Solpletter er effekter af Solens magnetfelt, og nye målinger af magnetfeltet viser, at magnetismen nær soloverfladen er faldet 25 % - falder den yderlige, forsvinder solpletterne fuldstændigt.
Sidst det skete, resulterede det i en århundrede lang kold periode, kaldet den lille istid.
To astronomer fra National Solar Observatory har studeret 1500 solpletter siden 1990.
De har især studeret Jern-linjerne (Fe) med interesse, fordi afstanden mellem jernlinjerne - den såkaldte Zeeman adskillelse - fortæller en meget direkte historie om magnetfeltstyrken i solpletterne.
VIDSTE DU
Gauss, forkortet med bare G er en enhed for magnetisk feltstyrke, navngivet efter den tyske matematiker og fysiker Carl Friedrich Gauss. En gauss er også defineret som en maxwell per kvadratcentimeter. Kilde: Wikipedia.
Zeeman adskillelsen er adskillelsen mellem et par infrarøde spektralliner, der skyldes at forskellige jern-isotoper blokerer for hver sin bølgelængde.
Og mængden af de forskellige jern-isotoper afhænger af, hvor stærkt magnetfeltet er, så de dermed har kunnet måle styrken af de magnetfelter der skaber soludbrud på soloverfladen.
Solpletterne dannes, når Solens magnetfeltlinier krydses og skaber en magnetfeltbro, som trækker ioniseret plasma (varme atomer) op over Solens synlige overflade.
Det ioniserede og dermed elektrisk ladede stof accelereres af magnetfeltet ud i rummet i voldsomme soludbrud, som ses på soloverfladen som solpletter. Og deres langvarige studie af Zeeman adskillelsen viser, at magnetfeltstyrken i forbindelse med solpletterne, er faldet fra 2700 Gauss til 2000 Gauss i perioden siden 1990. Til sammenligning er Jordens magnetfelt kun 1 Gauss.
VIDSTE DU
Den lille istid var en ret kold periode omkring det 17.århundrede, hvor vintrene var strenge og lange og somrene koldere. Det var bl.a. i den periode, at den svenske hær overraskede danskerne ved at gå over isen på Lillebælt og Storebælt i vinteren 1657-1658!
LÆS OGSÅ: SPØRG VIDENSKABEN; Kan svensken komme over isen igen?
Hvis denne udvikling fortsætter, vil magnetfelterne ifølge de to astronomer allerede i 2016 være under 1600 Gauss, som er grænsen for, at soludbrudene kan trække materiale op fra Solens indre og dermed skabe solpletterne
Og så forsvinder solpletterne, hvis udviklingen fortsætter som hidtil!
Man har ført regnskab med solpletterne siden det syttende århundrede. Og i perioden fra 1645 til 1715 oplevede man det såkaldte 'Maunder minimum', hvor der også var meget lidt solplet-aktivitet.
Maunder minimumet opgives af fagfolk som hovedårsagen til den periode i det syttende århundrede, der blev kaldt "Den lille istid".
Artiklen er lavet i samarbejde med Astronomibladet.dk
Formålet med astronomibladet
Astronomibladet er et internetblad om astronomi, rumfart og om stjernehimlen som hobby.
Bladet er drevet på frivillig basis af amatører såvel som professionelle. Astronomibladet blev etableret i oktober 1999 og har hver måned 50.000 - 100.000 besøgende.
Videnskab.dk bringer udvalgte artikler fra Astronomibladet.dk.
Solpletternes er ved at forsvinde
Betyder solpletternes forsvinden, at solvinden bliver mindre kraftig og dermed at den kosmiske stråling bliver stærkere?
Mvh
Peer Wollenberg, Global Aviation Data A/S (www.GlobaLog.com)