Messier 4 er en af de mange kugleformede stjernehobe (kuglehobe), der kredser om vores galakse, Mælkevejen.
Kuglehobe består af meget gamle stjerner, der formodes at være blevet født på cirka samme tid af den samme sky af gas.
Hobene er derfor interessante som 'laboratorier', hvor astronomerne kan studere, hvordan stjerner udvikler sig og vekselvirker.
Da kuglehobene er blandt de ældste objekter i Mælkevejen, giver de også astronomerne mulighed for at lære mere om vores galakses udvikling.
Detaljerede undersøgelser af stjerner i Messier 4 har imidlertid afsløret en meget usædvanlig stjerne i hoben.
Stjernen har nemlig et overraskende højt indhold af det lette grundstof litium, der normalt nedbrydes i stjerner.
Et lysår er en længdeenhed, som anvendes inden for astronomi. Et lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år - ét enkelt lysår svarer til 9.460.730.472.580.800 meter eller 9,5 billioner km.
Til kortere afstande bruger man lysminutter og lyssekunder som enheder.
Måske har den mystiske stjerne været i stand til at fastholde sit oprindelige litium, eller den har på en eller anden måde fået tilført friske forsyninger af litium.
Messier 4 ligger cirka 7.200 lysår fra Jorden i retning mod stjernebilledet Scorpius (Skorpionen).
Fordi kuglehobene kredser om Mælkevejens centrum, ses rundt regnet halvdelen af alle de omkring 150 kendte kuglehobe i denne retning - i stjernebillederne Sagittarius (Skytten), Scorpius og Ophiuchus (Slangebæreren).
Dette nye, smukke portræt af Messier 4 er optaget med det astronomiske vidvinkelkamera Wide Field Imager (WFI).
Det er monteret på det tyske 2,2 meter teleskop, der sammen med en lang række andre teleskoper står på bjerget Cerro La Silla i den knastørre Atacama-ørken i Chile.
La Silla, der drives af det Europæiske Syd Observatorium, er et af de bedste steder i verden til at studere universet.
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk
Planet
Ved at observere et sæt af stjerner i en fjern kuglehob, Andreas Korn af Uppsala Universitet i Sverige og kolleger i Danmark, Frankrig og Rusland, konkluderede, at lithium diffunderer over tid ind i stjernernes varme interiører, hvor det er derefter brændt op (Nature 442 657).
Man må formode at den sære stjerne har fået tilført Li ude fra – den kan have evt. opslugt en del planeter som f.eks. stjernen BD+48-740 gjorde – her fandt man en uventet høj koncentration af lithium i stjernen.
Lithium er et meget sjældent grundstof i universet og blev primært dannet ved Big Bang for omkring 14 milliarder år siden.
Lithium bliver normalt med tiden tilintetgjort i stjerner, så alene dette tyder på, at en planet har eksisteret for nylig i stjernes nabolag. Den høje lithiumkoncentration blev skabt ved, at planten er blevet opvarmet, mens den blev 'spist'.