Teknologen: Ufoer er menneskeskabte fænomener
50 års arbejde med ufo-observationer i Danmark har ikke afsløret et eneste bevis for, at rumvæsner eksisterer. Det konkluderer mangeårigt medlem af ufo-foreningen SUFOI, forsker i teknologi og hverdagsliv Toke Haunstrup fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Toke Haunstrup, du er bl.a. forfatter til rapporten '50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde' fra Skandinavis UFO Information.
Hvad siger dine erfaringer dig om ufoer?
»Når man skal forklare observationerne i Danmark, er det er mest oplagt at søge en gruppe af forskellige forklaringer, som er af psykologisk og sociologisk karakter.«
»Da jeg startede i Skandinavisk UFO Information (SUFOI) i slut-80erne, var det i høj grad muligheden for besøg udefra, der interesserede mig. Siden har jeg hørt om folks oplevelser, har interviewet dem og undersøgt deres forklaringer. Og jeg er blevet noget mere nøgtern med årene. I mange tilfælde er der andre faktorer med i spillet end bare fænomener på himlen.«
Hvilke faktorer taler du om?

»Vi ser sjældent på en situation med nye øjne, som hvis vi kom fra en fremmed planet og aldrig havde set det før. Vi har et helt arsenal af forestillinger, erfaringer og viden, som vi bygger vores fortolkninger på.«
»Når folk ser et lys på himlen en mørk nat og ikke kan passe det ind i noget, de kender til, så aktiverer det den ufo-forestiling, mange har, så den bliver en integreret del af deres oplevelse. Det er det, vores rapportarbejde har givet af erfaringer.«
Der er en lille del af jeres sager, som ikke er opklaret. Kan det ikke tale for, at der eksisterer ufoer?
»Der er et spændende forhold omkring, hvad man kan bevise og ikke bevise, som er næsten helt videnskabsfilosofisk. Vi kan principielt ikke udelukke, at der blandt vores rapporter er en enkelt eller to, der kan skyldes noget, der kommer og besøger os fra en fjern planet, for så skulle vi kunne forklare hver eneste beretning, vi har fået.«
»Men erfaringen viser, at der i en del tilfælde skal ualmindeligt stort held til at opklare en observation. Det er på mange måder et detektivarbejde, især hvis det drejer sig om fejlfortolkninger.«
Fakta
Nærkontakt med rumvæsner:
1. grad: UFOen er højst 150 meter væk.
2. grad: En nærobservation, som f.eks. får dyr til at opføre sig mærkeligt, laver aftryk i jorden, afsvider græs, skaber flimmer på tv-skærme eller får motorer til at gå i stå.
3. grad: en nærobservation, hvor observatøren ser væsner i forbindelse med ufoen.
4. grad: en nærobservation, hvor observatøren påstår, at han har været bortført i en UFO.
Kilde: 'Konspirationsteorier' af Lars Bugge.
Har du et eksempel?
»Jeg undersøgte personligt en sag om en observatør, der vågnede ved, at tv'et tændte og slukkede af sig selv, mens der kom lysglimt ind af vinduet. Sådan en kombination vil få klassiske ufo-fans til at spærre øjnene op; det er det, man ville kalde en nærkontakt af 2. grad.«
»Vi efterlyste vidner til sagen via den lokale avis. Heldigvis henvendte en kvinde sig. Hun fortalte, at der var faldet el-ledninger ned foran hendes hus - og det viste sig, at de havde lavet gnister og sat gang i hele el-nettet. Havde hun ikke henvendt sig, havde vi aldrig kunnet forklare hændelsen.«
Kan man egentlig stole på dig, eller er du i lommen på myndigheder, der vil skjule rumvæsnernes eksistens?
»Jeg er blevet erklæret for at være agent fra CIA, men det er jeg beklageligvis ikke. Jeg ville ellers gerne have haft den faste pengeoverførsel. SUFOI har lavet en pjece til landets biblioteker om fænomenerne på himlen. Da fik vi støtte fra blandt andre Undervisningsministeriet. Det er nok det nærmeste, vi kommer officiel støtte.«
I den vedhæftede video her på siden, kan du se et eksempel på, at det kan være let for nogen at finde en ufo på den danske himmel.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
-
20/05
Det læser andre lige nu
-
Trøffeltræerne blomstrer
4. april 2011 kl. 11:01 -
Kæmning for lus virker kun, hvis naboen også gør det
22. september 2010 kl. 04:07 -
Arkæologer får hjælp fra himlen
22. maj 2008 kl. 09:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 5 timer 9 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 5 timer 26 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















