Var det noget med en marineret sardin på julefrokostbordet? Eller hvad med kogt sværdfisk til nytår?
De danske farvandes bestand af typiske danske fisk som sild, torsk og rødspætter er i fare for at blive skiftet ud med ansjoser, sardiner og sværdfisk.
Det viser ny canadisk forskning, der har undersøgt sammensætningen i fiskefangst fra hele verden gennem de seneste 40 år.
Forskningen viser, at fisk fra varmere vande er rykket længere nordpå (eller sydpå syd for ækvator) i takt med, at verdenshavene er blevet opvarmet.
Samtidig har de indfødte fisk i de koldere have med stigende temperaturer stukket halen mellem finnerne og er selv flygtet til køligere breddegrader.
»Klimaændringernes påvirkning af økosystemerne i verdenshavene kommer vi ikke først til at se effekten af i år 2050. Påvirkningen sker allerede nu, viser de canadiske forskningsresultater. Vi ser en igangværende ændring i den regionale fiskesammensætning rundt om på kloden. Det er en direkte konsekvens af, at temperaturen i verdenshavene er steget,« fortæller ph.d. og forsker ved DTU Aqua Mark Payne, der ikke har deltaget i forskningen, men har skrevet en følgeartikel omkring forskningen i det netop udkomne eksemplar af det videnskabelige tidsskrift Nature.
Ansjoser trives i Nordsøen
De canadiske forskere har undersøgt, hvordan sammensætningen af fisk har været i globale fiskerifangster fra 1970 til 2006.
Samtidig har forskerne indsamlet data omkring de forskellige fisks foretrukne temperaturer i vandet omkring dem.
Ved at undersøge, hvordan sammensætningen i fangsten havde ændret sig gennem perioden, kunne forskerne konkludere, at den gennemsnitlige foretrukne temperatur for fisk i fangsten var steget med én grad.
Årsagen var, at gennemsnitligt flere varmeelskende fisk var kommet til i fangsterne gennem årenene, mens flere kuldeelskende fisk var forsvundet ud af fangsterne.
Dette peger entydigt på, at den globale havtemperatur er steget med omkring den ene grad.
Nu lyder én grad måske ikke af meget. Det er dog mere end rigeligt til at skabe store forstyrrelser i havets økosystemer.
»Vi ser allerede ansjoser, som normalt lever i Middelhavet og langs den frankse kyst, der nu stortrives i Nordsøen på grund af opvarmningen. Der skal ikke en særlig stor temperaturændring til, før fiskebestanden skifter dramatisk, og eksempelvis ansjoserne får muligheden for helt at fortrænge de indfødte arter,« siger Mark Payne.
Fisk forsvinder fra troperne
Det er dog ikke alle verdens vande, der oplever nye tilflyttere fra varmere områder.
Troperne har i forvejen det varmeste vand i verden. Her står der ingen andre fiskearter klar til at flytte ind og overtage pladsen, når de lokale fisk stikker af.
Det betyder, at de tropiske områder ikke ’blot’ ser en udskiftningen i fiskebestanden, men en decideret reduktion i biodiversiteten. Det kan sende tropiske have i en nedadgående spiral, hvor flere og flere fisk forsvinder på grund af enten skiftende temperaturer eller mangel på de fødefisk, der er svømmet i retning af koldere vande.
»Det er en af de mest bekymrende konklusioner i dette studie. Når troperne bliver varmere, når de et niveau, hvor fisk kun forsvinder ud af miljøet uden at blive erstattet. Der er flere eksempler på fisk, man kunne fange i troperne for 50 år siden, da vandet var koldere, som ikke findes der i dag,« forklarer Mark Payne.
Afrika kommer til at mangle fisk
Ændringer i fiskebestanden har selvsagt en stor betydning for lokale og regionale økosystemer, hvor naturen både til lands og vands kan blive påvirket af et skifte i bestanden fra én gruppe fisk til en anden.
Eksempelvis henter også mange landdyr deres måltider i vandet.
Ændringer i fiskebestanden kan også have indflydelse på mennesker.
»Mange steder i verden er fisk den primære fødekilde. De afrikanske lande syd for Sahara er for manges vedkommende utrolig afhængige af fiskeri. I eksempelvis Mauritanien, Senegal, Niger og Gambia kan et skifte i fiskebestanden få alvorlige konsekvenser for hele landets økonomi, da fisk udgør en stor del af eksporten,« siger Mark Payne.
Esbjerg skal fange ansjoser
Det er ikke kun afrikanske lande, der kommer til at mærke en effekt af et skifte i fiskebestanden.
Selvom Danmark sagtens kan importere fisk fra andre lande, vil traditionelle fiskeribyer, som Esbjerg og Hanstholm, der er afhængige af fiskeri, skulle indrette sig efter, at deres fangstteknikker skal tilpasses nogle nye fiskearter.
»Nationalt betyder det ikke det store, men regionalt kan det betyde meget for økonomien, når fiskerne skal gå fra at fange torsk til at fange ansjoser eller sardiner,« fortæller Mark Payne.
