Sorte huller kom først
Det var de store, store huller, der kom først og galakserne bagefter. Det viser ny forskning baseret på radioobservationer.

I midten af mange af universets store stjernesystemer - galakserne - ligger et sort hul, der er millioner eller milliarder gange tungere end Solen.
Astronomerne har længe diskuteret om det var de sorte huller eller galakserne, der blev dannet først. Altså en diskussion i stil med ''hønen og ægget''. Nu tyder nye radioobservationer på, at det var ægget - altså de sorte huller - der kom først. Radioobservationerne er blevet gennemført med radioteleskoper i både USA og Europa.
Tidligere undersøgelser af nutidige galakser har vist, at der er et stort set konstant forhold mellem hvor tunge de sorte huller og de inderste dele af galakserne (de såkaldte buler) er. De nye radioobservationer af meget unge galakser viser imidlertid, at i det tidlige univers var de sorte huller betydeligt tungere i forhold til galaksernes buler, end det er tilfældet i dag. Det støtter tanken om, at hullerne blev dannet først og at bulerne fulgte efter.
Den store udfordring ligger nu i at finde ud af, hvordan de supertunge sorte huller og galaksernes buler påvirker hinandens vækst. Nye radioteleskoper, der i disse år bliver bygget, vil få stor betydning for dette arbejde. Det drejer sig bl.a. om det store ALMA-teleskop, der er under opbygning i Chile.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Grådige fiskere har fået en ny fjende
22. maj 2012 kl. 18:59Ny dansk forskning i fiskegenetik gør det muligt at spore organismers hjemsted med stor præcision. Det kan gøre livet surt for fiskere, som ikke kan holde nallerne fra truede fisk. -
Ringformet solformørkelse
22. maj 2012 kl. 10:12Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Flyskræk journalist styrter med fly
22. maj 2012 kl. 09:40Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
16/05
-
17/05
-
21/05
-
16/05
-
21/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Stor krop giver blodprop
6. maj 2011 kl. 10:06 -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55 -
Vi er naturligt bange for kryb
9. februar 2011 kl. 13:55
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:54
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 7 timer 53 sekunder siden
[Allergi kan forhindres af det rigtige støv]
-
Af Bjarne Kampmann for 9 timer 11 minutter siden
[Løft en tændstik uden at røre den]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Spekulationer
Hvis de sorte huller kom først: Hvor skulle stoffet som dannede stjernerne så komme fra? Og hvorfor er det stof så ikke forlængst suget ind i det sorte hul?
-- EMBRYONALE SORTE HULLER
-- EMBRYONALE SORTE HULLER SOM PRÆGALAKSER? -- Det er yderst interessant, at nye observationer og analyser viser, at der i det tidlige Univers fandtes ”sorte huller” og massive galakser, hvor der foregik en hyppig dannelse af stjerner. Ifølge de gængse astrofysiske teorier er ”sorte huller” slutstadier af tunge stjerner. -- Men måske forholder det sig lige modsat, nemlig at de supermassive og supertunge ”sorte huller” er kosmiske ”foster-objekter”, der udvikler sig til galakser.
-- EVOLUTIONS-KVANTEKOSMOLOGI. -- I den evolutions-kvantekosmologi med kosmisk aftagende gravitation, som jeg har fremsat og udviklet, antages det, at objekterne i Universet har udviklet sig fra massive og koncentrerede stof-objekter, som f.eks. det der betegnes ”sorte huller”. -- Den generelle kosmologiske evolution er foregået ’oppe fra og ned’, dvs. fra mere koncentrerede og massive objekter og til mindre massive og mindre koncentrerede objekter, der har spredt sig ud i et stadigt voksende Univers. – Universet ”udsprang” fra DEN KOSMISKE EMBRYOTON, den kosmiske foster-partikel, hvori alt stof og energi var koncentreret inden for en geometrisk udstrækning, der definerer den mindste fysiske kvante-længde. -- VARIABEL AFTAGENDE GRAVITATIONS-KONSTANT. -- Opdagelsen kan også være tegn på, at gravitationskræfterne var større i det tidlige Univers. -- Hvis Newtons gravitations-”konstant” G havde en større værdi, da Universet var yngre, så vil dette kunne forklare, hvorfor galakser i det tidlige Univers var mere kompakte end i ikke så gamle og nære galakser. – Med en hurtigt aftagende G vil supertunge ”sorte huller” blive ”opløst” i flere stof-objekter, der har kunnet udvikle sig til stjerner.
I mine artikler om kvantekosmologi med kosmisk aftagende gravitation udledes formler, der angiver, hvordan Newtons gravitations-”konstant” G aftager med Universets aktuelle alder. --- Læs mere på: -- http://louis.rostra.dk --- Hilsen fra Louis Nielsen, Næstved.