Ukendt menneskeart fundet i Sibirien
Forskere har kortlagt dna fra en knogle, der viser, at en ukendt menneskeart levede i Sibirien for ca. 40.000 år siden. Fundet afslører, at det vrimlede med forskellige menneskearter i fortiden.

Forskere har i denne hule i Sibirien fundet en finger fra et væsen, der med nye dna-undersøgelser viser sig at være en hidtil ukendt menneskeart. (Foto: Johannes Krause)

Ved at kortlægge dna fra en fingerknogle viser tyske forskere, at en ukendt menneskeart levede i Altai-bjergene i Sibirien for 30-48.000 år siden. Analyser af dna'et afslører, at der hverken er tale om et menneske eller vores nære slægtning neandertaleren.

»Det er noget meget anderledes - et nyt væsen,« siger professor Svante Pääbo, direktør for Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland, som har ledet forskningen, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fundet peger på en helt ny udvandringsbølge af tidlige menneskearter fra Afrika og »tvinger en nytænkning af menneskers kolonisering af Euroasien,« som molekylærbiologen Terence A. Brown fra Manchester University, England, der ikke selv har deltaget i forskningen, skriver i en kommentar i Nature.

Knoglen er fra en barnefinger

Fingerknoglen stammer fra en af de bedst dokumenterede udgravninger i Sibirien, Denisova-hulen, hvor den blev fundet af russiske arkæologer i 2008. Andre fund viser, at hulen har været beboet i hvert fald tilbage til 125.000 år før nu.

Selve fingerknoglen er så lille, at det formentlig er lillefingeren fra et 5-7-årigt barn. Kulstof-14 analyser på den omkringliggende jord viser, at barnet døde for mellem 30.000 og 48.000 år siden.

Fakta

MÅSKE EN DRENG

Det nye fund kaldes X-woman.

Woman er en henvisning til, at mtDNA gives videre i ægcellen og følger den kvindelige linje, men forskerne kender reelt ikke kønnet.

Opdagelsen blev gjort som led i et større 'screen' af knogler fra forskellige fund. Her udnyttede dr. Johannes Krause fra Pääbos laboratorium de mest moderne dna-teknikker, der tillader at fiske små stumper af arvemateriale ud af årtusinder gamle fossile knogler.

Troede først det var en fejl

Teknikkerne er så kraftfulde, at der nærmest bare skal et enkelt dna-molekyle til.

Krause fokuserede på det såkaldte mitokondrie-dna (mtDNA), som findes i ca. 8.000 kopier i hver celle mod kromosomernes blot to kopier og derfor er meget lettere at kortlægge.

Med blot 30 mg pulveriseret knogle kunne han kortlægge alle de ca. 16.000 dna-baser i mtDNA'et og det var her fingerknoglen stak ud.

»Jeg troede først, det var en fejl i processen. Det lignede ikke noget, jeg nogensinde havde set før,« fortæller Dr. Krause.

Det ukendte væsen har haft en storslået udsigt fra sin hule.(Foto: Johannes Krause)

Men efter adskillige tests stod det klart, at dna'et virkelig var det rigtige oldgamle dns og ikke en fejl eller forurening.

Hidtil ukendt menneskeart

»Dna'et minder meget om menneskers mtDNA, men er alligevel tydeligt forskelligt og det er også tydeligt forskelligt fra neandertal mtDNA,« siger Krause.

I gennemsnit finder han 202 forskelle til menneskers mtDNA og 385 til neandertaleres og 1462 til chimpansers. Til sammenligning finder man i gennemsnit 60 forskelle i mtDNA'et hos to nulevende mennesker.

Krause bruger mtDNA'et til at tegne et stamtræ, hvor han undersøger slægtskabet mellem mtDNA fra fingerknoglen, 54 mennesker, et istidsmenneske, 6 neandertalere og 2 chimpanser.

Slægtskabet viser, at der er tale om en ukendt menneskeart, som havde en fælles forfader med nulevende mennesker og neandertalere for ca. en million år siden.

Fundet kaldes X-woman

Fakta

Dermed kan forskerne med stor sandsynlighed udelukke de to mest oplagte kandidater ud over mennesker og neandertalere - nemlig Homo erectus, som allerede fandtes i Asien for 1,9 mio. år siden og Homo heidelbergensis, som gav ophav til neandertalerne i Europa for blot ca. 300.000 år siden.

Forskerne står uden nogen oplagt kandidat fra fossilrækken og de vælger indtil videre ikke at sætte navn på fundet, men kalder det i stedet 'X-woman'.

Har været et mylder af menneskearter

Selv om de endnu ikke kan sætte en art på knoglen, er fundet banebrydende, fordi det afslører, at der på samme tid har været flere typer af mennesker i Asien og Europa end man hidtil troede.

Sammen med det meget omtalte fund i 2003 af en ny menneskeart i Indonesien, Homo floresiensis ('Hobbitten'), der levede i hvert fald ind til for 13.000 år siden, viser Denisova-dna'et, at et mylder af menneskearter formentlig har præget omgivelserne hele vejen fra Europa til Asien og at det først er for helt nyligt i historisk tid, at vi er blevet alene som menneskeart.

Dermed vælter det hidtidige billede af få koloniseringsbølger fra Afrika, hvor en ny 'forbedret' menneskeart med hundredetusinder af års mellemrum er brudt ud og har erstattet evt. tidligere 'underlegne' arter.

Det er noget meget anderledes - et nyt væsen

Svante Pääbo

Ifølge Svante Pääbo er det »et forsimplet billede at tænke på det som enkelte store udvandringer fra Afrika«, og vores forhistorie har formentlig været langt mere dynamisk med konstant udveksling frem og tilbage.

Smykker fundet sammen med X-woman

Meget tankevækkende har arkæologerne i samme lag som X-woman fundet rester af smykker og et armbånd, som normalt forbindes med de tidligste moderne mennesker.

Om det er X-woman, der har lavet smykkerne er umuligt at vide, men indenfor få hundrede kilometer af Denisova-hulen er der både fundet neandertalere og mennesker i samme tidsperiode. Så måske vidner smykkerne om interaktion mellem flere forskellige typer af mennesker.

Dna vil afsløre flere 'nye' forfædre

Forskerne håber at finde ud af mere om X-woman indenfor de nærmeste måneder.

Svante Pääbo fortæller, at man allerede er i gang med at kortlægge arvematerialet fra cellekernen. Og ligesom med den 4.000 år gamle 'Inuk', der blev offentliggjort af danske forskere for halvanden måned siden, vil genomet kunne afsløre både X-womans præcise slægtskab til os og neandertaleren samt måske fortælle noget om, hvordan den så ud.

Han forventer, at fossilt dna fra mange knogler snart vil åbenbare både nye menneskelige forfædre og nye mysterier.

»Vi kommer til at se meget mere af det her i fremtiden, hvor vi kun har de molekylære data og ikke egentlig morfologi,« siger Svante Pääbo.

»Vi er kun lige begyndt og vil se mange spændende nye udviklinger.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker