Den globale opvarmning skyder sig selv i foden. De stigende temperaturer betyder nemlig, at mange slags skovsvampe, der er udbredte i nordlige egne som Sverige og Norge, vil udtørre, og det vil modarbejde yderligere opvarmning i verden.
Sådan lyder konklusionen på et forskningsprojekt, som er foretaget af biologer fra University of California i USA.
Årsagen er, at de udtørrede svampe ikke kan omdanne det kul, som er bundet i skovens døde træer og planter til kuldoxid, i en nedbrydningsproces.
Dermed undgår vi udslip af en del kuldioxid, som i atmosfæren ville have bidraget til yderligere global opvarmning. Og når omkring 30 procent af Jordens kul er bundet i de planterester, som findes i de nordlige egne, er den egenskab hos svampene meget heldig.
»Vi får en situation, hvor den øgede globale opvarmning faktisk forebygger, at der bliver endnu varmere. Jordens naturlige mekanismer kan altså give os noget ekstra tid til at få indført forsvarlige politiske tiltag, så vi kan modvirke den globale opvarmning,« siger Steven Allison, som er lektor i evolutionsbiologi og leder af undersøgelsen.
Tørre svampe er gode svampe
Over de næste 100 år vil lufttemperaturen ifølge forskerne i det nordlige Sverige og Norge samt Canada og Alaska sandsynligvis stige med 5-7 grader – det er det område i verden, som rammes hårdest af global opvarmning.
Den øgede opvarmning har forskere har tidligere troet ville betyde, at de store mængder af kul, som findes i rester fra græs, træer og buske de steder, ville blive frigjort til atmosfæren som kuldioxid, når jorden blev varmere.
Men sådan forholder det sig altså ikke. Når jorden i de kolde nordiske skove bliver varmet op, tørrer den svamp, som lever af at nedbryde dødt organisk materiale, ud. Og dermed vil den producere mindre kuldoxid end den ville gøre, hvis skoven havde været koldere og derfor også vådere.
\ Fakta
VIDSTE DU
Svampe er meget udbredte i de nordiske skove, hvor de gør vigtig nytte ved at nedbryde planterester som blade, græs, buske og træ.
Træ indeholder cellulose og lignin. Nogle svampe kan kun nedbryde cellulose. De omdanner træet til såkaldt brunmuld, som hedder sådan, fordi den tilbageblivende lignin er brunlig. Andre svampe kan både nedbryde lignin og cellulose, og de laver træ om til såkaldt hvidmuld. Som biprodukt i nedbrydningen afgives kuldoxid.
»Vi får ikke en ondskabsfuld cirkelvirkning, hvor de tørre, nordiske skove bliver stadigt varmere. Vi får det modsatte,« siger Steven Allison.
Forsøg i drivhus
Han og kollegerne fandt frem til det overraskende resultat ved at stille små drivhuse op i Alaska. I drivhusene lå planterester, som var magen til dem, der lå på udvalgte stykker land udenfor drivhusene.
I midten af maj hvor skovens plante- og svampeliv begynder at røre på sig, lod forskerne dørene til drivhusene stå åbne. Så var temperaturen i luften og de organiske rester den samme både uden for og inden i drivhusene.
Men da de lukkede dørene på drivhusene, steg temperaturen i luften til fem grader højere end den, der var udenfor. Og temperaturen i det organiske materiale steg med en grad.
I slutningen af august, hvor vækstperioden ender, sluttede forskernes undersøgelse af de organiske rester. Det viste sig, at der var halvt så meget aktiv svamp i de organiske rester i drivhusene som udenfor. Det skyldtes, at den højere varme havde tørret svampen ud, så den døde. Dermed holdt den også op med at producere kuldioxid, fortæller forskerne.
Et plaster på såret
Det betød, at der i drivhusene kun blev produceret halvt så meget kuldioxid, som der gjorde i de kolde områder udenfor.
»Det er heldigt for os mennesker, at svamp bliver påvirket negativt af den globale opvarmning. Det er ikke så heldigt for svampen, men det vil muligvis modregne lidt af den kuldioxid, som vi sender direkte op i atmosfæren når vi bruger fossile brændstoffer,« siger Kathleen Treseder, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
