Amerikanske biologer har efter en felttur i Indien fundet en helt ny måde at estimere hvor mange tigre, der lever vildt i naturen, nemlig ved at analysere dna fra tigerlort. Opdagelsen kan bruges som et værktøj til at få et overblik over den samlede tigerpopulation og kortlægge præcis, hvor dyrene lever.
Indien er det land i verden, der har det største antal tigre, men biologer er i tvivl om, præcis hvor stor populationen er og hvordan de stribede dyr flytter sig.
Ved at tælle antal tigerfodspor og studere snapshots af tigre i fotofælder rundt om i den indiske natur har man hidtil vurderet det samlede antal til at være 1.400 – et tal, der afspejler et voldsomt tab i levesteder og krybskytteri. Men dette tal er ikke til at stole på, fordi fodspor let fejlfortolkes og fotofælder er uhyre svære at placere de rigtige steder.
Det fik amerikanske hold biologer, under ledelse af den indisk fødte tigerbiolog Ullas Karanth fra ‘Wildlife Conservation Society’ i New York City, USA, til at rette deres opmærksomhed mod tigerlort.
Tidligere studier i USA tyder nemlig på, at man kan tælle antallet af ulve og bjørne ved at analysere dna i deres afføring, og det gav Ullas Karanth den idé, at metoden også kunne bruges på tigre. Sammen med sine kolleger rejste hun derfor til Indien og gennemtrawlede et gigantisk område på 880 kvadratkilometer i Bandipur National Park for tigerlort ved at følge i hælene på forskellige tigerflokke i området.
Indsamlede 58 lorteprøver
\ Fakta
VIDSTE DU
Ved at sammenholde begge datasæt er teamet nået frem til, at hele Bandipur National Park er hjemsted for 66 tigre.
Igennem seks uger opsamlede teamet 58 prøver af store bunker af tigerbæ og sendte dem ind til The National Centre for Biological Sciences i den indiske by Bangalore.
Lorteprøverne indeholdt udstødte tarmceller fra de forskellige tigre, der hver især havde leveret et bidrag. Hver tarmcelle bærer et unikt fingeraftryk i form af dna og ved at tælle antallet af individuelle tarmceller i lorteprøverne nåede man frem til, at der levede 26 tigre i området.
Kamera-fælder, der var sat op i samme felt, som gør det muligt for biologerne at tælle antallet af tigre ud fra stribernes karakteristiske mønstre, nåede frem til nogenlunde samme resultat over samme tidsperiode, nemlig 29 kattedyr.
»De to teknikker viser en stor overensstemmelse, og det underbygger at dna-metoden er til at stole på,« konkluderer Karanth i en videnskabelig artikel, som hendes gruppe netop har offentliggjort i tidsskriftet Biological Conservation.
Dna-metoden vil ifølge forskerne især være velegnet i områder, hvor det er svært at opstille kameraer, som eksempelvis i Sundarbans mangroveskove i Ganges-detalet eller alle de steder, hvor der bor et forholdsvist lille antal tigre, som eksempelvis i det fjernøstlige Rusland.
Det vil gøre det muligt for vildtbiologer at få et fuldstændigt overblik over, hvor truede tigrene i virkeligheden er.
