Det kan være svært at navigere gennem supermarkedets grønsagsafdeling.
Tre forskellige slags gulerødder, syv slags tomater, fire poser med rødløg, men med hver deres mærkat og pris.
Et pejlemærke, som en del danskere bruger til at finde vej i vrimlen af farverig sundhed, er øko-mærker eller ’Produceret i Danmark’.
Men kan man nu også stole på de pejlemærker, der guider os til vores valg af blandt andet grønsager?
Nej, ikke altid, fortæller Søren Husted, der er professor ved Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet. Derfor arbejder han og kollegerne med at udvikle en metode, der kan analysere en plantes indhold af 60-70 forskellige stoffer, og matche det med den jord, den efter sigende skulle være groet i.
»Der er et helt vildt behov for undersøgelser af den slags, for producenter vil gerne differentiere sig ved at give deres produkt et prædikat, der viser at det er ægte.
Er citronen virkelig fra Amalfi-kysten i Italien, hvor nogen af verdens bedste citroner kommer fra, eller er det bare en helt almindelig masseproduceret citron fra et drivhus i Holland,« forklarer Søren Husted.
Ifølge Søren Husted er blandt andre kineserne specialister i at snyde med næsten alle fødevarer, for eksempel pinjekerner og vin.
Og den nyudviklede teknik skulle være så unik, at den kan fange den slags snyd, fordi den ved hjælp af en kemisk analyse kan undersøge, om planten og den jord, den angiveligt er groet i, passer sammen.
»Det har i princippet været muligt at lave test af denne type før, men det har været meget kostbart og besværligt. Vi har udviklet metoden, så man nu kan analysere alle de her mineraler og grundstoffer i henholdsvis planten og jorden i løbet af ganske få sekunder ved at kombinere analytisk kemi med matematiske beregninger,« siger Søren Husted.
Dermed bliver det muligt for grossister og butikker at få tjekket autenticiteten af deres produkter, og ikke mindst for forbrugerne at være sikre på, at de faktisk får den kvalitet, som de betaler for.
At kunne markedsføre sine produkter med, at de f.eks. stammer fra Lammefjorden er især vigtig inden for den del af fødevareproduktionen, hvor de samme afgrøder bliver dyrket mange steder i verden.
At kunne teste og sikre, at de unikke danske kvalitetsfødevarer faktisk er danske, kan være med til at øge troværdigheden bag den danske produktion, til gavn for både erhvervet og forbrugerne.I øjeblikket tales der også meget om, hvordan Danmark som landbrugsland har brug for at markedsføre sig på produktion af unikke nordiske fødevarer såsom grøntsager, mejeriprodukter, fisk og kød, også kendt som ’det nye nordiske køkken’.
»At kunne teste og sikre, at de unikke danske kvalitetsfødevarer faktisk er danske, kan være med til at øge troværdigheden bag den danske produktion, til gavn for både erhvervet og forbrugerne,« siger Søren Husted.
Han tror, at også det danske økologiske landbrug vil få glæde af testen, fordi det kan give endnu større tillid til det økologiske stempel, end det har i forvejen.
De danske økologer har da også vist stor interesse i forskningsprojektet, og været med til at finansiere den forskning, der ligger til grund for metoden.
»I al ubeskedenhed har dette projekt været et super godt eksempel på, hvordan grundforskning lynhurtigt kan gøres anvendeligt i praksis gennem et godt samarbejde mellem forskere, landbrug og industri,« fortæller Søren Husted.
Søren Husted og hans kolleger har netop fået publiceret en artikel om den nye test af planternes kemiske fingeraftryk.
Sideløbende har de arbejdet videre med projektet, og er i øjeblikket ved at tilpasse testen, så den kan bruges til at undersøge, om planter har fået kunstgødning eller organiske gødninger, og dermed kan man teste om de er økologiske eller ej. En videnskabel artikel om det emne er også på trapperne.
»Ved at trække nitrat ud af en plante, og måle forskydningen i indholdet af ilt og kvælstof-isotoperne, kan man måle, om planten har fået kunstgødning eller naturlig gødning. På det atomare plan er nitraten fra de to slags gødning nemlig helt forskellig,« fortæller Søren Husted.
Testen til at bestemme planters kemiske fingeraftryk er endnu ikke kommercielt tilgængelig, for metoden skal testes grundigt uden for laboratorierne på KU-LIFE, før den kan anvendes i praksis. Søren Husted forventer, at de første ’Autenticitetsstempler’ vil kunne ses på danske fødevarer om cirka 5 år.
Også vinproducenter kan få glæde af testen, der kan afsløre, om en Barolo nu er fra Barolo-distriktet eller ej.
Økologi-testen er heller ikke helt klar endnu, den er for tiden alt for kostbar at gennemføre, den kræver meget avanceret analyseudstyr og kan indtil videre kun udføres af Søren Husteds forskergruppe. Men med den nødvendige videreudvikling forventer Søren Husted, at også den kan bruges i praksis inden for få år.
