Spektakulær stjernefabrik
Rumteleskopet Hubble har leveret et imponerende billede af et område i Mælkevejen, hvor nye stjerner bliver født.

NGC 3603 er katalogbetegnelsen for et stjernedannende område, der ligger ca. 20.000 lysår fra Jorden i retning mod det sydlige stjernebillede Carina (Kølen).
Med sit store øje af glas har Rumteleskopet Hubble set nærmere på NGC 3603, og resultatet er dette spektakulære portræt.
I midten af billedet ses en samling af unge stjerner (en stjernehob), og udenom ses skyer af glødende gas og mørkt støv.
Energirigt ultraviolet lys og kraftige strømme af elektrisk ladede partikler - såkaldte stjernevinde - fra de unge, varme stjerner har blæst et stort hulrum i de omkringliggende gas- og støvskyer.
Tunge stjerner lever kortere liv
NGC 3603 indeholder et stort antal stjerner, der alle har omtrent samme alder - omkring en million år - men som alligevel befinder sig på vidt forskellige stadier i deres liv.
Fakta
LÆS OGSÅ
Nogle stjerner er meget unge, mens andre nærmer sig afslutningen af deres liv. De forskellige livsforløb hænger sammen med, hvor tunge stjernerne er. De tunge stjerner lever et kort liv, mens de lette stjerner lever længere.
Det hænger sammen med, at tunge stjerner har en stærk tyngdekraft, der presser stjernerne mere sammen. De bliver varmere og tættere, og så kan de kerneprocesser, der producerer stjernernes energi, forløbe hurtigere.
Lokalt stjernelaboratorium
NGC 3603 er det nærmeste eksempel på en stjernefabrik med en meget kraftig stjernedannelse.
Sådanne områder er meget almindelige i andre galakser, men fordi NGC 3603 ligger tæt på, kan forskerne studere kraftig stjernedannelse og stjerners livsforløb i stor detalje i dette lokale 'stjernelaboratorium'.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Diesel-forurening kan påvirke fostre i flere generationer
9. november 2011 kl. 03:54 -
Brystkræft forsvinder af sig selv
12. oktober 2011 kl. 10:44 -
Skolerne er syge – hvad kan vi gøre?
13. maj 2012 kl. 05:47
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 15 minutter 1 sek. siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Peter Ole Kvint for 45 minutter 36 sekunder siden
[Engelsk som koncernsprog er ikke "a piece of cake"]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















