Hvis du vil lære, hvordan kamelen går genem sandet, vil det nok være en dårlig investering at lægge vejen forbi det lokale naturhistoriske museum. For de fleste steder er dyrene stillet op på en måde, der ikke har noget at gøre med virkeligheden.

Faktisk er Hollywoods filmmagere bedre til at gengive gangen hos dinosaurer, elefanter og andre firbenede dyr korrekt, da de rådgiver sig hos eksperter i biomekanik og bevægelse hos dyr.

Det overraskende resultat kommer fra en gennemgang af firbenede dyr på fem naturhistoriske museer i Europa, som ungarske forskere har foretaget.

Forskergruppen, anført af Gábor Horváth fra universitetet i Budapest, samlede flere hundrede eksemplarer af udstillings-dyr samt legetøj og tegninger fra anatomibøger og internettet. Og cirka fire ud af ti af de udstoppede dyr havde fødder og ben placeret forkert i forhold til hinanden.

Med andre ord: Hvis det kunne lade sig gøre at puste liv i dyrene, ville der være stor risiko for, at de snublede.

Danmark også ramt af fodfejl

Den er gal med dyrene på museerne, konkluderer ungarnske forskere. Ofte giver en Hollywod-film et bedre indtryk af, hvordan dyrene går i virkeligheden. (Foto: Peter Maas)

De ungarske forskere har ikke været forbi Danmark, så spørgsmålet er, om den også er gal med fodarbejdet herhjemme?

Konservator Ole Høegh Post fra Statens Naturhistoriske Museum i København vil ikke afvise, at der også findes dyr i deres udstilling, som har en gangart, der ikke matcher deres levende slægtninge. Men han garanterer, at fejlen ikke er så gennemgående, som den ungarske undersøgelse afslører fra andre naturhistoriske museer.

»Hvis vi falder over et dyr i vores udstilling, hvor pelsen har mistet sin glød og fodstillingen slet ikke er forenelig med dyrets naturlige gang, så fjerner vi det og stiller det ud i vores magasin,« siger Ole Høegh Post.

Hovsa-stilling er effektfuld

Men tanken om, at museets udstilling rummer udstoppede dyr med en gakket gangart, generer langt fra konservatoren:

»Det kan virke meget effektfuldt på beskueren, hvis man for eksempel udstiller et dyr i en hovsa-situation. Hvor kropsholdningen ikke er helt identisk med den, dyret ellers har det meste af tiden, som vi kender det fra naturen eller en zoologisk have,« siger Ole Høegh Post.

Stod med andre udfordringer

Gakket gang hos en jordulv, udstillet på det naturhistoriske museum i Firenze, Italien. Nederst et forslag fra forskerne til, hvordan fodstillingen burde have taget sig ud, hvis det skulle være naturtro. (Kilde: Current Biology. Foto: Balázs Gerics)

Ole Høegh Post medgiver dog, at man tidligere i historien ikke har følt et stort behov for at gengive de firbenede dyrs gangart 100 procent korrekt, fordi man stod med nogle andre og mere akutte udfordringer.

»Tænk på en konservator Frederiksen, som stod midt i en udstopning af en hjort og pludselig blev rummet angrebet af spyfluer. Så var det bare om at få afsluttet arbejdet, og det kunne i farten godt gå mere eller mindre udover dyrets naturlige fodstilling,« siger Ole Høegh Post.

Konservatorerne gik i gamle dage, ifølge Ole Høegh Post, mere op i at sikre det rigtige ansigtsudtryk, de rigtige glasøjne og en god garvning af skindet. Men i dag er man - i hvert fald fra dansk side - meget opmærksom, at det er hele holdningen hos det udstoppede dyr, der skal være i overensstemmelse med den virkelige verden.

»I dag lader vi os kraftigt inspirere af naturstudier, fotoarkiver og film, før vi kaster os over selve udstopningen. Så hoved-, krop- og fodstillingen bliver så korrekt som muligt,« siger Ole Høegh Post.

Dyrenes gang kendt siden 1880erne

De ungarske forskere undrer sig i forbindelse med deres nye studium over, at verdens konservatorer ikke har ladet sig inspirere af den legendariske fotograf Eadweard Muybridge, der i 1880erne lavede minutiøse fotoserier af firbenede dyr som for eksempel heste og elefanter.

Fotoserierne afslørede, hvordan firbenede dyr præcis går og løber.

På billederne kan man se, at alle firbenede dyr først bevæger det venstre bagben fulgt af det venstre forben. Og så går turen til højre side, hvor det højre bagben bevæges fulgt af højre forben. Men den oplysning sivede åbenbart ikke ind hos alle konservatorer.

Hollywood bedre end museer

I gennemgangen af dyrenes gang på internetsider, anatomi-bøger og dyr fra legetøjsbutikker, står det endnu værre til, når det drejer sig om at gengive gangen korrekt, konkluderer de skarptsynede ungarnske forskere. Det får Ole Høegh Post til at pege på endnu en kategori til listen over dårligt fodarbejde, nemlig byernes rytterstatuer:

»Hvis man tog en hesteanatom i hånden og gennemgik byens rytterstatuer, så ville han nok klaske sig på lårene af grin,« siger Ole Høegh Post

Konklusionen må være, at hvis man vil aflure, hvordan dyrene går, skal man nok hellere besøge en zoologisk have og se på den ægte vare. Eller blot lægge sig i sofaen og se Jurassic Parc eller Ringenes Herre.