Annonceinfo

Spændende mad giver mindre portioner og mere bæredygtighed

En sundere befolkning og et bæredygtigt samfund kan blive resultatet af et nyt forskningsprojekt, der netop har fået 18,1 million kroner til at forske i sund, spændende mad og bæredygtighed.

Videnskabsmændene vil se på, hvordan de kan påvirke sanserne, så vi kan blive mætte af mindre portioner. Man kan for eksempel have knasende asparges, sprød laks og blød pasta. (Foto: iStockphoto)

Danskerne spiser for meget, og det de spiser er både for fedt, salt og indeholder for meget sukker.

Det gør at vi ser en uheldig udvikling af livsstilssygdomme som, sukkersyge, fedme og problemer med hjertet.

Samtidigt betyder vores overindtag af mad, at vores forbrug ikke er så miljøvenligt eller på lang sigt bærerdygtigt. Under sloganet "Smag dig mæt, lidt men godt" skal forskere fra Københavns Universitet prøve at løse problemet.

Det Strategiske Forskningsråd har netop givet 18,1 million kroner til forskningsprojektet SensWell fra Det Biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet. I løbet af de næste 4 år at skal der forskes i, hvordan danskerne gennem sanserne kan få sundere og mere bæredygtige spisevaner.

Forskningen kan inddeles i tre hovedområder:

  1. Undersøge de faktorer de der er vigtige for sensorisk fødevarertilfredsstillelse både i gennem de ydre sanser og "mavensansen"(en slags følesans i maven).
     
  2. Undersøge hvordan fødevarer og måltiders kemiske, fysiske og ernæringsmæssige sammensætning samt spisesituation påvirker forbrugerens indtag og tilfredsstillelse.
     
  3. Vurdere hvordan mindre indtag har betydning for en bæredygtig fødevare produktion.
Vil ikke revolutionere

Fakta

HVAD ER SENSORIK?

Sensorik er et samlet og mere videnskabelig udtryk for sanserne.
De fem klassiske sanser er syns, føle, høre, lugte og smagssansen. Men det kan også være dække over, når vi føler os mætte eller oplever temperaturforskelle osv.

»Det er fantastisk at vi kan få sådan et projekt i Danmark. Vi vil ikke ændre hele den danske madkultur fra den ene dag til den anden. Først skal vi skabe en basisviden om, hvad der gør at vi bliver sultne, og hvad der gør at vi føler os mætte og hvilke sensoriske faktorer i produkter spiller ind på det. Vi vil se både på de psykologiske og fysiologiske aspekter samt den måde man sætter fødevarer sammen på, så vi får et mere komplet billede af sammenhængen.«

Sådan siger Wender L. P. Bredie, professor ved Institut for Fødevarervidenskab på Københavns Universitet, som er daglig leder af faggruppen Sensorisk Videnskab, og har meget stor viden om sammenhængen mellem sansernes opfattelse og kemisk-fysiske egenskaber i fødevarer. Han kommer til at lede projektet.

Målet er at få viden om, hvordan sammenspil mellem fødevarens sensoriske egenskaber, forbrugernes præferencer, mæthedsfornemmelse og sammensætning af fødevarer og måltider kan øge forbrugerens velbefindende og dermed stimulere dem til at spise mindre mængder. Hvis man på denne måde kan få danskerne til at spise lidt mindre mens de føler sig godt tilpas, vil det have en positiv effekt på sundheden men også på miljøet og klima.

Sprødt, blødt og sjovere mad

Målet er, at forskningen på lang sigt vil ændre danskernes madvaner, så vi gennem en større oplevelse kan affinde os med at spise mindre portioner. Hvis vi spiser mindre portioner vil det også fører til et mere bæredygtigt forbrug. Den større smagsoplevelse handler om at danskerne maden skal have flere detaljer både til at se og smage på, men også når maden ligger i maven.

Det vil sige, at alle sensoriske indtryk af fødevarer er i spil såsom smag, mundfyde, tekstur og farve. Projektet giver også en vurdering af hvilke sensoriske egenskaber der er i maden er, efter man har spist. Det bliver spændende at følge forskernes opdagelser, som altså på sigt kan fører til mindre portioner, sundere befolkning og et mere bæredygtigt forbrug.

Ja, det har jeg...

... og hvad h...... har klimaet at gøre med mine spisevaner? Nothing!
Det er en anti-a-kraft-klimatosset professor der spiller smart og intet andet.
/Tim

Har du læst artiklen?

Artiklen skriver intet om, at du ikke må spise bøffer! Den beskriver snarere, at med lidt mere viden om din mad, kan du få større nydelse ud af din bøf - uden bare at skulle spise mere bøf!
 
I tråd med forrige indlæg:
Jeg er glad for Fedtmule
/Troels

Hjertet...

... ikke hjernen.
Man kan simpelthen ikke tage det alvorligt, når vegetarer får klimastådreng over, at køer prutter, og omsætter det til doktriner der skal bestemme vores madvaner.
Ligesom religion. Klimatosser er præcis ligesom tågehoveder der tror på Allah, en kristen gud, eller een eller anden anden gud-båtnakke, der er ren fiktion. Milliarder af mennesker tror på een eller anden gud, uden nogensinde at have set skyggen af et bevis. Det samme gør sig gældende for klimareligiøse.
Den eneste, der nogensinde har foretaget reel forskning, der kan forklare temperatursvingningerne i klodens historie, er Henrik Svensmark. Hans forskning er imidlertid ikke faldet i god jord hos vores alles godhjertede IPCC, der hellere vil bruge uendelige svimlende millardbeløb på at holde sig selv beskæftigede.
Selv efter flere års forskning, og efter at være blevet buet ud fra klimakonferencer af godhjertede kolleger, lykkedes det ikke Svensmark at få bragt sin forskning i anerkendte tidsskrifter. Det er simpelthen upopulært, at menneskene ikke skulle være de skyldige.
Klassisk føle-føle-syndrom. Når det en dag viser sig, at vi mennesker ikke har en kæft indflydelse på klodens temperatur, så finder føle-føle-vegetarerne sig garanteret (!!!!!) noget andet, vi kan føle-føle os skyldige over. Bare rolig.
Lige nu, vil de gerne bestemme, hvad jeg skal smide på grillen. De kan sgu bare drømme videre, de romantik-vegetariske tågehoveder. Held og lykke :-)
Jeg er ateist.
/Tim

SV:"Bæredygtighed"?

Jeg får snart kvalme over det ord. Bæredygtig mad... nu må I snart stoppe med jeres pis.
Jeg æder lige præcis, hvad der passer mig, og ikke hvad en eller anden fodformet politisk korrekt rundkreds salat-tosse fortæller mig, at jeg skal æde.

Der er faktisk en smule seriøsitet i artiklen.
Ikke 'sammensætningen', men mængden.
Anekdote:
Da jeg var 'yngre' kunne jeg spise hvad som helst, endda i voldsomme mængder - uden at tage på.
Omkring 35 års alderen begyndte denne her mave dog at vokse, men tilfældigvis arbejdede jeg et sted, hvor frokosten var portionsanretninger (og sund mad).
Det kan man squ da ikke blive mæt af!! - tænkte jeg, og de første dage gik jeg sulten fra frokost.
Men efter nogle måneder var jeg ikke sulten efter denne frokost, og guess what..?
Jeg havde tabt de 8-10 kg overvægt, som begyndte at plage mig - alene ved den begrænsede mængde.
For tiden lave jeg en del slow-food, og eksperimenterer med smagsoplevelser, og udfordringen er netop mængden.
Er jeg mæt ? - eller skulle jeg liiige liste en ekstra portion ned (pga smagen).
Mon ikke problemet er:
Maven har ikke behov, men øjnene/smagen vil gerne?

Jeg glemte at tilføje

... anti-a-kraft-klimagalning, 2CV-vegetar med orange strømper der hviner af fryd mens han spiser spinat.

"Bæredygtighed"?

Jeg får snart kvalme over det ord. Bæredygtig mad... nu må I snart stoppe med jeres pis.
Jeg æder lige præcis, hvad der passer mig, og ikke hvad en eller anden fodformet politisk korrekt rundkreds salat-tosse fortæller mig, at jeg skal æde.
Næste år smider jeg endnu flere store fede røde bøffer på grillen.
/Tim

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo