Tigermyggen har fået sit navn efter sine sorte og hvide striber. Den stammer fra Sydøstasien, men har spredt sig til store dele af verden.

Frankrig oplevede forleden sit første tilfælde af den frygtede tropesygdom denguefeber, hvor smitten var overført fra en tigermyg til en franskmand.

Indtil videre har man kun fundet en enkelt smittet i Nice, men de franske sundhedsmyndigheder udelukker ikke, at der kan blive tale om en epidemi.

Denguefeber er en virus, der typisk udvikler sig med influenza-lignende symptomer, men en særlig afart kan give indre blødninger og i sidste ende være livstruende.

Smitten er opstået efter, at man i de seneste år har kæmpet med et stigende antal tigermyg i det sydlige Frankrig.

Tigermyggen stammer oprindeligt fra Sydøstasien, men har spredt sig til det meste af verden i løbet af de seneste 30 år.

I Europa er myggen blevet fast inventar i landene omkring Middelhavet, men der har været eksempler på tigermyg i både Holland, Belgien, Tyskland og England.

Udbredelsen af det lille insekt bekymrer, især fordi den potentielt kan videregive over 20 forskellige vira. Blandt andet denguefeber, chikungunya-virus og vestnil-virus.

Tigermyggen kan også komme til Danmark

Her i landet har vi endnu ikke set noget til tigermyggen.

Men det er ikke ensbetydende med, at Danmark ikke kan få besøg af den lille blodsuger.

Det fortæller Thomas Pape, der forsker i fluer og myg ved Statens Naturhistoriske Museum.

»Der har været rapporter om tigermyg i både Holland, Belgien og Tyskland, så det kan ikke udelukkes, at den også kommer til Danmark,« siger han.

»Men de vil sandsynligvis kun være her sommeren over og så dø, når kulden kommer om efteråret,« siger han.

Tigermyggen vil altså kun blive en feriegæst og ikke en fast del af den danske natur, fordi den ikke ville kunne overleve den danske vinter og lægge sine æg om foråret.

LÆS OGSÅ: Malariamyg er vilde med øldrikkere

Bildæk spreder myg

Bildæk er en af de væsentlige faktorer, når Thomas Pape skal forklare tigermyggens store udbredelse.

I 2030 vil Tigermyggen højst sandsynligt kunne overleve vintrene i store dele af Europa. Kortet er baseret på de mest moderater forudsigelser for temperaturstigninger og nedbør i de kommende år. (Kilde: European Center for Disease Control)

Hunmyggen skal nemlig kun bruge ganske små mængder stillestående vand for at kunne lægge sine æg.

Her fungerer regnvand inde i et bildæk perfekt. Når store sendinger af bildæk transporteres fra den ene side af Jorden til den anden, følger myggeæggene med og bliver udklækket på destinationen. En anden forklaring på myggens store succes er dens evne til at leve tæt på mennesker.

Sammenlignet med andre medlemmer af myggefamilien trives tigermyggen i storbyer, netop fordi den kan nøjes med ganske små og ofte forurenende mængder vand, for at kunne lægge sine æg.

Storbyerne har også ofte højere temperaturer end landområder, og dermed har den kuldefølsomme myg større chancer for at overleve i længere tid.

Klimaændringer giver bedre levebetingelser

Men selvom Danmark ikke umiddelbart har de bedste betingelser for den tropiske myg, så kan klimaændringerne i de kommende år være med til at ændre på det.

Det fortæller Preben Ottensen, der er insektforsker ved det norske Helseinstituttet.

»Hvis den gennemsnitlige temperatur stiger med to grader, står vi i en helt anden situation i Skandinavien. Så vil Danmark og det sydlige Norge og Sverige blive beboelige for tigermyggen,« siger Preben Ottesen. Han baserer sin vurdering på den nyeste rapport om tigermyggen fra European Center for Disease Control.

Rapporten viser, at tigermyggen i det østlige USA har nået sit såkaldte klimatiske potentiale. Det vil sige, at myggen har vænnet sig til de koldere temperaturer og ramt loftet for mange kuldegader den kan klare.

Det betyder i praksis, at tigermyggen kan overleve vinteren, hvis temperaturen i januar ikke kommer under nul grader i gennemsnit og der falder cirka 500 millimeter nedbør i løbet af året.

LÆS OGSÅ: Populært myggemiddel forgifter nervesystemet

Lille risiko for smitte

På trods af at levevilkårene ser ud til at blive bedre for myggene, så der der ingen grund til at bekymre sig om tropesygdomme herhjemme.

Myggen bærer nemlig ikke sygdommen i sig selv. Den skal først stikke en inficeret person for at kunne give virusset videre.

I Danmark ser man kun tilfælde af denguefeber, hvis en dansk turist er blevet smittet på sin ferie.

Chancen for at en tigermyg skulle finde frem til én af de cirka 100 personer, der årligt tager sygdommen med hjem, er altså meget begrænset, understreger Thomas Pape. »Der skal være rigtig mange faktorer, der falder på plads, før vi begynder at se tigermyggen sprede sygdomme i Danmark. Men myggens udbredelse er bestemt noget man skal være opmærksom på. Hvis den begynder at kunne overvintre i Danmark, så vil risikoen blive større,« siger han. Hos Statens Serum Institut frygter man heller ikke, at eksemplet fra Frankrig vil give store problemer i Europa foreløbigt.

»Vi har fået gode betingelser for myg i Sydeuropa, så det kan ikke undgås, at nogle enkelte personer rammes ind imellem. Men der bliver nok ikke nogen stor spredning, som man ser det i Sydøstasien, fordi vi blandt andet har mulighed for at sprøjte mod myggene. Det har man ikke råd til i Laos eller Cambodia,« siger overlæge Anders Fomsgaard, der er laboratorieleder for virusforskning på Statens Serum Institut.