Når man går ind i en lille idyllisk vietnamesisk landsby, ligger husene tæt, og det vrimler med børn, høns og hunde. Efter få sekunder bemærker man en usædvanlig skarp lugt af gris. Og det er der en god grund til. De fleste familier har altid haft et par grise og nogle høns i baghaven til eget forbrug.
Men i dag er antallet af dyr i baghaven vokset fra et par stykker til en årlig produktion på op til 100 svin, og det giver problemer – ikke mindst i form af lugt! Men de store mængder husdyrgødning medfører også forurening af miljøet, belastning af klimaet og udgør en væsentlig sundhedsfare for mennesker.
Øget velstand, mere kød, flere miljøproblemer
Kina og Vietnam er i hastig økonomisk vækst. De er ved at blive industrinationer, eller er det allerede i visse egne.
Alligevel bor størstedelen af deres befolkninger på landet, hvor de fortrinsvis ernærer sig ved små landbrug. Den stigende efterspørgsel på fødevarer i storbyerne betyder i disse år, at landbruget udvikler sig voldsomt. Udviklingen er hjulpet godt på vej af en bevidst politisk styret overgang fra kommunistisk planøkonomi til delvis markedsliberalisering.
»Langt hovedparten af bondefamilierne i Vietnam har hver især kun ganske lidt landbrugsjord, men dyrker den til gengæld ekstremt intensivt. Dyrkningen er baseret på en gammel tradition – VAC eller Vuon, Ao, Chuong, der betyder have, dam og stald. Husdyrgødningen udnyttes maksimalt, og det er ganske bæredygtigt,« siger professor Lars Stoumann Jensen fra Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE.
Men i dag er det er en daglig kamp for mange småbønder at håndtere de enorme mængder husdyrgødning. Den gamle dyrkningsmetode kan ikke kapere det stærkt voksende antal svin.
\ Fakta
VIDSTE DU
VAC er en vietnamesisk forkortelse, der står for Vuon, Ao, Chuong, og det betyder have, dam og stald.
Det betegner et system, hvor en del af gødningen fra husdyr anvendes til at gøde afgrøder, men hovedparten ledes til en fiskedam sammen med husholdningsspildevand, hvor den gøder algevækst, som fiskene (typisk karper) så spiser.
De næringsstoffer, fiskene ikke udnytter, synker til bunds, og når dammen tømmes en gang om året, kan bundslammet fjernes og anvendes som gødning for afgrøder.
På den måde opnås en høj udnyttelse og recirkulering af næringsstofferne. Samtidig sikrer det bondefamiliernes indkomst, når de kan sælge både grøntsager, kød og fisk – ofte er det sidste en af deres vigtigste indtægtskilder.
Der er samtidig ringe viden om, hvilken værdi husdyrgødningen har for de forskellige landbrugsafgrøder, og ofte smider bønderne det direkte ud i vandløb og søer.
Desuden mangler der hænder til det tunge arbejde med husdyrgødningen, fordi der i mange landområder sker en udvandring af arbejdsdygtige mænd til storbyerne, hvor der er flere penge at tjene.
Hvordan sikres en bæredygtig udvikling?
Vietnams regering er udmærket klar over, at denne udvikling er uholdbar. Der har bare ikke været tid og ressourcer til at uddanne fagfolk, der kan løse de problemer, der følger med en massiv økonomisk udvikling.
En af de store udfordringer er altså at udvikle metoder til at kunne håndtere husdyrgødning, så den ikke udgør fare for miljø og sundhed. Og samtidig at få udnyttet den store mængde plantenæringsstoffer, gyllen indeholder, til dyrkning af afgrøder, så der i stedet kan spares penge på køb af kostbar kunstgødning.
Et dansk støttet forskningsprojekt, SUSANE, arbejder på at udvikle sådanne metoder.
