Hybridgrisenes tænder i undermunden minder meget om hjortesvinets, mens tænderne i overmunden minder mest om tamgrisens; dog med undtagelse af den særlige ziazag-tand. (Foto: København Zoo)

Eventyret om de tre små hybridgrise fra København Zoo er slut. De enestående dyr, som alle troede var en biologisk umulighed, er blevet aflivet efter to leveår.

Det sidste kapitel i dyrenes liv er til gengæld blevet første kapitel i et nyt, lille eventyr for forskere fra nær og fjern.

For første gang nogensinde har de mulighed for at undersøge miraklet fra Valby Bakke og kigge nærmere på, hvordan en gris egentlig er sat sammen, når den har et hjortesvin som far og en tamgris som mor.

Zigzag-tandDe første resultater fra obduktionen bekræfter, at hybridsvinene var en god blanding af forældrene.

Et eksempel er grisenes særlige tand i overmunden. De går ikke op gennem huden, som man kender det fra hjortesvin, eller nedad, som man kender det fra tamsvin.

Som man kan ane på billedet, zigzagger tanden sig nærmest ud af tandkødet.

Det ligner en kikset pizza, men er faktisk en hybridgrisemave. Det hvide område i midten er, hvor spiserøret fører ind. Det runde område ovenover er bunden af maven, hvorfra tarmen udgår. Forskerne er mest optagede af mavens mørke område i bunden til højre, der er unikt for hjortesvinet. (Foto: København Zoo)

Internationalt forskerhold
Obduktionen blev foretaget af forskere fra Zoologisk Have i samarbejde med forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) under Københavns Universitet - tidligere kaldt Landbohøjskolen.

De efterfølgende undersøgelser bliver ledet af én af verdens førende eksperter i svineanatomi, Alastair Macdonald fra University of Edinburgh i Skotland

Forskerne er især blevet fascineret af et bestemt område i maven; det sorte område, man kan se i bunden af billedet til højre.

Mulig ny bakterieDen sorte farve kommer fra et tyndt lag på maveslimhinden. Laget består hos hjortesvinet af en masse, mikroskopiske sekskanter, som man kender fra bikager i bistader, på engelsk kaldet 'honeycomb'.

Det opsigtsvækkende for forskerne er, at området er befolket af en bakterie, som ser ud til at være totalt ukendt.

»De har sandsynligvis en funktion som 'hjælpere' i hjortesvinets fordøjelse på samme måde som mikroorganismerne i koens vom, men vi ved det ikke,« fortæller Mads Frost Bertelsen, dyrlæge og én af deltagerne ved mandagens obduktion.

Forskerne skal blandt andet finde ud af, om hun-hybridgrisens æggestokke (som dette billede viser) er gået i stå samme sted i celledelingen, som det med sikkerhed er sket i de to hybrid-brødres testikler. Hybridgrisene har nemlig ikke kunnet formere sig. (Foto: København Zoo)

»Det er vældig interessant, at at de tilsyneladende var til stede i to, men ikke den tredje af hybridgrisene. Det indikerer, at det ikke er livsnødvendigt for dem,« beretter Mads Frost Bertelsen.

Prøver giver de endelige svarForskerne har taget et væld af prøver, som skal afsløre, hvordan grisene mere præcist er sat sammen. Det kan tage lang tid.

De første resultater er formentlig klar inden for nogle måneder, men ifølge Mads Frost Bertelsen vurderer Alastair Macdonald, at det kan tage generationer, før man lærer den hemmelige bakterie at kende.

Slutter på museumAlle tre aflivede hybridgrise er nu kørt til Zoologisk Museum.

Her bliver skeletterne afkogt, så knoglerne kan blive målt og bevaret for eftertiden - og hvem ved, måske udstillet på et tidspunkt, så eventyret kan blive fortalt igen.