At sætte ild til en væge på afstand karakteriserer et rigtigt Videnskab.dk bar-trick:
Det overrasker som en tryllekunst, det bunder i god gammeldags kemi og det er meget simpelt at udføre. Og så er remedierne selvfølgelig nemme at skaffe, uanset om man befinder sig i en lurvet bodega eller i en trendy café. Alt, hvad der skal til, er nemlig et stearinlys og nogle tændstikker.
For at forstå, hvorfor flammen blusser op på ny, når tændstikken holdes et par centimeter over vægen, er man nødt til at vide, hvordan et stearinlys virker, forklarer forskningsassistent Troels Bach Nielsen fra Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi ved Aalborg Universitet.
»Når lyset brænder, bliver den flydende stearin eller paraffin suget op igennem vægen, hvorefter den fordamper fra de varmeste områder på vægen. Den damp, der stiger op, er en blanding af sod og fordampet stearin eller paraffin, alt efter hvad lyset er lavet af,« siger Troels Bach Nielsen.
Når lyset er tændt, er det denne damp, der brænder, og ikke selve vægen eller det flydende stearin, selvom det ser sådan ud. Og det er derfor, at dampen kan antændes, selvom den er sivet et stykke væk fra vægen.
»Det er fordi, dampen i blanding med luft er brandbar. Den kan tændes, så længe koncentrationen er høj nok, og den flamme kan så slå tilbage og tænde lyset på ny,« fortæller Troels Bach Nielsen. Afspilles videoen langsomt, ses det da også, at det netop er i det øjeblik, hvor tændstikken kommer i kontakt med røgen, at der opstår en flamme. Denne flamme brænder lynhurtigt ned igennem røgen og helt ned til vægen, hvor lyset tændes på ny.
Den berømte engelske kemiker Michael Faraday brugte tilbage i 1800-tallet dette trick til at undervise i flammers kemi og fysik.
Det kræver dog, at røgen hænger sammen hele vejen, og at der er den rette koncentration af damp og luft til stede. Hvis der er et brud i dampen på vej tilbage, kan ilden ikke nå hele vejen ned til vægen.
Lyset gentændes, fordi vægen stadig er fuld af varm, flydende stearin, og der skal derfor ikke meget til, før lidt stearin fordamper og holder forbrændingen kørende, forklarer forskeren.
Han nævner, at man forsøger at undgå, at gasserne på den måde siver bort, når man f.eks. designer motorer til biler.
»Dels er det jo træls bare at lukke forskellige brændstoffer ud af udstødningen, fordi det ikke nødvendigvis er rart at få ud i naturen. Men man prøver også at udnytte brændstoffet bedst muligt, fordi det jo koster penge,« forklarer Troels Bach Nielsen.
Nogle brændeovne har derfor et tokammersystem. Det første kammer er til den primære forbrænding. De gasser, som undslipper i første omgang, siver videre ind i det andet kammer, hvor det meste af det resterende gas brænder op.
Serien er lavet i samarbejde med Experimentarium.
