Sortmundet kutling spreder sig hastigt i Danmark – og truer din rejemad
Havets svar på dræbersneglen - den sortmundede kutling - spreder sig med voldsom hast i de danske farvande. Den eksotiske fisk udkonkurrerer lokale arter og truer blandt andet fiskeriet af rejer, ål og fladfisk.

I 2008 blev den første sortmundede kutling spottet i Danmark.

Siden da har den eksotiske fisk spredt sig med voldsom hast, og forskere advarer om, at kutlingens invasion allerede nu går ud over fiskeriet af rejer, ål og fladfisk.

»Det er den mest markante invasive art, vi har oplevet i de danske farvande. I det sydøstlige Danmark er det allerede blevet den altdominerende art,« fortæller lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Han er en af forskerne bag en ny undersøgelse i Aquatic Biology, som kortlægger, hvor hurtigt den sortmundede kutling har spredt sig og indtaget de danske farvande. Fra den første fangst på Bornholm har fisken på få år spredt sig vestover til det sydlige Sjælland og hele Lolland-Falster – med en gennemsnitshastighed på 30 kilometer per år.

»I det sydøstlige Danmark har de følt sig ladt meget i stikken, selvom de har råbt op om problemet. Men nu er den sortmundede kutling ved at nærme sig København - så kan det være, politikerne begynder at tage det alvorligt,« siger Peter Rask Møller og henviser til, at den eksotiske kutling er nået til Brøndby Strand.

Ædedolken er særdeles hårdfør

Oprindeligt stammer den sortmundede kutling fra brakvandet i Sortehavet og det Kaspiske Hav, og dermed trives den glimrende i de saltfattige farvande i Østersøregionen.

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) advarer imidlertid om, at nye eksperimenter, som endnu ikke er offentliggjorte, viser, at den sortmundede kutling er særdeles hårdfør – og formentlig sagtens vil kunne overleve i eksempelvis Nordsøens salte vande.

»Hvis den bevæger sig videre gennem de indre danske farvande og op til Nordsøen, vil det være et stort problem, fordi den får adgang til floder og åer, hvor den blandt andet kan æde laksens æg.«

Fakta

En ny undersøgelse med Farivar Azour fra DTU Aqua i spidsen kortlægger udbredelsen af sortmundet kutling i Danmark.

Kortlægningen er bl.a. sket ved hjælp af indberetninger af fangst fra fiskere, indsamling med net og overvågning på 275 snorkelture i perioden 2008-2013.

Forskerne beregner i undersøgelsen, at sortmundet kutling breder sig med en hastighed på cirka 30 kilometer om året langs de danske kyster.

Sortmundet kutling hører oprindeligt til i Sortehavet og det Kaspiske Hav, men blev i 2008 første gang fanget i dansk farvand – ved Bornholm.

To år senere gik tonsvis af sortmundet kutling gik i nettet under åle- og rejefiskeri ved Guldborgsund og Sydsjælland. Arten findes nu i det meste af det sydøstlige Danmark.

I 2010 kom også de første danske observationer af arten i ferskvand, i Sørup Å på Falster.

Kilde: Aquatic Biology, Peter Rask Møller, Naturstyrelsen

»I Limfjorden vil den helt sikkert også kunne blive en trussel for muslingefiskeriet. Vi ved fra andre lande, at det går hårdt ud over muslingerne, når den rykker ind,« siger Jane Behrens, som er forsker ved DTU Aqua.

Ødelægger fiskeri af rejer og ål

Ud over at have konsekvenser for de lokale økosystemer, påpeger Jane Behrens, at kutlingens indtog allerede nu kan mærkes af erhvervsfiskerne i det sydøstlige Danmark.

»Den sortmundede kutling spiser rejerne, og det mærker fiskerne allerede. I de områder, hvor der er ålefiskeri, er det også gået meget tilbage. Så det er et problem, som både har økologiske konsekvenser og økonomiske konsekvenser,« siger Jane Behrens og tilføjer, at også små fladfisk og hjemmehørende kutlingearter bliver presset af den invasive art.

Hemmeligheden bag sortmundet kutlings succes med at fortrænge konkurrenter og udvide sit territorium er tilsyneladende et hårdført, omstillingsparat og aggressivt sind.

»De er territorielle, de bider andre arter, æder deres æg og forsvarer deres område af havbunden rimelig effektivt. Samtidig kan de gyde op til seks gange om året, så derfor kan de hurtigt få banket bestand op, når de kommer til et nyt område,« siger lektor Peter Rask Møller.

Den sortmundede pest

Sydøstdanmark er da heller ikke det eneste nye territorium, som den sortmundede kutling har kastet sin kærlighed over.

Allerede 18 år før fisken blev spottet i danske farvande, blev den sortmundede kutling fanget i Gdansk-bugten i Polen – sandsynligvis fordi den var blevet medbragt til Østersøen med ballastvand i skibe.

»I den sydlige del af Østersøen og de baltiske lande var den sortmundede kutling et problem, længe før den nåede til Danmark. Man har også fundet den i en række europæiske floder. I de store søer i USA – dem man kalder The Great Lakes – er den sortmundede kutling også blevet en kæmpe pest,« fortæller Jane Behrens.

Fakta

Sortmundet kutling lever normalt i ferske søer og åer eller i brakvand (blanding af fersk- og saltvand) såsom i Østersøen.

Nye eksperimenter fra DTU Aqua tyder imidlertid på, at arten også kan klare sig i langt mere salte vande.

Forskerne har gradvist vænnet sortmundet kutling til højere og højere saltholdighed og ved saltholdigheder op til 2 procent klarer fiskene sig uden problemer.

Ved 2,5-3 procents saltholdighed klarer fiskene sig dårligere og har en højere dødelighed, men forskerne understreger, at en del fisk »klarer sig ganske godt og er lige så ’konkurrencedygtige’ som de fisk, der har gået ved lave saltholdigheder.«

Det tyder derfor på, at sortmundet kutling godt vil kunne overleve i de mere salte vande i eksempelvis Nordsøen.

Resultatet af forsøgene er endnu ikke publicerede.

Kilde: Jane Behrens, DTU Aqua

Men hvad bør man så gøre for at bekæmpe den sortmundede kutlinge-pest?

Problemet skal spises væk

Fra flere forskere lyder svaret, at løsningen er at spise. Og spise. Og spise.

»I min optik er den bedste løsning at finde en god udnyttelse af arten. Vi skal have etableret et fiskeri efter dem og simpelthen spise dem væk. Alt tyder på, at det er en ganske fin spisefisk, og hvis man samtidig kan afsætte dem til dyrefoder, ville det helt sikkert være gavnligt. Men det kræver, at man igangsætter nogle undersøgelser af mulighederne,« siger Jane Behrens.

Hun påpeger, at vi ikke kan fjerne de sortmundede kutlinge helt, men hun mener, at et målrettet fiskeri efter arten vil kunne få bestanden ned på et »mere tåleligt niveau.«

I en ny undersøgelse, som hun har lavet i samarbejde med polske, finske, estiske og svenske forskere, foreslås det blandt andet også, at landende omkring Østersøen øger samarbejdet om at holde den sortmundede kutling i skak.

»Vi argumenterer for, at vi skal have lavet nogle fælles forvaltningsstrategier og tiltag, som gælder hele Østersøen, så vi lærer af hinandens fejl og står stærkere sammen. Vi mener også, at man er nødt til at oprette et program, hvor fangsten af arten bliver indrapporteret, så vi får mere styr på, hvor de er, og hvordan de spreder sig,« siger Jane Behrens om undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Management of Biological Invasions.

Mandag 31. august holder Jane Behrens foredrag om den sortmundede kutling ved et arrangement på Den Blå Planet i København.

Hvor gammel bliver den sortmundede kutling?

Ifølge den videnskabelige litteratur har fisken sortmundet kutling kun mulighed for at leve et relativt kort liv. Men danske forskeres fund af sortmundet kutling tyder på noget helt andet.

»Litteraturen siger, at sortmundet kutling kan blive op til fem år, men vi har fundet en fisk i den vestlige Østersø på syv år. Ved andre fund i Østersøen har man også fundet flere fisk på seks år,« fortæller Farivar Azour, som er videnskabelig assistent på DTU Aqua.

Han har igennem flere år studeret den sortmundede kutling i forbindelse med både sit bachelorprojekt og sit speciale på DTU Aqua. Resultater fra hans speciale er i samarbejde med andre forskere netop blevet publiceret det videnskabelige tidsskrift Aquatic Biology og kortlægger fiskens udbredelse i Danmark.

I forbindelse med kortlægningen har forskerne også gjort andre observationer af sortmundet kutlings levevis, som ikke stemmer overens med litteraturen.

»Man ved at hannen passer på reden og æggene, når hunnen har gydt. Den generelle opfattelse er, at hannen dør bagefter. Men vi har fundet flere gamle hanner, og det udfordrer opfattelsen af, at hannen dør efter den sidste parring i gydeperioden,« siger Farivar Azour, som understreger, at der indtil videre kun er tale om en teori.

Han forklarer, at man bestemmer fiskens alder ved at undersøge små organer i hjernen – de såkaldte øresten.

»Ørestenen er et lille organ, som hjælper fisken med at holde balancen. Man kan bruge det til at bestemme fiskens alder på samme måde, som man kan tælle årringe på træer,« siger Farivar Azour.

Kortlægningen af sortmundet kutling er sket som et led i projektet 'Atlas over danske saltvandsfisk'. 

Gider danskerne spise sortmundet kutling?

En pjece fra Naturstyrelsen fastslår, at den sortmundede kutling »smager godt og er værd at sætte på spisekortet.«

Men kan den nye beboer i Sydøstdanske farvande svømme direkte ind på danskernes middagsborde? Det vil forsker ved DTU Aqua gerne undersøge, og hun er i øjeblikket ved at søge midler til projektet.

»Som det er nu, spises den i nogle Baltiske lande. De køber den på markedet om morgenen og spiser den typisk hel og fritteret – det vil sige med ben i.«

»Herhjemme spises den ikke endnu. Jeg tvivler dog på, at man kan få danskerne til at spise den hel med ben i. Vi har simpelthen ikke tradition for at spise fisk på den måde. Derfor skal man finde ud af at filettere de største fisk og finde en alternativ måde at udnytte de mindre fisk på,« siger Jane Behrens fra DTU Aqua.

Skulle du selv have lyst til at sætte tænderne i sortmundet kutling, kan du læse Naturstyrelsens opskrift på 'Stegt sortmundet kutling med lun majssalat, bacon og nye kartofler.'

»Én måde at komme den sortmundede kutling til livs er at sætte den på menukortet. Du kan være med til at øge efterspørgslen på sortmundet kutling ved at spørge efter den hos din fiskehandler,« lyder anbefalingen fra Naturstyrelsen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud