Unge planeter holder varmen
Unge klippeplaneter holder længere på varmen end hidtil antaget og er derfor lettere at finde. Det viser ny forskning.

Klippeplaneter som Jorden kan have en varm overflade af smeltet klippe i nogle få millioner år efter, at de er blevet dannet.
Det er længere tid end forskerne hidtil har antaget, og det betyder, at det vil være lettere at finde sådanne planeter. En varm planet gløder nemlig kraftigt i infrarødt lys (varmetråling), så den ikke så let overstråles af det infrarøde lys fra den stjerne, planeten kredser om. Det er planetforskeren Linda Elkins-Tanton fra Massachusetts Institute of Technology, der har set nærmere på klippeplaneters tidlige udvikling. Hendes undersøgelser peger på, at en klippeplanet vil have en varm, smeltet overflade i to omgange. Lige efter en planet er blevet dannet vil varme fra radioaktivitet i planetens indre og varmen fra de mange sammenstød af klippestykker, der har klumpet sig sammen til planeten, sørge for at dens overflade er smeltet. I løbet af nogle få hundredetusinde år vil overfladen dog køle af og størkne. Men herefter begynder en proces, hvor jernholdigt materiale, der er størknet ved overfladen, begynder at synke ned mod planetens kerne. Det får varmt materiale til at stige op til overfladen, så den smelter igen. Ifølge Elkins-Tanton's undersøgelser vil denne proces holde overfladen varm og smeltet i flere millioner år.
Spor på Mars eller Merkur
Her på Jorden vil det næppe være muligt at finde spor efter denne proces, fordi Jordens skorpe løbende bliver 'omsmeltet'. På planeter som Mars og Merkur er det mere sandsynligt at finde spor, der kan be- eller afkræfte Elkins-Tanton's idé. Endelig vil det også være en støtte til idéen, hvis astronomerne i de kommende år begynder at opdage unge, varme klippeplaneter i kredsløb om andre stjerner end Solen.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Marts 2012: Venus og Jupiter i stævnemøde
13. marts 2012 kl. 09:32 -
Vi er mere glade på jobbet end derhjemme
26. maj 2010 kl. 10:35 -
Kan mænd styre deres seksuelle ophidselse?
1. januar 2010 kl. 06:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 1 time 10 minutter siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 2 timer 14 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















