Annonceinfo

Svampene giver og tager

Naturen netop nuEfterårets fugtige og forholdsvist lune vejr fremmer svampenes vækst. Lige nu popper deres frugtlegemer op overalt.

Emner: ,
Her ses svampen 'krystal-støvbold'. Det, vi kender som den spiselige del, er kun en lille del af svampen. Resten ligger gemt i jorden hele året. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Mange tror, at svampe kun findes om efteråret, da det kun er frugtlegemet, vi ser. Det er ikke tilfældet.

Svampene findes året rundt overalt i naturen, hvor de er vigtige nedbrydere af planterester som blade, stængler og ved.

Svampesporer ligger gemt hele året

Frugtlegemet, der bærer svampens sporer og sikrer næste generation, udgør kun en lille del af svampen.

Resten ligger nede i jorden eller i dødt træ som tråde af svampeceller – kaldt hyfer. Hyferne gennemtrænger plantecellerne og nedbryder dem ved hjælp af enzymer.

Svampe og planter arbejder sammen

En anden af svampenes vigtige funktioner er at opsamle næringsstoffer i jorden og give dem til de planter, svampene indgår i symbiose med.

Omkring 80 procent af alle planter samarbejder med svampe, som til gengæld får sukkerstoffer fra planten.
 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Naturhistorisk Museum, Aarhus

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken
8000 Aarhus C

TLF 86129777

E-mail: nm@nathist.dk

Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.

Formål:

"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".

Seneste artikler fra Naturhistorisk Museum, Aarhus

Taksonomien

Det er ikke via svampenes måder at optage næring på man inddeler dem taksonomisk, men via deres reproduktion.
Der er ingen svampe der selv laver fotosyntese, så de er enten nedbrydere eller symbionter, men er oftest begge dele. De svampe der ikke er symbionter er typisk de encellede, gær, pencillinsvamp osv.

Iøvrigt fik jeg i mit svampekursus på universitet at vide det var 90% af alle planter der indgik i mykorrhiza.

Svampene giver og tager

Hej Pernille

Det fremgår ikke helt tydeligt af indlægget; men jeg regner med, at du mener, at der er to typer svampe. De der nedbryder både levende og dødt plantemateriale og så de svampe der indgår i symbiose og udveklser næringsstof med planter og træer.

Venlig hilsen

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer