Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser
9. februar 2012 kl. 03:46Hvis du har mødt et spøgelse – eller haft andre ’paranormale’ oplevelser – vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website. Læs mere
Svensmark underbygger sin kontroversielle klimateori
3. august 2009 kl. 03:16 17 kommentarer
Nye studier fra professor Henrik Svensmark viser en stærk forbindelse mellem variationer i Solens aktivitet og skyernes dannelse. Resultaterne bekræfter hans omdiskuterede klimateori.
Når der sker store udbrud på Solens eoverflade kaldet Corona Mass Ejections (CME), resulterer det i en nedgang i den kosmiske stråling, der trænger ind i Jordens atmosfære - de såkaldte Forbush-dyk. (Foto: NASA)
Vi har alle prøvet det. At sidde badet i sol og så mærke varmen forsvinde, når en sky glider hen foran den glødende solskive. Skyer er kort sagt effektive til at køle atmosfæren ned, men paradoksalt nok er Jordens skydække en af de faktorer, som man i dag har mindst styr på i kampen om at forstå klimaet.
Èn af de fysikere, der har gjort et ihærdigt forsøg på at blive klogere på skydækkets rolle for det globale klima, er professor Henrik Svensmark fra DTU Space.
En forudsætning for, at der kan opstå skyer er, at der skal være bittesmå partikler i luften, såkaldte aerosoler, og i 1996 fremsatte Henrik Svensmark og hans kollega Eigil Friis-Christensen den hypotese, at dannelsen af aerosolerne i Jordens atmosfære hjælpes på vej af kosmisk stråling, der strømmer ind i solsystemet fra verdensrummet.
Hvor meget kosmisk stråling, der får lov til at ramme Jordens atmosfære, bestemmes af solaktiviteten, som både varierer over en periode på 11 år og på længere sigt. Udsving i solaktiviteten vil altså smitte af på Jordens klima.
Denne hypotese har forskerne siden bekræftet gennem eksperimenter i et laboratorium.
Eksperimenterne såvel som hypotesen har været meget omdiskuteret, men nu har Henrik Svensmark sammen med Torsten Bondo og Jakob Svensmark analyseret et væld af målinger fra tre forskellige satellitter, der peger på, at mekanismen rent faktisk spiller en afgørende rolle for skydannelsen i atmosfæren. Resultaterne af deres studier er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
»Vi har opnået en meget markant underbyggelse af vores idé. Vi har brugt fire forskellige datasæt, og vi opnår de samme konklusioner for dem alle, så det er et omfattende stykke arbejde, vi har lavet,« siger han og fortsætter:
»Resultaterne er meget klare og viser at det er en mekanisme, der har stor betydning for skydannelsen. En ændring i solaktiviteten vil have betydning for skydannelsen og dermed også for klimaet.«
Startede i det små
I jagten på proces, der kunne redegøre for, hvordan de kosmiske stråler dannede aerosolerne, gennemførte fysikere fra DTU Space i 2002 eksperimentet SKY i et laboratorium i universitetets kælder. Forsøgene åbnede deres øjne for en ukendt fysisk mekanisme, som de præsenterede i en videnskabelig artikel i 2006.
I eksperimentet har instrumenter målt resultatet af de kemiske reaktioner, som udløses i atmosfæren af de kosmiske stråler. Studiet viser, at de ioner, som den kosmiske stråling frigør i atmosfæren, fremmer produktionen af aerosoler, hvorpå vanddamp kan kondensere til skydråber. På den måde påviste forskerne en mekanisme, hvorigennem den kosmiske stråling kan påvirke dannelsen af skyer og dermed også Jordens klima.
Statistisk sammenhæng mellem ændring i mængden af lave skyer og kosmisk stråling gennem den seneste solplet periode. Forskellige typer af skyer påvirker hver især stråingsbalancen forskelligt. Lave skyer køler atmosfæren, mens høje tynde skyer varmer. Den samlede indflydelse af skyer er en køling af jordens atmosfære.
Men det var ikke nok til at overbevise kritikerne af hypotesen. Modargumentet lød, at der er stor forskel på forholdene i et laboratorium, og så på de komplicerede klimaprocesser, der finder sted på de meget store skalaer i atmosfæren. Går man ud i virkeligheden, ville den fundne mekanisme drukne i alle de andre processer, der finder sted her, lød kritikken.
Eksplosioner på Solen
For at dokumentere, at den selvsamme mekanisme har betydning på storskala, har Henrik Svensmark og hans team nu studeret nogle voldsomme begivenheder på Solen, hvor store mængder plasma slynges ud i Solens atmosfære - de såkaldte Coronal Mass Ejection (CME). Disse udbrud har umiddelbart ikke noget med Solens 11 år lange cyklus og klimaforandringer at gøre. Men de kan betragtes som naturlige eksperimenter, der gør det muligt at kaste lys over den effekt, som den kosmiske stråling har på skydannelsen.
I 1937 viste den amerikanske fysiker Scott E. Forbush nemlig, at kraftige CME'ere bliver efterfulgt af et dyk i mængden af kosmisk stråling der rammer Jorden. Eksplosionerne skærmer for den kosmiske stråling over en periode på et par uger, så man får en kortvarig men kraftig nedgang af kosmisk stråling i Jordens atmosfære. Disse fænomener kaldes kort for 'Forbush-dyk'.
Det spørgsmål, som Henrik Svensmark og hans kolleger har undersøgt er, om dykkene reducerer antallet af aerosoler i den lavere del af atmosfæren, så der dannes færre skyer.
Hvis Svensmarks teori om sammenhængen mellem kosmisk stråling og skydannelsen holder vand, skulle der være en sammenhæng mellem styrken af Forbush-dykkene og en nedgang i aerosolproduktionen, og det er netop, hvad teamet mener at have fundet.
Fakta
VIDSTE DU
I en af sine bøger argumenterer Henrik Svensmark for, at den globale temperatur nåede et højdepunkt i 1998 og at den herefter har stabiliseret sig på et lavere niveau. Han forudser et globalt temperaturfald, på grund af en nedgang i Solens aktivitet.
Henrik Svensmark og hans team har undersøgt, hvornår der har været udbrud på Solen igennem de sidste 20 år. Dette er målt ved hjælp af instrumenter, der registrerer udsving i den kosmiske stråling. For at dække sig ind med data for skyerne, har teamet brugt tre forskellige slags satellitmålinger (ISCCP, MODIS, SSM/I), der på hver sin måde beskriver skydækket for enten hele kloden eller for verdenshavene. Derudover har de brugt data fra jordbaserede måleinstrumenter (AERONET), der måler koncentrationen af de aerosoler, som skyer bygger sig op omkring.
For samtlige af de tre datasæt, der beskriver skyerne, finder teamet en markant reaktion på Forbush-dykkene ved, at der - med seks-syv dages forsinkelse - dannes færre skyer.
Umiddelbart er der ikke noget mærkeligt ved den forsinkelse, påpeger Henrik Svensmark. Tidligere eksperimenter har nemlig vist, at aerosolerne ikke bygges op over én nat. Der går en uges tid før aerosolerne har vokset sig store nok til at virke som skykondensationskerner.
»Man kan sammenligne det med at se bare pletter på marken, hvor bondemanden har glemt at så nogle frø. Tre uafhængige satellitmålinger fortæller alle den samme historie om skyer, der pludselig forsvinder, og det sker ca. en uge efter at mængden af kosmisk stråling har nået sit minimum,« siger Henrik Svensmark.
Skyerne taber vand
De fem kraftigste Forbush-dyk i perioden 1987-2007 viser et gennemsnitligt fald i det globale skydækkes vandindhold på syv procent. Det svarer til tre milliarder ton flydende vand, som i løbet af nogle få dage forsvinder fra atomsfæren.
Vi har opnået en meget markant underbyggelse af vores idéDet flydende vand, der normalt bindes i aerosoler, optræder i form af vanddamp, som i modsætning til aerosolerne ikke skærmer for sollyset, og dermed har sollyset fri passage ned til havoverfladen, der varmes op.
»Effekten på Jordens skydække er stort. En nedgang i mængden af lavtliggende skyer på fire-fem procent lyder måske ikke af så meget, men det øger mængden af sollys, der når havene med omkring to watt per kvadratmeter, og det svarer til hele den globale opvarmning, der er fundet sted i det 20. Århundrede,« siger Henrik Svensmark.
Samme effekt for solcyklusserne
Selv om Forbush-dykkene er for kortvarige til at have en vedvarende indvirkning på klimaet, så demonstrerer den ifølge teamet effekten af de mekanismer, der også virker på lang sigt i forbindelse med ændringer i Solens aktivitet.
Og faktisk er variationerne i den kosmiske stråling under en solcyklus ifølge deres beregninger sammenlignelige med de udsving, der sker under et typisk Forbush-dyk. Her foregår ændringerne bare over længere tidsskalaer, og de langsomme ændringer forklarer den opvarmning og afkøling af verdenshavene, man ser under en solcyklus.
På baggrund af de nye resultater konkluderer Henrik Svensmark, at Solen via den kosmiske stråling har fundamental betydning for de processer, der danner skyer. På den måde spiller Solen gennem de kosmiske stråler en stor rolle for skydannelsen og dermed også for klimaet på Jorden.
»Hvis Solens aktivitet ændres, og dermed også den kosmiske stråling, så påvirkes klimaet på Jorden. Målingernes underbyggelse af denne sammenhæng er meget stærk,« siger han og slutter:
»Eftersom ingen klimamodeller medtager effekten af kosmisk stråling i deres simuleringer af de sidste 100 års klima, ved vi, at der mangler en væsentlig mekanisme. Medtages skymekanismen, følger det logisk at betydningen af CO2 gennem de sidste 100 år må være mindre, end hvad modellerne har estimeret.«
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Re: Svensmarks resultater inkluderet idag?
Nej. Verdenshavene viser faldende temaperture siden 1993. Og solaktiviteten er faldet siden 1989.
Så når målingerne af atmosfæren viser stigende temaperture så skyldes det tilfældige strømme i havet, som afgiver varme til luften. Den globale opvarmning er aflyst.
Svensmarks resultater inkluderet idag?
Er der nogen der har tilstrækkelig faktuel viden til at besvare følgende simple spørgsmål.
Disse resultater har nu været kendte i 1.5 år. Når IPCC klart udmelder at opvarmningen er menneskeskabt, så må det vel betyde at de HAR inkluderet Svensmark et al's resultater, ikke sandt?
Venligst, Steen
Svensmark er kommet i fint selskab sammen bla Galileo
"Svensmark underbygger sin kontroversielle klimateori" hmmm.....
Inden for videnskab findes der røvslikkere og videnskabs folk. Svensmark tilhøre helt klart den sidste kategori, sammen med Galileo, Kopernikus med flere.
Før i tiden var det kirken som formørkede videnskaben, i dag der det udbrændte selvfede professore, som køber en hver mainsteam klima model, bare de kan få funding til at undersøge lidt mere på den her politisk korrekte klima model.
SV:Videnskab
Videnskab bliver udført af - videnskabsmænd og kvinder.
Det er så heldigt at vi - også i Danmark - har meterologer der driver - videnskab -
I følge disse videnskabsmænd - der IKKE er drevet af monetære interesser - er CO2s betydning en realitet. Men i følge selv samme videnskabsmænd - er det enormt irriterende at der render en masse lægfolk rundt og anfægter deres meninger i medierne. Nogen af dem mener sågar at jorden er flad.
Hermed mener du vel, at Svensmark hører under kategorien "lægfolk"?
Videnskab
Videnskab bliver udført af - videnskabsmænd og kvinder.
Det er så heldigt at vi - også i Danmark - har meterologer der driver - videnskab -
I følge disse videnskabsmænd - der IKKE er drevet af monetære interesser - er CO2s betydning en realitet. Men i følge selv samme videnskabsmænd - er det enormt irriterende at der render en masse lægfolk rundt og anfægter deres meninger i medierne. Nogen af dem mener sågar at jorden er flad.
SV:SV:Selvfølgelig er den kontroversiel
Ærligt talt, Hans Henrik og Carsten - det er jo ikke kun i avisoverskrifter men også i forskerkredse, at Svensmarks teorier er blevet/bliver betragtet som kontroversielle og kan bringe folk i harnisk. De går på tværs af holdningerne 'på bjerget' og giver anledning til debat. Hvilket er godt, for så bliver vi alle klogere. Især hvis vi også husker at lytte i stedet for bare at råbe...
Hej Andreas
Jeg forstår godt, hvor du vil hen, og jeg er ikke bare uenig. Især er jeg enig med dig i, at vi ikke skal råbe til hinanden. Så ender vi nemlig med at blive døve!!!
Når jeg alligevel finder overskriften besynderlig i et videnskabeligt forum, er det fordi, det er svært at forestille sig en overskrift med det modsatte budskab. Kunne du forestille dig en overskrift som: "IPCC har fremsat den kontroversielle påstand, at menneskelig udledning af CO2 forårsager global opvarmning"? - Vel? -
Hvor er videnskabeligheden henne, hvis man allerede har taget stilling?
Venligst CB
CB spørger, hvor videnskaben er blevet af. Det er ret nemt at svare på. Den forsvandt, da Margareth Tatcher korrumperede den britiske klimaforskning med en stor pose penge for at gøre kul og de strejkende kulminearbejdere upopulære og A-kraft til et spiseligt alternativ. Alle ved, at moral kan opløses i penge, alkohol, sex og magt. Her var det altså penge/bevillinger bl. a. til et enormt og dyrt Hadley-center. Siden er politikkerne fortsat med at poste penge i en meget ensidig forskning. I dag er der så mange penge og stillinger i spil, at ingen tør stå ved, at de har taget fejl af CO2s betydning.
ang. overskriften
Der er vel ikke noget kontroversielt i Svensmark udregninger om kosmisk stråling og solaktivitet. Det kontrovisielle er hvis det bliver brugt til at konkludere at eftersom solen og kosmos har en vis indflydelse på vores globale klima, ja så skal vi bare læne os tilbage og lade naturen gå sin gang. Husk på at langt størstedelen af forskerstaben mener at mennesket påvirker klimaet med afbrænding af fossile brændstoffer, en påvirkning der ikke bliver mindre når vi inden for en overskuelig fremtid har fordoblet befolkningsantallet på denne klode.
Jan Rosenkrantz! Mit indlæg har intet med en skræmmekampagne at gøre, og jeg tror nu ikke at medierne prøver at styre os så de eller nogle andre kan lokke penge ud af os, er vi ude i en konspirationsteori ? :-D
SV:Selvfølgelig er den kontroversiel
Ærligt talt, Hans Henrik og Carsten - det er jo ikke kun i avisoverskrifter men også i forskerkredse, at Svensmarks teorier er blevet/bliver betragtet som kontroversielle og kan bringe folk i harnisk. De går på tværs af holdningerne 'på bjerget' og giver anledning til debat. Hvilket er godt, for så bliver vi alle klogere. Især hvis vi også husker at lytte i stedet for bare at råbe...
Hej Andreas
Jeg forstår godt, hvor du vil hen, og jeg er ikke bare uenig. Især er jeg enig med dig i, at vi ikke skal råbe til hinanden. Så ender vi nemlig med at blive døve!!!
Når jeg alligevel finder overskriften besynderlig i et videnskabeligt forum, er det fordi, det er svært at forestille sig en overskrift med det modsatte budskab. Kunne du forestille dig en overskrift som: "IPCC har fremsat den kontroversielle påstand, at menneskelig udledning af CO2 forårsager global opvarmning"? - Vel? -
Hvor er videnskabeligheden henne, hvis man allerede har taget stilling?
Venligst CB
SV:Fejl i logikken?
Solen har været passiv nu i mange år, hvad der fører til mere kosmisk stråling, flere skydannelser og lavere temperaturer.
Jordens overfladetemperatur samt atmosfærens temperatur er imidlertid forøget, dette er fastslået med absolut sikkerhed.
Så der er noget her jeg ikke forstår.Professor Eigil Kaas skriver forøvrigt det samme:
"Hvis den globale opvarmning, som vi har set igennem de sidste 150 år, skulle være forklaret ud fra en aftagende kosmisk stråling, så ville man se en tilsvarende trend i den kosmiske stråling. Og det kan man ikke, argumenterer han.
Han henviser til, at den kosmiske stråling har været aftagende op til 1950, hvorefter den bare har været varierende. Kiggede man alene på energieffekten fra den kosmiske ståling ville man ikke få en øget global opvarmning efter 1950, hvilket jo ikke stemmer overens med virkeligheden."
Så gør du og Kaas den samme fejl, som mange andre. Det er jo ikke et spørgsmål om A eller B, men hvor meget de forskellige variable forklarer. Som også Svensmark siger: "Medtages skymekanismen, følger det logisk at betydningen af CO2 gennem de sidste 100 år må være mindre, end hvad modellerne har estimeret."
Der er også feedback-effekter der tager tid, temperaturændringer i oceanerne osv, og nu har der jo ikke været opvarmning de sidste 11 år.
Udover CO2 og skyer, er der også grund til at forske mere i andre variable, der ikke er medtaget eller estimeret forkert. F.eks. kan sodpartikler forklare op til 1/3 af albedo-effekten i de Arktiske områder.
Selvfølgelig er den kontroversiel
Ærligt talt, Hans Henrik og Carsten - det er jo ikke kun i avisoverskrifter men også i forskerkredse, at Svensmarks teorier er blevet/bliver betragtet som kontroversielle og kan bringe folk i harnisk. De går på tværs af holdningerne 'på bjerget' og giver anledning til debat. Hvilket er godt, for så bliver vi alle klogere. Især hvis vi også husker at lytte i stedet for bare at råbe...
SV:Besynderlig overskrift!
"Svensmark underbygger sin kontroversielle klimateori" - hvad skulle det 'kontroversielle' bestå i? Det er jo ikke DR eller Politiken, det her - promoverer sig tværtom som et 'videnskabeligt' forum!!
Meget enig! Store typer eller ej. Man kan jo ikke redigere på dette site!
Jeg finder ikke Svensmarks idé mere kontroversiel end teorien om, at den indiskutable, menneskeskabte CO2-udledning fører til global temperaturstigning. Jeg synes, begge tankesæt skal underkastes kritik og analyse, men jeg synes først og fremmest, vi skal se på fakta. Indtil videre lader det ikke til, at naturen følger hverken Svensmarks eller IPCCs model slavisk. Jeg er beboer på denne planet, så jeg er begribeligvis nysgerrig efter at vide, om vi er vidne til helt sædvanlige udsving i Jordens klima, eller om menneskelige aktiviteter har betydelig indflydelse herpå. Jeg har ikke fundet noget eentydigt svar så langt, men derfor er det for mig også enormt vigtigt at have en debat herom. Og forhåbentlig en debat om emnet frem for en debat om, hvor forkerte andres meninger er.
Venligst CB
Et stort skridt på vejen
Dette burde være et stort skridt på vejen til at få indført den kosmiske strålings effekt på skydannelse med i klimamodellerne. En forandring af skydækket på 7 % er enormt, og selvom det er ved særligesoludbrud virker det oplagt at dette må have en effekt på jordens klima. Men med den fanatisme der præger klimadebatten er det nok mere sandsynligt at dette vil blive fremhævet af den ene side og ignoreret af den anden. Sådant er set før, og med begge fortegn :(
Med mindre at jordens temperatur faktisk fortsætter med at falde (det har den faktisk beviseligt gjort de sidste ca. 10 år - det anderkender også IPCC) skal der nok endnu flere beviser på bordet før klimamodellerne bliver udvidet med også den kosmiske strålings indvirkning.
Utilsigtet ' font'!
Beklager skriftstørrelsen i ovenstående indlæg - skyldes åbenbart, at jeg indledte med et 'udklip' fra artiklens overskrift)?)
Besynderlig overskrift!
"Svensmark underbygger sin kontroversielle klimateori" - hvad skulle det 'kontroversielle' bestå i? Det er jo ikke DR eller Politiken, det her - promoverer sig tværtom som et 'videnskabeligt' forum!!
Skyer både skygger og isolerer
Kommer der flere skyer på himlen bliver der køligere ved jordens overflade - det kan man jo nemt mærke i dagtimerne året rundt, men om natten holder skyerne jo på varmen: Er der skyfri himmel om natten er der risiko for nattefrost i forårs- og efterårmånederne og er der skydække om natten bliver temperaturen om natten væsentligt højere. Det samme gælder også om dagen i de koldeste vintermåneder. Skyer tilbageholder altså også varme/varmestråling så den ikke forsvinder ud i Universet. Hvordan indregnes/indgår disse ting i Flensmarks klimamodel?
Hvad sker der egentlig med det sollys (hvidt lys) som om dagen rammer lavtliggende skyer - absorberes lyset i skyerne og opvarmer atmosfæren og dermed Jorden? Eller reflekteres sollyset af skyerne og ender så (igen) ude i Universet?
Fejl i logikken?
Solen har været passiv nu i mange år, hvad der fører til mere kosmisk stråling, flere skydannelser og lavere temperaturer.
Jordens overfladetemperatur samt atmosfærens temperatur er imidlertid forøget, dette er fastslået med absolut sikkerhed.
Så der er noget her jeg ikke forstår.Professor Eigil Kaas skriver forøvrigt det samme:
"Hvis den globale opvarmning, som vi har set igennem de sidste 150 år, skulle være forklaret ud fra en aftagende kosmisk stråling, så ville man se en tilsvarende trend i den kosmiske stråling. Og det kan man ikke, argumenterer han.
Han henviser til, at den kosmiske stråling har været aftagende op til 1950, hvorefter den bare har været varierende. Kiggede man alene på energieffekten fra den kosmiske ståling ville man ikke få en øget global opvarmning efter 1950, hvilket jo ikke stemmer overens med virkeligheden."
Go Svensmark!
Det er jo det jeg hele tiden har sagt! ØJVIND! Måske folk nu vågner op og ser at hele denne CO2 skræmmekampagne er til for at lokke penge ud af folk! ¿QUE BONO?