En ny opdagelse kan lære forskere mere om baggrunden for supervulkanudbrud. Her ses bjerget St. Helen i USA, der i 1980 fik sprunget toppen af som følge af en vulkansk eksplosion. En såkaldt supervulkan er mindst 800 gange kraftigere end St. Helen-udbruddet. (Foto: United States Geological Survey)

Historien fortæller os, at der går omkring 100.000 år mellem hver gang, at en kolossal mængde magma fra jordens indre presser sig op igennem jordskorpen og bliver skudt ud i atmosfæren af en såkaldt supervulkan med store ødelæggelser til følge.

Alt tyder på, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt en supervulkan på ny vil gå i udbrud - det er snarere et spørgsmål om, hvornår og hvordan det sker. Det kan et nyt fund i Sesia-dalen i de italienske alper hjælpe med at give svar på.

Der har en gruppe forskere opdaget resterne af en ældgammel supervulkan, som menes at have været i udbrud for omkring 250 millioner år siden. Det usædvanlige ved dette område er, at da kontinentalpladerne under Europa og Afrika begyndte at kollidere for cirka 30 millioner år siden, blev jordskorpen under Sesia-dalen skubbet op og vendt på højkant.

Denne opløftning eksponerer sten og klipper i skorpen i en dybde, som man aldrig før har set magen til under en supervulkans krater. Ved at nærstudere stenene kan forskerne lære om forløbet forud for og under et supervulkanudbrud.

»Det nye er, at vi kan se, hvilken rute magmaen fulgte hele vejen op igennem jordens skorpe,« siger geologiprofessoren James E. Quick fra Southern Methodist University, der leder forskerholdet bag opdagelsen.

Nyt fund kan redde os fra supervulkaner

Førhen har man maksimalt kunnet følge magmaens vej ned til fem kilometer under jordoverfladen, men på grund af Sesia-dalens særligt opløftede jordskorpe kan forskerne følge supervulkanens 'rørsystem' i 25 kilometers dybde. Forskerne tror, at opdagelsen kan være nøglen til at forstå supervulkaners opbygning.

Forskningslederen sammenligner betydningen af fundet med at kunne se knogler og muskler inde i menneskekroppen for første gang efter tidligere kun at have kunnet studere menneskekroppen på baggrund af ultralydsbilleder.

»Nu vil vi i gang med at udnytte fundet. Vi vil gerne forstå de grundlæggende processer, der påvirker udbrud: Hvor befinder magmaen sig op til disse gigantiske eruptioner? Fra hvilken dybde udspringer disse udbrud?« forklarer Quick i det amerikanske tidsskrift Geology.

For 74.000 år siden blev 60 procent af jordens menneskelige befolkning udslettet af supervulkanen Lake Toba i Indonesien, hvis kolossale udbrud angiveligt også var med til at sætte gang i yderligere afkøling af den daværende istid.

Forskerne håber, at bedre viden om baggrunden for supervulkaner kan bruges til at advare mod fremtidige potentielt katastrofale udbrud.

»På et tidspunkt kommer der et nyt supervulkanudbrud,« siger Quick. »Vi ved ikke hvor. Sesia-dalen kan hjælpe os med at forudsige det.«