret.
Selvom stort set alle grundstoffer tungere end helium er blevet dannet i stjernerne, kan de ikke danne de lette på samme måde, som Big Bang gjorde. Den skønnede beregning af den nøjagtige mængde af lette grundstoffer er blevet bekræftet ved studie af både nære objekter i Solsystemet og fjerne objekter i Universet. Sammen med Universets udvidelse og den kosmiske baggrundsstråling er det endnu et plus til Big Bang.
5) Der er endnu et forhold, som støtter Big Bang teorien. På nøjagtig samme måde som fossiler viser palæontologerne, hvordan livet så ud, jo dybere de graver og dermed går længere tilbage i tiden, afslører Universet mere og mere primitive stjerner og galakser, jo længe- re ud astronomerne ser. Eftersom lyset bevæger sig med en endelig hastighed, vil dybere og dybere kig afsløre forhold tættere og tættere på Universets skabelse.
Stjernerne indeholdt langt færre tunge grundstoffer i den fjerne fortid, hvilket giver mening set med Big Bangs øjne. Big Bang skabte kun brint og helium samt en forsvindende lille smule lithium og beryllium. Resultaterne fra Hubble Space Telescope antyder, at stjernedannelseshyppigheden var langt højere før i tiden, end den er i dag. Disse ændringer i galaksernes udvikling afslører et Univers, som ændres gennem tiden, netop som Big Bang teorien siger.
Indtil midten af 1960'erne var Big Bang kun en hypotese. Da den kosmiske baggrundsstråling blev opdaget i 1965 og efterfølgende bekræftet, blev Big Bang ophøjet til en teori. Men der er lang vej endnu til den fulde forståelse. Big Bang giver kun svar på de store træk, og astronomerne forsøger at udvikle teorierne til at omfatte mindre og mindre detaljer. Universet har eksisteret i 13,7 milliarder år. Astronomerne har kun kendt til dets størrelse og alder i mindre end 100 af disse.

Ad 1) Nattehimlen er IKKE sort - eller mørk. Den er rigtignok ikke så lys som daghimlen, men der er heller ingen indlysende (!!!) grund til, at den skulle være det. Solen er jo fantatisk meget tættere på end stjerne og vil selvfølgelig "overdøve" lyset herfra. Stjernerne er der jo også om dagen, - vi kan blot ikke se dem pga Solens skarpe lys.
Iøvrigt er der formentlig "mørkt stof" overalt i Universet. Mørkt stof der vel skygger for lys.
Ad 2) Ideen om at alle galakser bevæger sig væk fra hinanden stammer fra den tanke, at rødforskydningen er en dopplereffekt. Dette er dog højest tvivlsomt. Man kan ikke uden videre overføre erfaringer fra lyden udbredelse i et stofligt medium til lysets feltbårne udbredelse.
Ad 3) At der er en baggrundsstråling på 2,73K er IKKE noget som helst bevis på et Big-Bang.
Ad 4) og 5) Her forudsættes det, der skal "bevises".
Iøvrigt strider et Big Bang (der jo må have været ganske lille, efter at der ikke var noget rum - og ganske lydløst eftersom der ikke var noget stof) ikke kun imod sund fornuft men også mod termodynamikkens første lov: energi kan ikke opstå af ikke-energi, og energi kan ikke forsvinde (i et lukket system).
Venligst CB

Hvordan ved astronomerne, at Universet blev dannet ved The Big Bang. Er det ikke blot en teori som så mange andre teorier? 
Et sådant spørgsmål stilles ofte, men for  kosmologerne og astrofysikerne er det lige så irrelevant, som at spørge om Jorden nu også virkelig kredser om Solen. Hvor usandsynlig den end lyder, er tanken om et ur-knald baseret på en lang række beviser, som bliver styrket ved hver ny observation. Og selv om der ingen øjenvidner var til selve eksplosionen, findes sprængstykkerne overalt omkring os. Nogle kan tydeligt ses, medens andre kun kan findes ved hjælp af videnskabens mest avancerede udstyr.
1) Den mørke nattehimmel er et tavst vidne om, at vores Univers havde en begyndelse for milliarder af år siden. Argumentet løser, hvad der er kendt som Olbers paradoks, der lyder således: Hvis Universet er uendelig gammelt og uendelig stort, som mange troede engang, så ville enhver synsretning ud i rummet på et eller andet tidspunkt uvægerligt ramme en stjernes lysende overflade, og hele nattehimlen ville være lige så klar som Solen. En måde at redegøre for den mørke nattehimmel på, er ved at indse, at Universet har en begyndelse. Vi kan kun se de stjerner, som er dannet siden da, og antallet af stjerner er ikke uendeligt.
2) I 1920'erne beviste Hubble, at Andromedagalaksen og andre lignende tågede pletter var store stjerneansamlinger i Universet nøjagtig som vor egen Mælkevej. Efterfølgende bemærkede han, at de galakser, som var længst borte, også bevægede sig hurtigere væk fra os end de, som var tættere på. Denne observation kunne kun forklares, såfremt Universet udvider sig.
3) Gå udenfor på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet og hold håndfladen opad. Et ufatteligt stort antal fotoner med en bølgelængde på 2 millimeter vil ramme hånden i størrelsesordenen én millionmilliarder pr. sekund. De er så svage, at de ikke blev opdaget før i 1965, da et meget følsomt radioteleskop udviklet på Bell Labs i New Jersey, opfangede en uforklarlig støj fra alle retninger på himlen. Videnskabsmændene fandt hurtigt ud af, at denne stråling passede præcist med en stråling, som var beregnet at ville have fyldt Universet 300.000 år efter Big Bang, da dannelsen af de første atomer tillod fotoner at udbrede sig relativt uhindret.
I begyndelsen af 1990'erne blev baggrundsstrålingen målt med hidtil uhørt nøjagtighed af NASA's Cosmic Background Explorer satellit (COBE) til at være nøjagtig 2,73°K, og i begyndelsen af 2003 blev resultatet bekræftet af den endnu mere nøjagtige Microwave Anisotropy Probe (WMAP).
4) Ved at regne tilbage til det tidspunkt, hvor den kosmiske baggrundsstråling var mere energirig, kan fysikerne danne sig et skøn over forholdene, da de letteste grundstoffer blev dannet. Fusionen foregik meget hurtigt - kun ganske få minutter, men den resulterede i, at omkring 25% af hele massen af protoner og neutroner blev omdannet til helium. Dette er meget vigtigt, idet en stjernes energiudsendelse er bestemt af forholdet mellem det vigtigste grundstof, brint og de øvrige grundstoffer, såsom helium. De fleste stjerner får deres energi fra brintfusion, men andelen af helium har indflydelse på stjernens indre tryk.
Såfremt Big Bang var forløbet langsommere end beregnet, ville alle protonerne og neutronerne være omdannet til helium, og der ville ikke have været brint som brændstof til stjernerne. På den anden side, hvis det var gået hurtigere, ville den mindre andel af dannet helium have resulteret i koldere stjerner. Uanset hvad, ville livet have set helt anderledes ud, hvis det da overhovedet kunne have eksisteret.
Selvom stort set alle grundstoffer tungere end helium er blevet dannet i stjernerne, kan de ikke danne de lette på samme måde, som Big Bang gjorde. Den skønnede beregning af den nøjagtige mængde af lette grundstoffer er blevet bekræftet ved studie af både nære objekter i Solsystemet og fjerne objekter i Universet. Sammen med Universets udvidelse og den kosmiske baggrundsstråling er det endnu et plus til Big Bang.
5) Der er endnu et forhold, som støtter Big Bang teorien. På nøjagtig samme måde som fossiler viser palæontologerne, hvordan livet så ud, jo dybere de graver og dermed går længere tilbage i tiden, afslører Universet mere og mere primitive stjerner og galakser, jo længe- re ud astronomerne ser. Eftersom lyset bevæger sig med en endelig hastighed, vil dybere og dybere kig afsløre forhold tættere og tættere på Universets skabelse.
Stjernerne indeholdt langt færre tunge grundstoffer i den fjerne fortid, hvilket giver mening set med Big Bangs øjne. Big Bang skabte kun brint og helium samt en forsvindende lille smule lithium og beryllium. Resultaterne fra Hubble Space Telescope antyder, at stjernedannelseshyppigheden var langt højere før i tiden, end den er i dag. Disse ændringer i galaksernes udvikling afslører et Univers, som ændres gennem tiden, netop som Big Bang teorien siger.
Indtil midten af 1960'erne var Big Bang kun en hypotese. Da den kosmiske baggrundsstråling blev opdaget i 1965 og efterfølgende bekræftet, blev Big Bang ophøjet til en teori. Men der er lang vej endnu til den fulde forståelse. Big Bang giver kun svar på de store træk, og astronomerne forsøger at udvikle teorierne til at omfatte mindre og mindre detaljer. Universet har eksisteret i 13,7 milliarder år. Astronomerne har kun kendt til dets størrelse og alder i mindre end 100 af disse.

Hvornår lærer astronomerne og kosmologerne, at de ikke kan tale om universets alder, men kun om de observerede objekters alder.
Definitionen på universets alder er kun noget der refererer til en model af universet (Big Bang modellen) og ikke til det faktiske univers.
Big Bang modellen er ikke dokumenteret som værende en faktisk og reel model af universet. Den er KUN en teori, udledt af lysets rødforskydning.
------------------
Dersom der sker en induktion af de elektromagnetiske felter i den elektromagnetiske stråling og foranstalter en længdeøgning af strålingsfelternes bølgelængde, sker rødforskydningen ikke ved et ekspanderende universelt rum, men i lyset selv.
Denne længdeøgning af strålingsfelterne i den elektromagnetiske stråling forårsaget ved induktion af de elektromagnetiske felter, er endnu ikke konstateret, fordi der ikke er forsket i dette og fordi eksperimentelle forsøg kræver afstande på langt større længde end de fjerneste satellitter - vi endnu har fået sendt ud i universet – har fået tilbagelagt.
Derfor er det en ”sandhed” med modifikationer, at videnskabens folk farer frem med udtalelser om, at de kender universets alder.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen