Næst efter de tropiske regnskove er koralrevet verdens mest artsrige naturlige system, og hvad farvepragt angår, er der intet, som kan måle sig med et sundt og uspoleret koralrev.
Efterhånden tager mange danskere på ferie til tropiske lande, og her vil en del for første gang i deres liv påføre sig en maske og snorkel, dukke hovedet under vandet og opleve verden under havoverfladen.
For mange rejsende er det mødet med koralrevet, der bliver højdepunktet på deres rejse.
Tusindvis af farvestrålende fisk og endnu flere andre dyrearter lever i og af koralrev.
Alle disse indbyggere er afhængige af bittesmå koraldyr, der både er arkitekter og entreprenører bag selve revet.
videnskab.dk: Blandt hajer og giftige havslanger
Et enkelt koraldyr, også kaldet en polyp, har typisk en størrelse på blot en-tre mm i diameter. Polyppen er rørformet med en ring af tentakler, der er hæftet omkring en central mundåbning.
Koraldyret sidder i en lille kalkfordybning, som dyret selv danner.
De individuelle koraldyr vokser sammen med nabopolypperne til vældige kolonier. Selvom det enkelte koraldyr er ganske lille og simpelt opbygget, er det sådanne kalkproducerende kolonier, som gennem generationer har bygget alle verdens koralrev, der dominerer enorme kystnære havområder overalt i troperne.
De største af sådanne sammenhængende rev er de såkaldte barriererev, der er adskilt fra land af en bred lagune med relativt lavt vand. Australiens store barriererev strækker sig over 2.000 kilometer langs kontinentets nordøstkyst, og det er både verdens største rev og det største bygningsværk, der er lavet af levende væsener.
Mange koraldyr har mikroskopiske alger siddende inde i deres væv.
Disse alger dækker størstedelen af koraldyrets næringsbehov og giver samtidig korallerne deres farver.
Da algerne er planter behøver de sollys for at leve, og derfor er de fleste korallers udbredelse begrænset til en havdybde på knap 40 meter, hvor lyset stadig kan nå ned.
Endvidere skal de revbyggende koraller også have en konstant høj vandtemperatur på minimum 18 grader og maksimalt 28 grader for at vokse optimalt.
Ud over koraldyrene bidrager talrige andre kalkproducerende dyr som muslinger, snegle og søpindsvin til det tykke kalkfundament, som danner hele koralrevet, hvoraf de farvestrålende levende koraller kun udgør det øverste lag.
Foruden de dyr, som laver kalken, lever der også bløde koraldyr uden kalkskelet på koralrevet samt søanemoner, fjerstjerner, børsteorme, søpølser, svampe, søpunge og hundreder af andre organismer. Flere af disse hører til blandt de mest farvestrålende og imponerende af revets indbyggere.
De fleste koralrev findes tæt på kysterne. Sådanne rev er behageligt nemme at nå ud til for dykkere og snorklere, men samtidigt også uhyre sårbare overfor forstyrrelser.
Koralrev er fra naturens side udsatte for både tyfoner, jordskælv og flodbølger som med jævne mellemrum ødelægger revene i mange områder. Når den naturlige påvirkning slutter, er korallerne dog i stand til at gendanne sig i løbet af en vis årrække.
I sidste halvdel af forrige århundrede er den menneskelige aktivitet i tropernes kystnære områder blevet voldsomt forøget.
Dermed er der sket uoprettelige skader på mange koralrev, for i modsætning til de naturlige ødelæggelser er de menneskeskabte påvirkninger ofte af permanent karakter.
Udløb fra forurenede floder, dynamitfiskeri, oliespild fra skibe og overfiskning er nogle af årsagerne til koraldød, men også den voksende turisme bærer sin del af ansvaret.
Hotelbyggeri og medfølgende konstruktion af restauranter og vandsportsanlæg ud til havet har ødelagt mange koralrev.
