Annonceinfo

Tigerdating: Tigere skal finde kærligheden i lort

Når to tigere sættes sammen i en zoologisk have, er det ikke altid sød musik og tigerunger opstår. Et nyt projekt vil se, om urin og fæces kan afsløre, om tigerne har den rette kemi til at blive bragt sammen. Det kaldes tigerdating.

Emner: ,
De tre tigere i Københavns Zoo er af underarten amurtiger (Panthera tigris altaica). De er en del af en meget truet art; Man mener, at højst 400 individer lever i naturen. (Foto: Frank Rønsholt)

Tigere (Panthera tigris) er nogle kræsne dyr, når de skal vælge partnere. Tilmed kan det være svært at finde to tigere i avlssamarbejdet, der passer sammen.

Hvis en han- og en huntiger bliver sat sammen, er der ingen garanti for, at der kommer små stribede unger ud af det. 

Det vil Københavns Zoologisk Have i samarbejde med Københavns Universitet forsøge at lave om på med en dating-service for tigere.

I stedet for profiler med billeder og personlige oplysninger, er den særlige tiger-dating baseret på urin- og fæcesprøver.

Ideen er et erhvervs-ph.d-projekt, der er i sin tidlige opstartsfase, men hvis det viser sig at bære frugt, kan det give flere penge i de zoologiske havers pengekasser og forhåbentlig også flere tigerunger i deres anlæg.

Avlssamarbejde for tigere er vigtigt

93 procent af tigernes oprindelige leveområder er væk, og der lever i dag kun omkring 3.000 tigere i naturen, forklarer Christina Lehmkuhl Noer, cand.scient. fra Københavns Universitet.

Der findes samtidig kun omkring 2.000 tigere i det internationale avlssamarbejde i zoologiske haver verden over, så det er nødvendigt med et effektivt avlssamarbejde, hvis tigeren skal bevares.

Det er baggrunden for Christina Lehmkuhl Noers ph.d.-projekt om tigerdating.

Tigerlort og –urin skal vække interessen

Projektet går ud på at undersøge, om huntigere kan vælge en mage ud fra duftprøver i form af urin og fæces fra forskellige hantigere.

Sådan en tigerdatingmetode er aldrig blevet afprøvet før.

Metoden kopierer dyrenes adfærd fra naturen, hvor de som regel lever spredt over store områder. Der markerer hannen sin tilstedeværelse og afslører sine kvaliteter ved at strinte på træer eller efterlade en lort, som hunnen kan snuse til og dermed aflæse, hvad hannen er for en type.

Hvis hannen lugter som noget for hunnen, bliver hun måske i området og lader sig parre.

»Det er for det meste hunnen, der vælger mage, fordi det er hende, der løber den store risiko ved at bære en unge. Det kræver både kræfter og tid, så tigerhunnerne er ret kræsne,« siger Christina Lehmkuhl Noer.

Nutidens tigerdating er ineffektiv

I zoologiske haver i dag matcher man tigere ved at se på deres stambog og gener, og så håber man på, at tigerne passer sammen, når de mødes 'in real life'.

Amurtigeren, der er den største af de seks nulevende tigerarter, hed tidligere den sibiriske tiger, fordi den blandt andet levede i store områder i det østlige Sibirien, foruden det nordlige Kina og hele Koreahalvøen. Nu kan den stort set kun findes i den russiske Amur-region og meget få steder i Kina og Nordkorea. Krybskytteri og tab af leveområder er de største trusler mod amurtigeren. (Foto: Jeppe Wojcik)

»I dag udvælges tigere i zoos, ud fra hvor lidt beslægtede de er, og hvilke gener de kan bidrage med til avlssamarbejdet. Man kigger på indavlskoefficienten, hvor gamle de er, og hvor fertile de er. Og så kigger man desuden på, hvor i verden de befinder sig, og dermed hvor langt de skal transporteres« siger Christina Lehmkuhl Noer.

Men metoden er ikke effektiv.

»Idéen er jo altid at få tigerunger ud af det, og hvis ikke det lykkes, så må man sende hantigeren tilbage og prøve med en anden. Det er vigtigt, at tigrene lever så naturligt som muligt,« siger Christina Lehmkuhl Noer.

Hendes ph.d.-projekt er et forsøg på at tænke nyt.

Mink skal efterligne tigre

Christina Lehmkuhl Noer kaster dog ikke forsøget for tigrene med det første. Metoden skal først testes på mink, som deler adfærdsmønstre med tigre og andre rovdyr.

»Det smarte ved at bruge mink er, at flere andre solitære rovdyr lever som dem. De har deres egne territorier og bruger duftmarkering til at afmærke det. Derfor kan de bruges som model for tigere,« forklarer hun.

Hun vil lave en model, hvor en hunmink først bliver præsenteret for to eller tre hanners duftmarkeringer, hvorefter hunnen får mulighed for at gå ind i de tre hanners respektive bure og dermed træffe et egentligt valg.

