Perseiderne synes at udstråle fra et punkt i stjernebilledet Perseus, der ses under Cassiopeias karakteristiske "W". Meteorernes udstrålingspunkt står midt på natten højt på himlen i nordøstlig retning. (Grafik: Tycho Brahe Planetarium)

Meteorsværmen Perseiderne, der også er kendt som Sct. Laurentii tårer, er aktiv fra slutningen af juli til slutningen af august. Flest stjerneskud forventes natten mellem d. 12. og 13. august, men vent med at kigge efter stjernedrys til efter omkring kl. 01 dansk sommertid. Så er Månen nemlig gået ned og du undgår at blive forstyrret af dens lys. Sværmens aktivitet ventes at toppe d. 12. august mellem kl. 13:30 og 16 dansk sommertid med en aktivitet på op til 100 stjerneskud i timen. På dette tidspunkt er det jo desværre lyst i Danmark, men den efterfølgende nat vil der alligevel være gode chancer for at se Perseide-meteorer. Også natten før (mellem d. 11. og 12. august) vil der givetvis være flere stjerneskud end normalt. Stjerneskuddene er rester af kometen Swift-Tuttle, der trænger ind i atmosfæren med høj hastighed (mere end 200.000 km/t). Luften foran kometstumpen presses sammen og bliver derfor meget varm. Den store varmeudvikling får kometstumpen til at fordampe og luften omkring den til at gløde. Det stjerneskud, vi ser, er netop dette spor af glødende luft. Komet Swift-turtleKometstumperne ligger langs kometens bane, som krydser Jordens bane der hvor vores planet befinder sig hvert år omkring d. 12. august. Swift-Tuttles bane ligger sådan, at kometresterne rammer Jorden skråt oppefra. Derfor ses meteorsværmen bedst fra den nordlige halvkugle - bl.a. fra Danmark. Punktet på stjernehimlen, stjerneskuddene synes at komme fra (radianten), ligger højt oppe i stjernebilledet Perseus. Det er herfra sværmen har fået sit navn: Perseiderne. Dette punkt står midt på natten højt på den nordøstlige himmel. Komet Swift-Tuttle blev opdaget i 1862 af de to amerikanere Lewis Swift og Horace Tuttle. Tre år senere indså den italienske astronom, Giovanni Schiaparelli, at det er kometen, der er årsag til den årlige meteorsværm. Schiaparelli er dog nok mere berømt for sin opdagelse af, hvad han troede var kanaler på planeten Mars. Hvis ellers vejret tillader, byder natten mellem d. 12. og 13. august således gode muligheder for at opleve stjerneskud - især fra kl. 1 og frem til det bliver lyst. De bedste betingelser findes ude på landet - fjernt fra byens lysforurering. Jo mørkere himlen er, desto flere lyssvage stjerneskud kan du se. Og det er dem, der er flest af. Befinder du dig i eller nær en by, anbefales det at finde et sted, hvor du ikke bliver blændet af gadelygter eller anden belysning.

Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium