Svenske atomkraftværker lukker farlige stoffer ud i naturen, og almindelige mennesker ved ikke, at det sker. Det mener svenske Gunnar Lindgren, der er lektor ved Gøteborg universitet.
»Kernekraftsindustrien har tre typer af atomaffald, det faste, det flydende og det luftformige. Eftersom det ikke er muligt at tage hånd om de to sidstnævnte, har man fra starten bestemt, at de skal slippes ud i naturen, ellers kan man ikke slippe af med dem,« siger Gunnar Lindgren,.
Ifølge Lindgren spredes dette affald uafbrudt gennem atomkraftværkernes skorstene og gennem tilbagevendende tømninger af de tanke som indeholder flydende radioaktivt affald.
Lindgren siger, at skorstenen på et atomkraftværk er forbundet med reaktorens inderste. Gennem skorstenen sendes giftige afgasninger konstant ud i luften omtrent på samme måde, som det sker i en kamin. Elementer som krypton-85 og kulstof-14 bremses ikke af de bremsemekanismer og filtre som findes i skorstenen.
De tanke, som tømmes uregelmæssigt måske en gang om måneden, opfanger med sine filtre heller ikke eksempelvis tritium, som er radioaktivt brint.
»At kernekraftværker placeres ved vandløb, havet eller floder, beror delvist på, at det radioaktive affald i tankene skal kunne skylles ud i vandet.«
I Sverige findes der nogle og tyve sådanne tanke.
Alle udslip opgøres regelmæssigt i rapporter fra SSM, der er den svenske strålingsbeskyttelsesmyndighed. Men rapporterne spredes kun i begrænsede oplag, og for at kunne tyde rapporterne kræves meget gode kundskaber i kernefysik, påpeger Lindgren.
»Man bør også vide, at eksempelvis plutonium, polonium, curium og americium, stoffer med meget høj strålingsfare, slippes ud fra kernekraftværkerne. Stofferne er så farlige at de ikke skal være i omløb i det hel taget, ligegyldigt hvilke mængder det drejer sig om,« siger Lindgren.
I England har man opdaget, at der findes plutonium i børns tænder, og at forekomsten er højere jo nærmere et atomkraftværk, børnene bor.
»Der findes et udtryk på græsk som hedder 'kata fysis' som betyder omtrent 'kun som naturen selv'. Lige så snart vi foretager den mindste afvigelse fra den biologiske norm - det vil sige de strålingsniveauer som er til stede i naturen - er vi ude på risikabelt vand. Vi ved ikke, hvilke niveauer som er sikre. Forsigtighedsprincippet skal råde. Regeringen og SSM skal tage spørgsmålet om børnecancer omkring kernekraftværker alvorligt og gennemføre en svensk undersøgelse.«
Oversat af Johnny Oreskov
Gunnar Lindgren om atomkraftværkers udslip
Kulstof-14»Hvis vi ser på udslippene fra verdens samlede kernekraftsindustri er der i fremtiden omkring 8000 cancerdødsfald i vente, på grund af udslip af kulstof-14. Dette bygger jeg på oplysninger fra FN's strålebeskyttelsesorgan (UNSCEAR). Tallet er anslået ud fra et eneste års udslip med udgangspunkt i det aktuelle niveau. Regner man på samtlige de år som kernekraftsindustrien har været aktiv, bliver tallet mange gange højere. Kulstof-14 har en halveringstid på 5730 år og stoffets dødbringende virkning er derfor til stede over meget lang tid.«
Tritium»Tritium er under mistanke for at påvirke signalerne i cellerne og gøre dem langsommere gennem den såkaldte 'isotop-effekt'. Tritium er radioaktivt brint, som også findes naturligt i vore omgivelser. Målinger viser dog en tydelig forøgelse af tritium-indholdet i havet, ikke bare lokalt, men globalt. Det kan for eksempel måles selv ved polerne. Brint har jo en vigtig funktion i alt liv, og hvis brintatomer i kroppen udskiftes med tritium, kan det medføre sygdomme.«
»Cancerrisikoen for mennesker, som bliver udsat for tritium, kan være dobbelt så høj i forhold til, hvad man tidligere har troet. Dette står i en ekspertrapport fra den britiske regerings 'Health Protection Agency' som citeres i New Scientist (nov 2007).«
Krypton-85»Før år 1945 var forekomsten nul, men der er sket en akkumulering, og omkring 1980 var den oppe på fem becquerel per kubikmeter i atmosfæren. Ifølge professor Örjan Skeppstedt som er ekspert i kernefysik, regner man, i kraft af den kommende udbygning af kernekraften, med en stigning på mellem 10.000 og 100.000 gange frem til år 2050. Jeg kender ingen miljøparametre, som beregnes til stige så kraftigt.«
»Myndighederne hævder, at krypton-85 ikke er farligt for mennesker. Forskeren Giles Harrison og andre har dog advaret om at en fortsat udbygning af kernekraften kan medføre klimapåvirkninger i lighed med kul og olie. Krypton-85 påvirker nemlig ion-dannelsen i atmosfæren. I værste fald er klimaet allerede nu påvirket af krypton-85.«
Polonium, curium, americium og plutonium»Dette er fire grundstoffer med meget høj strålingsfare, som slippes ud fra kernekraftværker. Polonium var den gif,t som dræbte den russiske agent Litvinenko. Stofferne er så farlige, at de ikke skal være i omløb i det hele taget, ligegyldigt hvilke mængder det drejer sig om. Ingen anden industri ville kunne foretage de her udslip, uden at der blev en frygtelig ballade. At kernekraftsindustrien får lov til at foretage dem er egentligt ubegribeligt.«
Den svenske miljøminister vil ikke foretage en undersøgelse af atomkraftværker
Hverken den svenske miljøminister eller de ansvarlige svenske myndigheder er overbevist om behovet for en svensk undersøgelse af sammenhængen mellem kræft og atomkraftværker.
En tysk undersøgelse viser, at der er flere kræfttilfælde blandt børn, der bor tæt på et atomkraftværk end andre steder.
De svenske udslip adskiller sig ikke fra de tyske. Vi har derfor ingen grund til at tro, at svenske børn skulle være mindre ramte. Dette siger Gunnar Lindgren, lektor ved Göteborgs universitet.
»En svensk undersøgelse foretaget omkring Barsebäck 1997 viser faktisk samme tendens som den tyske. I øvrigt kan man finde en række videnskabelige rapporter, fra forskellige lande, som peger mod stigende forekomst af cancer hos børn i nærhed af kernekraftværker,« siger Lindgren.
Lindgren nævner en såkaldt meta-analyse publiceret i 2007, hvor forskere fra Medical University of South Carolina gennemgår 17 artikler i forskellige medicinske tidsskrifter, som undersøgte børneleukæmi i nærheden af atomkraftreaktorer. Man fandt, at samtlige 17 artikler rapporterede forhøjede frekvenser af cancer hos børn, som boede i nærheden af atomkraftværker.
»Disse resultater fra forskellige lande bør opfattes som en støtte for et kritisk syn på den nuværende tankegang indenfor strålingsbeskyttelse. Jeg mener, at det er nødvendigt at gennemføre en for kernekraftsindustrien smertelig omvurdering af strålingens risici,« siger Lindgren.
Per Bolund ( fra det svenske Miljöpartiet) har rejst spørgsmålet i den svenske rigsdag og har blandt andet peget på ovennævnte undersøgelser. Han har spurgt om miljøminister Andreas Carlgren (fra det svenske Centerpartiet) har tænkt at tage initiativ til en uafhængig, svensk videnskabelig undersøgelse.
Carlgren har svaret 'nej' på det spørgsmål og i stedet henvist til SSM (Strålsäkerhetsmyndigheten - den svenske strålingsbeskyttelsesmyndighed):
»Ifølge de ansvarlige myndigheder findes der indtil videre ingen videnskabelige undersøgelser, som bekræfter særlige risici af den art, som Per Bolund henviser til.«
En repræsentant for SSM, Leif Moberg, blev interviewet i nyhedsprogrammet 'Rapport' i svensk TV i begyndelsen af februar:
»Vi kan ikke se at børnecancer-tilfældene har en sammenhæng med anlæggene. Hvad tilfører en svensk undersøgelse så? Vi synes ikke at det ville være meningsfyldt at gennemføre en sådan.«
Leukæmi-tilfældene steg omkring Barsebäck da værket var i drift
En mindre svensk undersøgelse blev foretaget i 1997 omkring kernekraftværket i Barsebäck af cancerregisteret 'Regionala tumörregistret' på Universitetssjukhuset i Lund.
Den påviser blandt andet signifikant forhøjet forekomst af leukæmi i sognene Barsebäck, Borgeby og Flädie og signifikant forhøjet forekomst af kronisk lymfatisk leukæmi i Kävlinge mellem årene 1980-1995.
»Da undersøgelsen blev foretaget ansås den for at være for lille, til at kunne sige noget afgørende om cancer-risici omkring kernekraftværker. Men på baggrund af den nye tyske rapport og andre med lignende tendens skal dette resultatet nu re-vurderes,« siger Gunnar Lindgren.
Misinformationer
I artiklen er tilknyttet et billede fra køletårnene, som betegnes som skorstene.
Det er en alvorlig redaktionel fejl, idet køletårnene alene sender ren vanddamp ud i atmosfæren. Kølevandet anvendes til at fortætte dampene fra turbinen, så man kan sende det fortættevand tilbage til reaktoren. Køletårnes funktion er at undgå termisk forurening af den flod, der forsyner anlægget med kølevand. Ventilationsskorstenen med sine HEPA-filtre er derimod noget helt andet.Der er en række misinformationer fra Lindgren, som tilsyneladende ikke ved meget om emnet.Lindgren postulerer, at der uafbrudt slipper en række stoffer ud af skorstenen, som er forbundet med reaktorens indre. Bl.a. Krypton-85 og C-14.Krypton er en ædelgas, der opsamles og opbevares i beholdere. Stoffet optages ikke i organismen og er biologisk inaktiv og uskadelig. At den evt. skulle kunne påvirke klimaet ved ionisering lyder som en vittighed.C-14 dannes ikke i en reaktor, da der ikke forefindes kulstof i de svenske typer reaktorer.2. Lindgren: Reaktorer placeres ved vandløb for at radioaktivt affald kan skylles ud i vandet.Sv. Noget forfærdelig vås. Man placerer reaktorer på steder, hvor der er tilstrækkelig med vand til at kondensere dampene fra turbinen, så de kan genbruges som kølevand i reaktoren.Der føres konstant kontrol med diverse udledninger, der skal overholde myndighedernes krav.3. Der udledes intet Polonium, Curium, Americum eller plutonium fra en reaktor som Lindgren påstår. Disse stoffer er bundet i keramisk form i brændslet og fordamper ikke. Der lækkes slet ikke plutonium fra et a-værk, så henvisningen til en eller anden engelsk undersøgelse om plutoniumindhold i børns tænder må bero ren misinformation, der nævnes da heller ingen kilde.
Hvis en reaktor skal forurene med disse stoffer skal de først iltes til oxider - d.v.s. de skal brændes, før de kan optages i lungerne. Brand i brugte brændselselementer er ikke en hændelse, man nogensinde har hørt om. Gennem tobaksrøg modtager mennesker derimod en betydelig mængde Polonium i form af mikropartikler, der ikke kan udskilles fra lungernes fimrehår.
Men kemisk bundne metaller i brændselselementer kan hverken fordampe eller opløses, så de kan optages i den menneskelige organisme.
4. Tritium er ikke noget større problem, det udsender en meget blød betastråling. Problemet med den smule tritium, der produceres i en reaktor, ligger langt under den radioaktivitet, vi i øvrigt modtager dagligt af naturlige forekommende stoffer.
Se venligst på www.reo.dk,
Se venligst på www.reo.dk, klik på Aktuelt og læs Stråling fra svenske atomanlæg samt Videnskab.dk - kvalitetsløft ønskes