Et trawl er langt fra bare et trawl. For at passe på vores fiskebestande arbejder forskere og fiskere på at udvikle fiskeredskaber, som kun fanger fisk af den rette art og størrelse, mens småfisk og uønskede arter kan undslippe gennem maskerne.

Men hvordan tester man lige, om fiskene rent faktisk overlever og klarer sig efter, at de er svømmet fri af trawlen? Det kræver udstyr ud over det sædvanlige. For fiskeriet foregår på 70 meters dybde og ved hjælp af kæmpe stålwirere og maskineri, som det er farligt at være for tæt på, når det arbejder.

Nu har et samarbejdsprojekt mellem forskere fra DTU Aqua, Havforskningsinstituttet i Norge og Fisheries Research Services i Skotland gjort forsøget ved at bruge både dykkere og raffineret teknik.

Et fintmasket overtræk blev spændt uden om trawlet De udnslupne fisk blev dermed opsamlet. (Foto: DTU Aqua)

»Ved at montere en kæmpe opsamlingspose uden på trawlens fangstpose kunne vi indsamle alle fisk, der undslap under fiskeriet. Bagefter blev fiskene forsigtigt hævet til en dybde på 20 m, hvor de kunne overflyttes til store bure på havbunden og senere observeres af dykkere,« fortæller Niels Madsen, DTU Aqua.

Overraskende resultater

Forsøgene viste, at overlevelsesraten for torskefisk, der undslipper et trawl ved havbunden generelt er bedre, end forskerne umiddelbart havde forventet, fortæller seniorforsker Niels Madsen, DTU Aqua. Især de store fisk klarede sig godt.

»I gennemsnit overlevede 95 procent af de hvilling og kuller, som undslap. Umiddelbart havde vi forventet, at det ville være de store fisk, som døde, fordi de ville få skader, når de presses ud gennem maskerne i trawlet. Men overraskende nok, så var dødeligheden størst blandt de helt små fisk,« fortæller seniorforskeren fra DTU Aqua.

Årsagen er sandsynligvis, at store fisk er bedre end små til at følge med uden at blive udmattede, når trawlposen trækkes gennem vandet, mens den gradvist bliver fyldt.

»De mindste fisk har de dårligste svømmeegenskaber og udmattes hurtigere end de store, når de falder tilbage i trawlen. Det kan være grunden til, at de har større risiko for at blive stressede og dermed dø,« vurderer Niels Madsen.

Mange undslipper ved bunden

I forsøgene, som var støttet økonomisk af EU kommissionen, undersøgte forskerteamet også, hvornår under fiskeriet, at fiskene undslap. Denne gang ved at sætte en overtrækspose med tre forskellige opsamlingsposer uden på trawlposen. På den måde kunne man åbne og lukke for de tre poser hver for sig og indsamle fisk, som undslap på forskellige tidspunkter under fiskeriet.

Sådan indsamlede og observerede forskerne de undslupne fisk Første udfordring var at udvikle en metode til at indsamle de fisk, der undslap fra trawlen. Løsningen blev et fintmasket overtræk, udspændt på store plastikringe, omkring trawlen. Efter at have trawlet to timer blev en låge bagerst i overtækket lukket og de fisk, som herefter undslap fra trawlen, blev opsamlet i posten. Den næste udfordring var at hæve posen med fisk, som var fanget på 60-70 m til en arbejdsdybde, hvor dykkerne kunne arbejde. Ved hjælp af et automatisk spil blev fiskene over 2 ½ time hævet langsomt til 20 meter. Her blev fiskene forsigtigt overført til en transport-container og trukket ind til undersøgelsesområdet langs kysten, hvor fiskene blev sat ud i store bure på havbunden. De næste syv dage blev fiskene observeret og fodret af dykkere. Hver dag blev alle døde fisk indsamlet fra burene og bragt til feltlaboratoriet, hvor de blev målt, vejet og undersøgt for skader. Til sammenligning undersøgte forskerne også fisk i to kontrolgrupper for at få svar på, om forsøgsmetoderne i sig selv bidrog til dødeligheden. Grafen viser overlevelsen hos undslupne hvilling og torsk. De store klarer sig bedst. Graf: DTU Aqua

Forsøget viste, at de fleste fisk undslap fra trawlen under selve slæbet, dvs. mens trawlen blev trukket langs bunden. Der var dog også fisk, som først slap ud under indhalingen, eller mens trawlen lå i overfladen.

»De fisk, som undslipper ved bunden, har meget bedre chance for at klare sig end de, som først undslipper i overfladen, hvor de, udover stress ved fangsten, også bliver udsat for en hurtig trykforandring, så deres svømmeblære bliver udvidet, de får solbestråling eller de kan nå at blive ædt af måger,« fortæller Niels Madsen, DTU Aqua.

Selektive redskaber nytter

Den nye viden kan nu bruges i det fortsatte arbejdet med at designe trawl og fiskerredskaber, som er skånsomme og selektive, fortæller Niels Madsen, som leder DTU Aquas sektion for Fiskeri- og Moniteringsteknologi:

»Forsøget har bekræftet, at der er god fornuft i at udvikle og bruge selektive redskaber, der undgår uønsket fangst. Fremover bør man arbejde mod at udvikle fiskeredskaber, der er bedre til at sortere fisken end de traditionelle fangstposer, når trawlen trækkes ved havbunden. Selektive sorteringspaneler kunne være et bud.«

»Den forholdsmæssigt dårlige overlevelse blandt de små fisk kan man forbedre ved at udvikle redskaber, der er bedre til at slippe småfiskene ud, før de skades, eller at ved at man undgår at fiske i områder, hvor der er en hyppighed af små fisk,« siger Niels Madsen, DTU Aqua.

Forskerne undersøgte ved forsøget overlevelsen blandt torskefisk, og resultaterne kan ikke umiddelbart overføres til andre arter, som for eksempel sild og makrel, som lever andre steder i vandsøjlen og fiskes med andre redskaber.

Ved at montere en kæmpe opsamlingspose uden på trawlens fangstposede kunne forskerne indsamle alle fisk, der undslap. Bagefter blev fiskene forsigtigt hævet til en dybde på 20 m, hvor de kunne overflyttes til store bure på havbunden og senere observeres af dykkere.

Fiskene blev hævet til en dybde på 20 m, hvor de kunne overflyttes til store bure på havbunden og senere observeres af dykkere.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet