Sorte huller kom først
Det var de store, store huller, der kom først og galakserne bagefter. Det viser ny forskning baseret på radioobservationer.

I midten af mange af universets store stjernesystemer - galakserne - ligger et sort hul, der er millioner eller milliarder gange tungere end Solen.
Astronomerne har længe diskuteret om det var de sorte huller eller galakserne, der blev dannet først. Altså en diskussion i stil med ''hønen og ægget''. Nu tyder nye radioobservationer på, at det var ægget - altså de sorte huller - der kom først. Radioobservationerne er blevet gennemført med radioteleskoper i både USA og Europa.
Tidligere undersøgelser af nutidige galakser har vist, at der er et stort set konstant forhold mellem hvor tunge de sorte huller og de inderste dele af galakserne (de såkaldte buler) er. De nye radioobservationer af meget unge galakser viser imidlertid, at i det tidlige univers var de sorte huller betydeligt tungere i forhold til galaksernes buler, end det er tilfældet i dag. Det støtter tanken om, at hullerne blev dannet først og at bulerne fulgte efter.
Den store udfordring ligger nu i at finde ud af, hvordan de supertunge sorte huller og galaksernes buler påvirker hinandens vækst. Nye radioteleskoper, der i disse år bliver bygget, vil få stor betydning for dette arbejde. Det drejer sig bl.a. om det store ALMA-teleskop, der er under opbygning i Chile.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder. -
Pytonslanger spiser dyrene i Everglades
6. februar 2012 kl. 19:19Pytonslanger har sandsynligvis spist næsten alle kaniner, pungrotter og vaskebjørne i nationalparken Everglades i Florida. -
Antibiotika ændrer grises maver
6. februar 2012 kl. 10:09Antibiotika i grisefoder fører til mere modstandsdygtighed mod antibiotika efter kun to uger. Forskere advarer mod ukritisk brug af medicin i landbruget.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
-
31/01
Det læser andre lige nu
-
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?
3. december 2011 kl. 05:51 -
Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia
9. juni 2011 kl. 10:53 -
Breivik vil samarbejde med al-Qaeda
6. oktober 2011 kl. 03:52
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:44
-
09:38
-
09:35
-
09:28
-
09:25
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Thomas Larsen for 2 minutter 52 sekunder siden
[Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes]
-
Af Lien Nguyen for 14 minutter 22 sekunder siden
[Babyers gråd skærper vores reaktionstid]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Spekulationer
Hvis de sorte huller kom først: Hvor skulle stoffet som dannede stjernerne så komme fra? Og hvorfor er det stof så ikke forlængst suget ind i det sorte hul?
-- EMBRYONALE SORTE HULLER
-- EMBRYONALE SORTE HULLER SOM PRÆGALAKSER? -- Det er yderst interessant, at nye observationer og analyser viser, at der i det tidlige Univers fandtes ”sorte huller” og massive galakser, hvor der foregik en hyppig dannelse af stjerner. Ifølge de gængse astrofysiske teorier er ”sorte huller” slutstadier af tunge stjerner. -- Men måske forholder det sig lige modsat, nemlig at de supermassive og supertunge ”sorte huller” er kosmiske ”foster-objekter”, der udvikler sig til galakser.
-- EVOLUTIONS-KVANTEKOSMOLOGI. -- I den evolutions-kvantekosmologi med kosmisk aftagende gravitation, som jeg har fremsat og udviklet, antages det, at objekterne i Universet har udviklet sig fra massive og koncentrerede stof-objekter, som f.eks. det der betegnes ”sorte huller”. -- Den generelle kosmologiske evolution er foregået ’oppe fra og ned’, dvs. fra mere koncentrerede og massive objekter og til mindre massive og mindre koncentrerede objekter, der har spredt sig ud i et stadigt voksende Univers. – Universet ”udsprang” fra DEN KOSMISKE EMBRYOTON, den kosmiske foster-partikel, hvori alt stof og energi var koncentreret inden for en geometrisk udstrækning, der definerer den mindste fysiske kvante-længde. -- VARIABEL AFTAGENDE GRAVITATIONS-KONSTANT. -- Opdagelsen kan også være tegn på, at gravitationskræfterne var større i det tidlige Univers. -- Hvis Newtons gravitations-”konstant” G havde en større værdi, da Universet var yngre, så vil dette kunne forklare, hvorfor galakser i det tidlige Univers var mere kompakte end i ikke så gamle og nære galakser. – Med en hurtigt aftagende G vil supertunge ”sorte huller” blive ”opløst” i flere stof-objekter, der har kunnet udvikle sig til stjerner.
I mine artikler om kvantekosmologi med kosmisk aftagende gravitation udledes formler, der angiver, hvordan Newtons gravitations-”konstant” G aftager med Universets aktuelle alder. --- Læs mere på: -- http://louis.rostra.dk --- Hilsen fra Louis Nielsen, Næstved.