Stjernehimlen opleves normalt som uforanderlig, men fra tid til anden indtræffer begivenheder, der mere eller mindre radikalt ændrer dens udseende.
Formørkelser af Solen og Månen hører til de mest spektakulære, men de to solformørkelser i 2010 (15. januar og 11. juli) kan ikke ses fra Danmark. To måneformørkelser er på programmet i 2010 (26. juni og 21. december), men heller ikke her er der meget at komme efter. Kun ved formørkelsen i december vil det være muligt at se en lille bid af formørkelsen, inden Månen går ned.
Andre fænomener, som fx de lysstærke planeter og stjerneskudssværme kan dog også give anledning til flotte naturoplevelser, og her ser mulighederne i det kommende år meget bedre ud.
Mars har alle dage stimuleret vores fantasi. Tanken om de små grønne mænd fra den røde planet er et tema, der har gjort sig godt i mange science fiction historier. Selvom fiktionens marsboere kun er fri fantasi, så er tanken om liv på Mars en væsentlig motivation for nutidens udforskning af planeten med rumsonder, robotter og teleskoper.
Mars har også spillet en stor rolle i udviklingen af vort moderne verdensbillede. Det var Tycho Brahes nøjagtige observationer af Mars' bevægelse på himlen, der senere førte til en forståelse af, hvordan Solsystemets planeter bevæger sig om Solen.
Når 2010 starter, er Mars den mest markante planet på nattehimlen. Den 29. januar står Mars modsat Solen i den situation, der kaldes opposition. I dagene omkring denne dato vil Mars stå op, når Solen går ned og kan derfor ses hele natten. Mars står på dette tidspunkt i stjernebilledet Cancer (Krebsen). Hele foråret har vi glæde af den røde planet, der med tiden vil stå stadig tidligere op. Fra sidst på sommeren vil det ikke længere være muligt at fange Mars på aftenhimlen efter solnedgang, og vi må vente til 2011 for at se den røde planet igen.
Planeten Venus er det tredjeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen og Månen. Venus er så klar, fordi den altid er indhyllet i et tæt skylag af svovlsyredråber, der meget effektivt kaster Solens lys tilbage.
Fordi Venus kredser tættere på Solen end Jorden, ser vi den aldrig midt på natten, men enten på aftenhimlen efter solnedgang eller på morgenhimlen før Solen står op. Her vil den lysstærke planet dog ofte være et meget smukt syn, så det er ikke helt ved siden af, når Venus er opkaldt efter den romerske gudinde for skønhed og kærlighed. I starten af 2010 står Venus for tæt på Solen til at kunne ses, men i løbet af marts vil den dukke op på aftenhimlen som aftenstjerne.
Om aftenen d. 3. april vil planeten Merkur gøre Venus selskab. De to planeter vil omkring kl. 21 dansk sommertid stå lavt over horisonten i vest-nordvestlig retning. Venus vil slå sine folder på aftenhimlen frem til august, men kommer på det tidspunkt i en så ugunstig position, at den ikke længere kan ses. Først til november dukker Venus så op igen – denne gang som morgenstjerne, hvor den året ud vil pryde himlen før solopgang med sit klare lys.
I nætterne omkring d. 12. august forventes meteorsværmen Perseiderne at pryde sensommernatten med stjerneskud. Da Månen er ny d. 10. august, vil den ikke genere med sit lys og forholdene vil – hvis vejret arter sig – være optimale for at se stjerneskud.
De bedste betingelser findes ude på landet – fjernt fra byens lysforurening. Jo mørkere himlen er, desto flere lyssvage stjerneskud kan du se. Og det er dem, der er flest af. Befinder du dig i eller nær en by, anbefales det at finde et sted, hvor du ikke bliver blændet af gadelygter eller anden belysning.
Stjerneskuddene fra Perseide-sværmen er rester af kometen Swift-Tuttle, der trænger ind i atmosfæren med høj hastighed (mere end 200.000 km/t). Luften foran kometstumpen presses sammen og bliver derfor meget varm. Den store varmeudvikling og sammenstødet med atmosfærens atomer og molekyler får kometstumpen til at fordampe og luften omkring den til at gløde. Det er netop disse spor af glødende luft vi ser som stjerneskud.
Perseiderne er kun en af de årligt tilbagevendende meteorsværme, men i 2010 vil de andre sværme (Bootiderne, Lyriderne, Orioniderne, Leoniderne og Geminiderne) ikke have optimale forhold, fordi Månen i større eller mindre grad vil genere med sit lys.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
