To eksemplarer af Lymnaea stagnalis; stor mosesnegl. Begge er højredrejde ligesom langt de fleste artsfæller. Hvis de to vil parre sig med en venstredrejet snegl, får de problemer, konstaterer engelske forskere. (Foto: Robikan)

Det kan umiddelbart virke småt at kaste sig over et studium af snegles sexliv - men for en engelsk biologistuderende har det kastet store resultater af sig.

Til hendes egen og vejlederens begejstring afslørede sommerens studier i laboratorierne på universitetet i Nottingham i England, at nogle snegle bevæger sig mod højre, mens andre bevæger sig mod venstre, når de har sex.

Det er et problem, fordi det gør det umuligt for sneglene at parre sig med hinanden.

Snoning driller under parring

Resultaterne er offentliggjort det engelske Biology Letters; et tidsskrift, som er peer reviewed, hvilket vil sige, at hver enkelt artikel er gennemlæst og kommenteret af fagfolk, før den bliver offentliggjort.

Studierne er lavet på arten stor mosesnegl, Lymnaea stagnalis, som faktisk er Danmarks største ferskvandssnegl.

Parringsproblemet opstår, fordi sneglenes huse snor sig mod enten højre eller venstre, og skallens snoning er med til at definere, hvilken vej sneglen bevæger sig f.eks. i forbindelse med sex - eller parring, som det hedder i dyreriget.

Kan ikke findet det rigtige sted

Videnskab.dk har bedt en dansk snegleekspert om at uddybe problemet.

»Det er sådan, at en snegl har en form for penis. Hvis to snegle skal parre sig, kryber hannen op på hunnens skal for at komme frem til det sted, hvor den hunlige kønsåbning sidder,« siger Thomas Krogsgaard Kristensen, forskningsprofessor på Institut for Sygdomsbiologi.

»Hvis sneglen er venstresnoet, bevæger den sig på en bestemt måde, men hvis den anden snegl er højresnoet, bevæger den sig i den modsatte retning, og hansneglen kan ikke komme frem til det rigtige sted,« forklarer han.

Åbenlys konklusion

Ifølge de engelske forskere afslører deres studier, at højredrejede snegle bruger højre hjernehalvdel til at udføre de fleste opgaver, mens venstresnoede snegle især bruger venstre hjernehalvdel - akkurat som mennesker bruger forskellige hjernehalvdele til forskellige opgaver.

Den store mosesnegl lever i damme, moser og søer, hvor den spiser planter og alger.

Men den konklusion er Thomas Krogsgaard Kristensen langt fra enig i.

»Udviklingens historie har gjort, at en venstresnoet snegl kun er udviklet i venstre side. Derfor kan man selvfølgelig godt tale om, at noget af adfærdsbiologien sidder i venstre side af sneglen, for den anden side eksisterer slet ikke. Så det er ikke så underligt, at det hænger sådan sammen,« konstaterer Thomas Krogsgaard Kristensen.

Snegle uden hjerner

I det hele taget får den danske professor en noget flad fornemmelse af at læse artiklen.

Han nævner blandt andet, at forskerne »snakker om en hjerne, men er det reelt nerver, der er samlet ved spiserøret«.

»Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over, at de kalder det her peer reviewed, for det virker ikke grundigt undersøgt,« lyder det.

Thomas Krogsgaard Kristensen påpeger, at 95 procent af sneglene har højresnoede skaller og kun en meget lille del - som han aldrig selv er stødt på - har venstresnoede skaller.

»Så de har været heldige at finde ret mange, der var venstresnoede. Det er meget atypisk,« konstaterer han tørt.

Mere sex i vinbjergsnegle

Den danske forskningsprofessor synes, at der ligger en langt bedre parringshistorie i andre danske sneglearter som havesnegle og vinbjergsnegle.

»Vinbjergsneglen har et elskovsspyd, som skydes ind i modparten, så den holdes fast, og parringen foregår over 24 timer, hvor de er tæt sammenklyngede. Hos havesnegle indhylles de nærmest i en spiral af slim, hvor de sidder sammenkoblet i flere timer under parringen. Det er da meget mere spændende,« mener Thomas Krogsgaard Kristensen.

»Uvurderlig erfaring«

Den engelske biologistuderende Hayley Frend kan til gengæld dårligt få armene ned. Hun havde blot læst i tre år på Institut for Genetik på University of Nottingham, da hun i november fik offentliggjort sin første artikel i et videnskabeligt tidsskrift.

»Det var en uvurderlig erfaring at arbejde i laboratoriet hen over sommeren, men jeg havde aldrig forventet, at mit arbejde ville blive publiceret så hurtigt. Jeg er meget glad,« siger Haley Frend i en pressemeddelelse fra universitetet.