Efter et turistområde er etableret, fortsætter belastningen af havmiljøet ved udledning af spildevand fra hoteller, og ved at turisterne træder på korallerne eller køber souvenirs hentet i koralrevet. Også snorklere og dykkere, som kommer for at beundre revene, kan volde skader.
Endnu mere alvorligt er den globale opvarmning, hvor konsekvenserne af det varmere havvand viser sig som enorme områder præget af døde og afblegede koraller.
Farveløse eller ødelagte rev er efterhånden det mest almindelige indtryk ved tropernes mest populære kyststrækninger, og på mange lokaliteter skal man bevæge sig langt for at finde havområder med store sammenhængende koralrev, hvor der både er farver og liv.
Det samlede billede af koralrevenes tilstand er ikke opmuntrende, men ud over at miste værdi som turistattraktion er tabet af korallerne også særdeles alvorlig for kystbefolkningen, hvor mange familier er helt afhængige af indtægterne fra fiskeriet.
Et fiskeri som vel og mærke er baseret på, at de kommercielt vigtige spisefisk fortsat kan finde gydepladser og opholdsområder i intakte koralrev.
Mange lande har nu etableret marine nationalparker for at beskytte deres kystnære naturområder. Ifølge lovgivningen er det normalt kun rekreativ brug og forskning, der er tilladt i nationalparkerne, men fredningen bliver sjældent håndhævet effektivt.
Mandskabsmangel, dårligt uddannet parkpersonale, korruption eller simpel forsømmelse gør fiskeri og andre ulovlige aktiviteter indenfor nationalparkgrænserne til almindelige hændelser. Også det meget skadelige dynamit- og cyanidfiskeri forekommer i flere marine nationalparker.
Bevidstheden om kystmiljøet og koralrevenes betydning for fiskeri og fremtidige turismemuligheder er imidlertid blevet større og selv om det er sent, er der eksempler på, at mere effektiv beskyttelse er blevet håndhævet.
Mange danske rejsende til lande som Thailand, Indonesien, Ægypten, Malaysia, Kenya, Maldiverne, Filippinerne, Australien og Seychellerne vil besøge en eller flere marine nationalparker i løbet af deres ferie.
Nogle af disse parker er verdensberømte både på grund af deres enestående landskaber og natur, men også fordi alt fra modefotografer til filmproducenter fra Hollywood har brugt lokaliteterne som malerisk kulisse.
Således blev Thailands Ao Phang-Nga nationalparks spektakulære kalkstensformationer anvendt dekorativt i James Bond filmen 'Man with the Golden Gun' og Ko Phi Phi nationalpark, ligeledes i Thailand, har været ramme for filmen 'The Beach' med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Seychellernes mest berømte kyststrækning Anse Source D'Argent har på samme måde fungeret som baggrund for talrige modekataloger og kalenderproduktioner.
Flere af tropernes fjerntliggende øer og kystområder langt fra større bebyggelser har stadig førsteklasses koralrev og et meget rigt og varieret dyreliv både over og under havoverfladen.
Selvom der således stadig findes områder med glimrende koralrev er det nødvendigt at styrke indsatsen for kystzonernes miljø, hvis ikke hovedparten af disse rev skal tabes.
Ikke kun den direkte fredning i form af marine nationalparker er påkrævet. Medmindre der samtidigt arbejdes på at forhindre de indirekte årsager til koraldød, først og fremmest ved at standse den globale opvarmning, vil selv en nok så stærk nationalparkadministration ikke kunne forhindre tabet af en af verdens vigtigste naturressourcer.
Toldernes top ti
En voksende del af verdens turiststrøm går til kystnære områder i troperne. Det øger presset på sårbare naturværdier.
Ikke alene fylder turisterne meget i naturen - de er også med til at tømme den for liv, når de køber ulovlige souvenirs fremstillet af truede arter.
Her er de forbudte ferieminder, som tolderne hyppigst finder, når de kontrollerer bagagen. Både første og andenpladsen indtages af souvenirs fra koralrevet:
