Snegle med hareører forsvarer sig med klæbrigt slim
Svømmende snegle benytter sig af et kemisk forsvar i form af klæbrigt slim, som de udskiller for at blokere for glubske rovdyrs lugtesans.

Søharer er en art snegle, som lever i havet. De har to par følehorn, hvor de bagerste kan minde om hareører.

Disse dyr er kendt for at sprøjte blæk ud, når de bliver angrebet. Et nyt studie fra forskere ved Georgia State University i USA viser, at også et andet kemisk forsvarsvåben har stor effekt på glubske rovdyr.

Søharer, der er i fare, udskiller nemlig også stoffet opalin, en klæbrig substans, der klistrer sig til angribernes sanseappareter.

Søharer blokerer fjendens lugtesans

Forskerne hentede stoffet fra søharens kirtler. Derefter blev det smurt på antennerne på en af søharens fjender, langusteren. Dette er et hummerlignende krebsdyr.

Langustere bruger som andre krebsdyr antennerne til at lugte med. Ved at måle elektriske impulser i antennerne viste det sig, at opalin blokerede langusterens lugtesans i betydelig grad.

Selvom forskerne prøvede med fristende rejesaft i det kar, hvor langusteren var, udgik der ingen sansesignaler fra antennerne.

Fjenden mistede lysten til angreb

En søhare, Aplysia californica, sprøjter blæk ud som en forsvarsmekanisme. Søharerne kan også udskille en klæbrig substans kaldet opalin. (Foto: Genny Anderson)

Forskerne ved ikke nøjagtigt, hvorfor langusteren kan blive sat ud af spillet, når lugtesansen blokeres.

Det kan være, at den ganske enkelt mister lysten til mad, når den ikke kan lugte byttet.

Man har observeret, at krebsdyr er blevet mere optagede af at vaske de stoffer, som udskilles af søharen, af sig, end de er optagede af at gå til angreb.

Søharer findes i mange dele af verden, og der er også en art i Norge. Den kan svømme i havet og kan nogle gange sidde fast i fiskeredskaber.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson