Annonceinfo

Snestorm med tordenskrald. Er vejret gået grassat?

Søndag aften genlød luften over hovedstaden af lynglimt og tordenbrag. Vel at mærke under kraftigt snefald. Er vejrguderne gået fra forstanden?

Emner: , ,
Fem procent af al tordenvejr forekommer i perioden fra oktober til april. (Foto:Colourbox)

Søndag aften var temperaturen under frysepunktet og sneen væltede ned, da der pludselig lød nogle enorme tordenbrag over København.

Her på redaktionen forbinder vi tordenvejr med lumre sommereftermiddage og ikke frostkolde nætter.

Så nattens bulder og brag fik os til at spørge, hvordan kan det være, at det pludselig tordner om vinteren? Vi sendte spørgsmålet videre til DMI.

Opskriften på torden er den samme on vinteren

»Betingelserne, der skal være opfyldt for at få dannet torden, er de samme sommer og vinter. Vi skal have en 'varm' luft i bunden af atmosfæren og en kold luft i toppen af atmosfæren, 30 graders frost eller derunder. Det er de store vertikale temperaturforskelle, der er krudttønden i dannelsen af lyn og torden,« forklarer meteorolog ved DMI, Lone Seir Carstensen

»Lige nu er havet mellem to og seks grader varmt og temperaturen ved jorden er kun lige under frysepunktet. Oppe i højden er luften til gengæld minus 55 grader på grund af nogle kolde luftstrømme nord fra. Og den temperaturforskel er nok til at udløse torden,« siger Lone Seir Carstensen.

Vintertorden mangler energi

Men selvom opskriften på tordenvejr er den samme - både sommer og vinter - er der alligevel forskel på, hvor kraftige de her.

Sommertorden kan dække det meste af landet og bestå af tusindvis af lyn. Tordenvejr om vinteren er som regel meget lokalt, og den enkelte sky leverer typisk ikke mere end 1-3 lyn.

»Skyerne mangler noget varmeenergi om vinteren. De har simpelthen ikke kræfter til at danne flere lyn,« siger Lone Seir Carstensen.

Her på redaktionen var de fleste kolleger overbevist om, at de ikke tidligere har oplevet et vinter-tordenvejr. Men Lone Seir Carstensen forsikrer om, at det ikke er ikke er så ualmindeligt endda:

»Fem procent af al tordenvejr finder sted mellem oktober og april. Men fordi tordenvejr om vinteren er så spredt, så kan der måske gå tre år mellem at en enkelt person oplever det, og så glemmer man måske, at man har oplevet det før.

 

Sådan opstår tordenvejr
 
For at der kan opstå torden, skal der opbygges voldsom spændingsforskel mellem skyernes top og bund eller mellem sky og jordoverfladen. Det kræver kraftige vinde inde i skyen, der kan ionisere skyens partikler og typisk føre positive og negativt ladede partikler til henholdsvis toppen og bunden af skyen.
 
Jo større temperaturforskel, der er mellem toppen og bunden, des mere ustabil bliver luftmassen, og des højere op i atmosfæren kan skytoppen nå. Det skaber kraftigere opadrettede vinde i skyen.
 
Den kraftige vind får skyens partikler til at gnide hårdt mod hinanden, så partiklerne bliver ioniserede, og konsekvensen er, at de positive ladninger strømmer op til toppen af skyen, mens de negative ladninger lægger sig i bunden af den.
 
Derved opbygges en kraftig spændningsforskel, og det er den, der i sidste ende udløser lyn.
 
Kilde: Aksel Walløe Hansen, lektor i Geofysik, KU
Hov, emnet var 'grassat'.

Lad os skelne mellem 'vejret' og 'klimaet'.
Der er jo tydeligvis en situation (p.t.) hvor El niño og NAO optræder 'samtidig', og derfor oplever 'vi' vejrfænomener, som er sjældne.
Jeg ser ingen grund til alarm, men det gør andre nok....

SV:Thundersnow

Det er muligt at der går 3 år mellem jeg oplever det, men det føltes nu godt nok som første gang i de knap 50 år jeg har levet.

Det er sjældent det sker (eller at jeg har oplevet det), men det skete nu også mange gange sidste år(vinter).
Jeg var lige så overrasket sidste år da jeg, lige som andre, forbinder torden med 'lumre sommeraftener'.
Men det sker altså af og til...

Thundersnow

Det er muligt at der går 3 år mellem jeg oplever det, men det føltes nu godt nok som første gang i de knap 50 år jeg har levet.
Det er så ualmindeligt, at den danske del af Wikipedia ikke har skrevet om det. Ej heller den tyske, som kan være rigtig god når det er teknik/natur. Der er lidt om det på engelsk: http://en.wikipedia.org/wiki/Thundersnow

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.