»Mange bønder ved ikke hvad de skal stille op med husdyrgødningen, de hælder den måske i floden eller opbevarer den ubeskyttet på den bare jord,« siger den vietnamesiske ph.d.-studerende Tran Minh Tien og fortsætter:
»Vietnamesiske småbønder har ikke råd til avanceret teknologi, men samtidig er de nødt til at købe dyr kunstgødning for at kunne dyrke deres afgrøder. Derfor har jeg i mit forskningsarbejde fokuseret på simpel teknologi, hvor jeg undersøger, hvordan forskellige typer kompostering af fast husdyrgødning kan øge næringsværdien, samtidig med at det slår de sygdomsfremkaldende organismer i gødningen ihjel.« Når gødningen bliver komposteret, medfører det normalt et tab af ammoniak til luften. Tran Minh Tiens forsøg har dog vist, at dette kan nedsættes med 65 %, hvis husdyrgødningen tilsættes lidt superfosfat (en almindeligt anvendt fosforgødning).
Denne fidus øger samtidig afgrødernes udbytte.
Komposteringen har også vist sig at være særdeles effektiv til at minimere mulige smitstoffer i husdyrgødningen allerede efter få uger.
Tran Minh Tien og en af kollegaerne i SUSANE-projektet Vu Thi Kanh Van har desuden undersøgt, hvordan opbevaring af gyllen (den flydende del af husdyrgødningen) påvirker tab – en simpel overdækning af beholderen nedsatte tabet med mere end 40 %.
Grøn vækst og bioenergi – også i Vietnam
Der er dog også gang i andre metoder. Faktisk har den vietnamesiske regering i 2003 igangsat et nationalt program for biogasanlæg, som betyder, at mere end 65.000 meget simple biogasanlæg i dag er bygget i landet – og flere er på vej.
Det er dog ikke avancerede anlæg som i Europa – men en helt simpel teknologi, der gør dem tilgængelig for vietnamesiske småbønder.
Mange bønder ved ikke hvad de skal stille op med husdyrgødningen. De hælder den måske i floden eller opbevarer den ubeskyttet på den bare jord.
Tran Minh Tien
Husdyrgødning og nogle gange toiletafløbet sendes igennem biogasreaktoren, hvor det organiske materiale omdannes til biogas. Biogassen bruges køkkenets gaskomfur, til opvarmning og lys. Sådanne små biogasanlæg leverer altså billig og CO2 neutral energi til bondefamilierne.
»Deres effekt på miljø, klima, næringsstofudnyttelse og sundhed er dog usikker. For eksempel tror mange bønder, at blot husdyrgødningen har været gennem biogasanlægget, så er det helt rent og sikkert at lede ud i floden,« siger Tran Minh Tien.
Men biogasprocessen fjerner kun noget af det organiske materiale. Næringsstofferne er der stadig, og sygdomsfremkaldende bakterier vil i mange tilfælde overleve. Derfor kan det medføre øgede miljø- og sundhedsproblemer, hvis udløbet fra biogasreaktoren bare går direkte ud i vandløb.
Viden sikrer miljø og fødevareproduktion
»I Vietnam, såvel som i Danmark, er det afgørende, at der er et solidt vidensgrundlag, så bønderne kan rådgives til rigtig anvendelse og dosering af husdyrgødningen og dermed kan undgå miljøproblemer, men også for at de kan spare på den stadigt mere kostbare kunstgødning. På den måde kan miljøbeskyttelse kombineres med øget og mere sikker fødevareproduktion – noget der bliver en global udfordring i de kommende år,« siger Lars Stoumann Jensen, der deltager i SUSANE-projektet.
Samtidig mener han, at samarbejdet med de vietnamesiske forskere er gensidigt udbytterigt.
De danske forskningsmiljøer kan lære meget om at sætte videnskab i anvendelse i en praktisk sammenhæng. Samarbejdet er også med til at bygge strategiske alliancer mellem Asien og Danmark – med den hastige økonomiske udvikling i denne verdensdel kan det blive af stor strategisk betydning, også for dansk erhvervsliv og udvikling.
$$SlideShow;
Lavet i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-LIFE
