Forskere fra universitetet i Nancy i Frankrig har som de første lavet en fuldstændig kortlægning af et trøffelgenom. For første gang kan man fastslå, at den sorte Périgord-trøffel (T. melanosporum) har to forskellige køn.
Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Trøfler anvendes i gåseleverpostej og forskellige patéer, og bliver brugt til at give smag til blandt andet fjerkræ, saucer, pasta, ris og retter med æg.
De trøfler, vi spiser, er egentlig frugten af en svamp, som vokser på træernes rødder, og de mest værdifulde er de hvide Alba-trøfler og de sorte Périgord-trøfler.
De hvide vokser på mange forskellige rødder i Italien og Kroatien, mens den sorte også findes i Frankrig, Spanien og Portugal, men kun på rødderne hos egetræet.
De sorte trøfler produceres i dag hovedsagligt i plantager med egetræer, men man skal fortsat snuse sig frem til dem og grave dem frem.
Tidligere brugte man for det meste hun-grise til dette, fordi nogle af trøflerne afgiver hormonet androstenol. Det er det samme som han-grise producerer før parring, og det er et kraftigt elskovsmiddel, som soen kan lugte på lang afstand. Nu er det mere almindeligt at anvende trænede hunde.
Professor Francis Martin, som har stået i spidsen for trøffelundersøgelsen, siger, at man hidtil har troet, at denne svamp levede en aseksuel tilværelse. Men nu har han og kollegaerne fundet frem til, at der findes to forskellige trøffelkøn.
»Det viser sig at Périgord-trøflene har et sexliv,« siger han til 'The New York Times'.
Efter denne opdagelse er Martin begyndt at råde trøffelbønder til at sprøjte sporer fra begge køn ind i egerødderne.
På den måde kan svampen nyde fordelene af seksuel reproduktion, som er at generere nye kombinationer af gener og større mangfoldighed.
Forskerne skriver, at det vil tage lang tid at finde frem til alle genernes funktioner, men at de allerede har fundet et sæt gener, som styrer udvekslingen af næring mellem svampen og det træ den vokser på, samt et sæt som hjælper svampen med at registrere sollys.
Folk fra trøffelregioner som Périgord og Provence skændes stadigvæk om, hvem som har de bedste trøfler, og den enormt høje kilopris har da også medført at markedet er oversvømmet med falske trøfler, blandt andet fra Kina og Rumænien.
Professor Martin håber at kortlægningen af trøffelgenomet vil gøre det muligt at udvikle metoder til at identificere, hvor svampen kommer fra, således at de forskellige typer kan få officielle regionsstempler, på samme måde som mange franske vine og oste har.
The Economist skriver at europæiske trøffelorganisationer har kæmpet for en sådan ordning i en årrække.
Ifølge undersøgelsen har Martin og hans kollegaer allerede fundet flere gener, som kan være med til at skelne trøflerne fra hinanden og placere dem på kortet.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
