Svampene giver og tager
Naturen netop nuEfterårets fugtige og forholdsvist lune vejr fremmer svampenes vækst. Lige nu popper deres frugtlegemer op overalt.

Mange tror, at svampe kun findes om efteråret, da det kun er frugtlegemet, vi ser. Det er ikke tilfældet.
Svampene findes året rundt overalt i naturen, hvor de er vigtige nedbrydere af planterester som blade, stængler og ved.
Svampesporer ligger gemt hele året
Frugtlegemet, der bærer svampens sporer og sikrer næste generation, udgør kun en lille del af svampen.
Resten ligger nede i jorden eller i dødt træ som tråde af svampeceller – kaldt hyfer. Hyferne gennemtrænger plantecellerne og nedbryder dem ved hjælp af enzymer.
Svampe og planter arbejder sammen
En anden af svampenes vigtige funktioner er at opsamle næringsstoffer i jorden og give dem til de planter, svampene indgår i symbiose med.
Omkring 80 procent af alle planter samarbejder med svampe, som til gengæld får sukkerstoffer fra planten.
Relaterede artikler
Partnerartikel
Naturhistorisk Museum, Aarhus
Wilhelm Meyers Allé 210Universitetsparken
8000 Aarhus C
TLF 86129777
E-mail: nm@nathist.dk
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Mejserne er sent på den i år
18. maj 2013 kl. 10:22Det er ikke kun mennesker, der synes, at vinteren har været lang. Mejserne har det lige sådan.Bringes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus -
Dyrlægen der smittede sig selv
17. maj 2013 kl. 14:45CLASSIC: Hvis man virkelig vil til bunds i sagerne, er der kun én ting, der virker – og det er at eksperimentere på sig selv. Det gjorde en amerikansk dyrlæge i 1968, da han ville undersøge lidelsen øremider. -
Urgammelt vand på Jorden åbner op for liv på Mars
17. maj 2013 kl. 12:59Vand i en dyb, canadisk mine kan være 2,6 milliarder år gammelt. Tilsvarende vand-lommer findes på Mars.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
12/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
12/05
-
13/05
-
14/05
Det læser andre lige nu
-
Hvordan skal jeg forstå en uddød skrift-type?
5. marts 2012 kl. 13:08 -
Sørgende kan blive afhængige af deres sorg
2. juli 2008 kl. 09:08 -
Spætmejsen: En nøddeknækker i vinterskoven
14. januar 2012 kl. 14:06
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium
9. maj 2013 kl. 11:25 -
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 3 timer 40 minutter siden
[Depression: Taler vi om det samme?]
-
Af Jens Yde for 6 timer 23 minutter siden
[18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
-
Tag med på en to måneders tur til Antarktis
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Sværdfisk er på vej mod Danmark
-
Nominering i Cannes giver succes i udlandet - men sjældent herhjemme
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Taksonomien
Det er ikke via svampenes måder at optage næring på man inddeler dem taksonomisk, men via deres reproduktion.
Der er ingen svampe der selv laver fotosyntese, så de er enten nedbrydere eller symbionter, men er oftest begge dele. De svampe der ikke er symbionter er typisk de encellede, gær, pencillinsvamp osv.
Iøvrigt fik jeg i mit svampekursus på universitet at vide det var 90% af alle planter der indgik i mykorrhiza.
Svampene giver og tager
Hej Pernille
Det fremgår ikke helt tydeligt af indlægget; men jeg regner med, at du mener, at der er to typer svampe. De der nedbryder både levende og dødt plantemateriale og så de svampe der indgår i symbiose og udveklser næringsstof med planter og træer.
Venlig hilsen