Tusindben inficeret med mærkelig svamp
Danske forskere skal nærstudere parasitiske svampe, der inficerer tusindben. Svampene kan måske rumme nye former for lægemidler.

Et kendetegn ved Laboulbeniales er, at svampene ofte er meget specifikke i deres valg af vært. Det vil sige, at mange svampe kun smitter én type mariehøne, edderkop eller tusindben. Sådan her ser svampen <i>Diplopodomyces veneris</i> ud under et elektronmikroskop. (Foto: Ana Sofia Reboleira, Københavns Universitet)

Tusindben fra huler i store dele af Sydeuropa bliver inficeret med en underlig svamp, der mest af alt minder om noget fra en gyserfilm.

Når svampens sporer lander på tusindbenene, borer de sig ned gennem tusindbenenes ydre skal og suger løs af alle de herlige næringsstoffer, som findes inde i dyrene. Desværre for tusindbenene kan de ikke gøre noget som helst ved det.

Tusindbenene dør dog ikke af svampeinfektionen. De lever videre med svampene stikkende halvt ud af sig.

Alt for længe har forskere ikke vidst noget om disse svampes biologi, men det skal være slut nu, lyder det fra forskere fra Københavns Universitet.

Postdoc Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har for nyligt modtaget en bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at aflure de parasitiske svampes hemmeligheder.

»Det er første gang, at nogen kigger nærmere på de her svampe, som vi slet ikke ved noget om. Håbet er, at vi kan finde en masse forskellige arter, som kan blive et vigtigt bidrag til videnskaben. Eksempelvis kan man forestille sig, at de her svampe udskiller nogle stoffer, som kan være antibiotiske eller have andre interessante virkninger, som vi mennesker kan få gavn af,« fortæller Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira.

Svampe nyder godt af insekters parring

Svampene, kaldet Laboulbeniales på latin, er også kendt fra insekter, herunder mariehøns og fluer samt edderkopper og mider. Der findes 2.000 beskrevne arter i alt.

Alligevel ved forskere generelt meget lidt om svampene.

Fakta

Forskningsprojektet med titlen 'Unravelling the biological interaction between millipedes and parasitic fungi' undersøger samspillet mellem en gruppe parasit-svampe, deres værter (tusindben) og deres miljø (huler). Projektet er muliggjort af en postdoc-bevilling på godt 1,7 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira ved Statens Naturhistoriske Museum.

Dog ved forskere, at Laboulbeniales ofte er kendetegnet ved, at svampene sidder specifikke steder på værtsdyrenes kroppe.

På den måde kommer svampene i kontakt med hinanden, når eksempelvis tusindbenene parrer sig. Det giver svampene en mulighed for at sprede sig fra det ene værtsdyr til det andet.

Det er dog muligt, at svampene, der inficerer tusindben, kan smitte, uden tusindbenene rører ved hinanden. Det er i hvert fald én af de teorier, som forskerne gerne vil have svar på.

»Da svampene ikke kan overleve uden deres værter, har vi hidtil troet, at det er nødvendigt for svampene, at deres værter kommer i kontakt med hinanden. Vi har dog en teori om, at svampene godt kan inficere nye værter, uden at tusindbenene kommer i kontakt med hinanden. Her forestiller vi os, at de kan blive overført gennem mudderunderlaget i hulerne, hvor tusindbenene lever. Det vil vi undersøge i studiet,« forklarer Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira.

Svampe er kræsne i deres valg af vært

Et andet kendetegn ved Laboulbeniales er, at svampene ofte er meget specifikke i deres valg af vært.

Det vil sige, at mange svampe kun smitter én type mariehøne, edderkop eller tusindben.

Det er en af grundene til, at Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira forventer at finde mange forskellige svampearter i sit studie.

»Vi har indsamlet mange forskellige slags tusindben, som forhåbentlig bærer rundt på en masse forskellige ukendte svampe. Ydermere har vi indsamlet tusindben fra meget fugtige huler med stabile temperaturer, som giver svampene særdeles gode vækstbetingelser. Det gør, at infektioner er meget udbredte i de undersøgte geografiske områder,« siger Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira.

Undersøger sydeuropæiske tusindben

Når svampens sporer lander på tusindbenene, borer de sig ned gennem tusindbenenes ydre skal og suger løs af alle næringsstofferne, som findes inde i dyrene. Desværre for tusindbenene kan de ikke gøre noget som helst ved det.
Her ses et tusindben, der er inficeret med svampen. (Foto: Ana Sofia Reboleira, Københavns Universitet)

I sin forskning har Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira inddraget tusindben fra huler i Portugal, Spanien og Italien. Nogle af dem har hun selv indsamlet, mens andre er fundet i samlinger på Statens Naturhistoriske Museum.

Svampene bliver i studiet underlagt omfattende mikroskopiske, genetiske og biologiske undersøgelser i samarbejde med professor Henrik Enghoff fra museet og professor Sergi Santamaria fra Universitat Autonoma de Barcelona.

Målet er indledningsvist at beskrive nye arter.

»Der er et kæmpe potentiale for at finde nye arter til videnskaben, og når det gælder parasitiske svampe på tusindben, er det en stor ukendt verden. Vi har allerede beskrevet fire nye arter, som man ikke kendte til i forvejen, og jeg tror, at vi vil finde mange flere,« siger Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira.

LÆS OGSÅ: Rekord: Danske forskere opdager 142 nye arter

Vil vide mere om svampenes biologi

Ud over at beskrive nye arter skal Ana Sofia Pereira Serrenho Reboleira også finde ud af mere om svampenes biologi.

Det vil sige, at hun gennem genetiske og biologiske studier skal finde ud af:

  • Hvordan svampene smitter tusindbenene
  • Hvordan svampenes livscyklus er
  • Hvor lang tid svampene lever
  • Hvordan svampene optager næringsstoffer
  • Hvilke stoffer svampene udskiller
  • Og hvordan svampene påvirker tusindbenene

»Man kender intet til disse svampes biologi, så vi er på helt bar bund. Det er meget spændende at gå i gang med at finde ud af.«