Selv om det er vinter, kan man stadig iagttage guldsmede. I et mindre vandhul er der næsten garanti for at fange deres larver. De ånder ved gæller og lever oftest skjult på bunden imellem planterne.
Kigger man nærmere på larver af de store guldsmede, vil man opdage, at de ikke har gæller udvendigt på kroppen. I stedet findes de som en række plader lige inden for den bageste åbning i endetarmen.
Larvernes vejrtrækning sker altså ved aktivt at pumpe vand ind og ud af den udvidede del af endetarmen. Holder man larven i vand, kan man se, at bagkroppen simpelthen fungerer som en blæsebælg.
De muskler, der styrer det langsomme flow af iltholdigt vand, kan dog også pludseligt presse vandet ud af tarmen og frembringe en jetstrøm, som skyder larven frem i fuld fart.
’Jetmotoren’ benyttes især ved undvigelse og flugt, og når larven selv jager bytte – eller bare vil lidt kvikt af sted.
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
