Skoven kalder – vyt-vyt – selv i januarmørket. En vims fugl har travlt med at afsøge træstammerne. Først går det opad og siden nedad – med hovedet først!
Det er spætmejsen, der mestrer denne særlige klatreteknik. »En super sej fugl,« erklærede min seksårige da også straks.
I efteråret samlede spætmejsen hasselnødder, bog og agern i et forråd, for eksempel kilet ind i revner i barken. Det skal række til hele vinteren. Størrelsen af vinter-territoriet afspejler typisk fødemængden.
Er der meget tilgængelig føde – det kan skyldes et stort forråd og eventuelt en mild vinter – er territoriet lille, og der er plads til flere territorier i området.
Chancen for at overleve vinteren er selvfølgelig størst efter oldenår. Og det vil med garanti kunne ses i antallet af spætmejser det følgende forår.
Spætmejser kan også opleves i haven i flyvefart til og fra foderbrættet. Her er de især vilde med de energirige jordnødder og solsikkefrø. Er fuglen ikke lige til at få øje på, så afslører dens kald, at den er i nærheden.
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