Hvis den duftprøve, hunminken tidligere var mest interesseret i, tilhører den han, hun ender med at gå ind til, kan det tyde på, at man ud fra en urin- eller fæcesprøve kan finde den bedste partner.

Tigere skal personlighedstestes

Et andet element i datingprojektet er at udvikle en form for personlighedstest for tigere, som kan bruges i matchmakingprocessen.

»Der findes allerede adfærdstest, hvor man har undersøgt, hvordan tigrene reagerer på forskellige ting, for eksempel nye ting i deres anlæg. Men de er aldrig blevet lavet med henblik på avlssamarbejde,« siger Christina Lehmkuhl Noer.

Hun forklarer, at man har forsket i personlighed og partnervalg og fundet at nogle dyr også baserer deres partnervalg på personlighed, altså at hunner går efter en han der passer til hunnens temperament og sindelag.

»Hvis man ved, at en given huntiger går efter en bestemt type han, så kan man jo udvælge de rigtige hanner at sende prøver fra,« siger hun.

»Det kunne jo være interessant, at se på hvordan hunnerne vælger, og så krydsreferere det med hannernes personlighed. På den måde kunne jeg lave noget, der minder om en international tiger-datinghjemmeside,« siger Christina med et smil.

Ikke noget sikkert match

Om forsøget kommer til at virke i praksis, kan Christina Lehmkuhl Noer kun gisne om, men hun er sikker på, at duftmarkeringer kan røbe en masse om det dyr, der har efterladt dem. Så teoretisk set burde det virke.

Det er ikke altid let at finde en tiger, man vil bygge rede med. Men det håber Christina Lehmkuhl Noer, at hendes ph.d.-projekt kan gøre op med. Tanken er, at huntigeren bliver præsenteret for en eller flere hantigeres urin eller fæcesprøver på en sådan måde, at huntigeren ikke kan flå prøverne i stykker. Ud fra hunnens respons kan man forhåbentlig aflæse, hvad hun synes om hannerne og hvilken hun foretrækker. (Foto: Jeppe Wojcik)

»Men derfor er der jo stadig ingen garanti for, at der er et match og tigerne rent faktisk kan finde ud af at være sammen. Det er også svært at bevise at det virker, da det er svært at lave nok forsøg med tigere, fordi der er så få af dem, det er her minkene kommer ind i billedet« siger hun og fortsætter:

»Men det første mål er heller ikke at bevise, at det gælder for tigere, men at det gælder for mink,« siger hun.

Hvis det lykkes, at få metoden til at virke for mink og tigere, håber Christina Lehmkuhl Noer, at metoden også kan bruges til andre af de store kattedyr.

Københavns Zoo har ikke problemer med parring

I Københavns Zoo har de ikke problemer med at få avlsarbejdet til at fungere for tigerne. De to hunner, de har i øjeblikket, kommer fra en tidligere han.

Zoolog Mikkel Stelvig fra Zoologisk Have fortæller, at den nye han også har parret sig med de to hunner.

»For vores vedkommende er der ingen problemer selve parringen. Men vi kan se en generel tendens i andre zoologiske haver til, at tigerne ikke gør, som passerne vil,« siger Mikkel Stelvig.

Han forklarer, at avlssamarbejdet på europæisk plan er styret af en koordinator i London, og at de zoologiske haver i øjeblikket følger anbefalinger her fra, når de skal sætte tigere sammen.

»Men noget tyder på, at tigerne vælger, om de vil være sammen med en tiger af det modsatte køn ud fra nogle kriterier, vi ikke umiddelbart kender til,« siger Mikkel Stelvig.

Det er derfor, Københavns Zoo er interesserede i at undersøge, om man kan matche tigerne ved at se på deres personlighed, som kan aflæses i fæcesprøver.

Desuden er det ikke unormalt, at tigerunger dør efter fødslen, hvis ikke moren er i stand til at passe dem. Det er for eksempel sket for begge de to tigerhunner i Københavns Zoo, og med de tiger-trillinger, som blev født i Odense Zoo i sommeren 2012. Det er som regel kun, når tigerne er førstegangsfødende.

Penge at spare

Hvis forsøget virker, kan der være mange penge at spare for de zoologiske haver. Det er ligefrem et krav til en erhvervs-ph.d., at den skal indeholde et økonomisk eller erhvervsmæssigt element.

»Tigere er meget besværlige og dyre at transportere. Så der er et økonomisk incitament for at prøve det her, fordi det selv sagt er noget billigere at sende urin og fæces,« siger Christina Lehmkuhl Noer.

Det koster minimum 3.000 euro at transportere en tiger fra en zoo i Europa til en anden. Derudover er det også meget stressende for tigerne at blive bedøvet, proppet i en kasse og transporteret over lange afstande.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg