Annonceinfo

Succes avler succes

Et canadisk forsøg med rotter viser, at hun-rotter foretrækker han-rotter, der for nylig har parret sig

Emner: ,

Det lader til at være lugten, der er afgørende for om en han-rotte har den bedste mulighed for at formere sig. Det viser forsøg fra McMaster University i Canada, hvor en gruppe hun-rotter skulle vælge mellem to han-rotter, hvor den ene havde parret sig få timer forinden, og den anden ikke havde været i nærheden af hunner en uges tid.

Lugt til osten
Forsøget som en gruppe forskere på McMaster University i Canada stod for, foregik i to runder. I første runde lukkede forskerne to han-rotter ind i hver sin ende af et bur - den ene havde umiddelbart forinden parret sig med en hun-rotte og den anden havde ikke været i nærheden af en hun-rotte i en rum tid. Derefter lukkede man en gruppe hun-rotter ind i buret. Efter at have snuset lidt rundt endte størstedelen af hunrotterne i samme ende som den han-rotte, der havde parret sig.

Man gentog derefter forsøget, men denne gang med den forskel, at de hunner der blev lukket ind til hannerne i buret, ikke havde nogen lugtesans. Og nu viste hunnerne enten ikke interesse for hannerne og hvis de gjorde, så var det helt tilfældigt om det var den ene eller den anden rotte.

Lugter den ene godt eller den anden dårligt
Forskerne konkluderede på den baggrund, at han-rotterne udsendte en lugt, der påvirkede hunnerne. De kunne dog ikke med sikkerhed sige, om hannen der ikke havde været i kontakt med andre hunner, udsendte en lugt der frastødte hunnerne i buret - eller om det var rotten der havde været i selskab med en hun, der udsendte en lugt, der tiltrak hunnerne i buret.

Lederen af forsøget sagde dog, at det mest sandsynlige er, at han-rotter, der lige har parret sig, udsender en lugt, der tiltrækker hunner. Rent evolutionært er det nemlig svært at forestille sig, at et dyr, der udsender en lugt, der frastøder det modsatte køn, ville overleve særlig længe.

Link:

Du kan læse mere hos NewScientist

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.