Unge planeter holder varmen
Unge klippeplaneter holder længere på varmen end hidtil antaget og er derfor lettere at finde. Det viser ny forskning.

Klippeplaneter som Jorden kan have en varm overflade af smeltet klippe i nogle få millioner år efter, at de er blevet dannet.
Det er længere tid end forskerne hidtil har antaget, og det betyder, at det vil være lettere at finde sådanne planeter. En varm planet gløder nemlig kraftigt i infrarødt lys (varmetråling), så den ikke så let overstråles af det infrarøde lys fra den stjerne, planeten kredser om. Det er planetforskeren Linda Elkins-Tanton fra Massachusetts Institute of Technology, der har set nærmere på klippeplaneters tidlige udvikling. Hendes undersøgelser peger på, at en klippeplanet vil have en varm, smeltet overflade i to omgange. Lige efter en planet er blevet dannet vil varme fra radioaktivitet i planetens indre og varmen fra de mange sammenstød af klippestykker, der har klumpet sig sammen til planeten, sørge for at dens overflade er smeltet. I løbet af nogle få hundredetusinde år vil overfladen dog køle af og størkne. Men herefter begynder en proces, hvor jernholdigt materiale, der er størknet ved overfladen, begynder at synke ned mod planetens kerne. Det får varmt materiale til at stige op til overfladen, så den smelter igen. Ifølge Elkins-Tanton's undersøgelser vil denne proces holde overfladen varm og smeltet i flere millioner år.
Spor på Mars eller Merkur
Her på Jorden vil det næppe være muligt at finde spor efter denne proces, fordi Jordens skorpe løbende bliver 'omsmeltet'. På planeter som Mars og Merkur er det mere sandsynligt at finde spor, der kan be- eller afkræfte Elkins-Tanton's idé. Endelig vil det også være en støtte til idéen, hvis astronomerne i de kommende år begynder at opdage unge, varme klippeplaneter i kredsløb om andre stjerner end Solen.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Smukt portræt af saturnmånerne Titan og Dione
4. januar 2012 kl. 12:53 -
Lever vi i The Matrix?
3. november 2011 kl. 13:40 -
Derfor kan giraffen tåle sit tårnhøje blodtryk
14. juli 2011 kl. 03:48
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 3 minutter 27 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Peter Andreasen for 4 minutter 44 sekunder siden
[Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















