Et forskerhold, ledet af Jes K. Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, har ved hjælp af radioteleskopet ALMA i Chile registreret karakteristisk radiostråling fra et sukkerstof, der hedder ‘glykolaldehyd’.
Sukkerstoffet er blevet fundet i gassen omkring en ung dobbeltstjerne i Mælkevejen ved navn IRAS 16293-2422.
Det er ikke første gang, astronomerne finder glykolaldehyd i rummet, men det er første gang, glykolaldehyd er set tæt på en stjerne, der minder om Solen, i en afstand, der svarer til afstanden mellem Uranus og Solen i vores Solsystem.
Glykolaldehyd kan danne sukkerstoffet ribose, der er en vigtig bestanddel af RNA-molekylet. Her på Jorden er RNA-molekylet af afgørende betydning for overførslen af levende organismers arveinformation, og forskerne formoder, at RNA-molekylet har spillet en nøglerolle for livets opståen.
Sukkeret i IRAS 16293-2422 er derfor et vigtigt skridt på vej mod dannelsen af molekyler, der er forudsætningen for liv, som vi kender det.
Her på Jorden sker de fleste kemiske reaktioner i flydende vand, men i de store gas- og støvskyer i rummet mellem stjernerne foregår kemien enten på overfladen af eller inden i mikroskopiske støvkorn.
Det formodes, at simple molekyler som vand, formaldehyd, metan, ammoniak, kuldioxid og metanol findes på og i støvkornene.
Dannelsen af nye stjerner kan skabe chokbølger, der breder sig gennem skyerne og rammer støvkornene. Når det sker, tilføres energi, der skaber mere indviklede molekyler ud fra de simple.
Samtidig bliver molekylerne revet løs fra støvkornene, så de kan danne store skyer i rummet.
Selvom de kemiske processer foregår på vidt forskellige måder i rummet og på Jorden, kan resultaterne være meget ens.
Både de aktuelle resultater og tidligere undersøgelser tyder på, at dannelsen af livets byggeklodser kan være en universel mekanisme. Det er naturligvis ikke det samme som at sige, at livet i sig selv er universelt. Der er nemlig stadig langt fra at have de nødvendige byggeklodser til at have en levende organisme.
Uanset om livet opstår, hver gang forholdene er til stede eller ej, så tyder alt på, at de store skyer i rummet hele tiden beriges med molekyler, der er vigtige forudsætninger for liv.
Da skyerne er fødesteder for nye stjerner med tilhørende planetsystemer, vil disse systemer altså få tilført en vis mænge byggeklodser til liv.
Når et planetsystem dannes, vil de indre dele - tæt på den nyfødte stjerne - være meget varme, og mange af molekylerne vil blive nedbrudt. Molekylerne vil dog kunne overleve langt fra stjernen, hvor også kometer dannes. Disse klumper af is, klippe og molekyler vil så senere kunne forsyne planeterne med både vand og livets byggeklodser.
Med udgangspunkt i dette scenario peger observationerne af sukker omkring IRAS 16293-2422 på, at livets byggeklodser efter alt at dømme findes på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt til at havne på eventuelle planeter, der bliver dannet omkring den unge stjerne.
Det er vigtige nye brikker til det puslespil, der skal vise os, hvordan livet kan komme på banen.
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk
