Siden juli 2004 har rumsonden Cassini kredset om Solsystemets næststørste planet, Saturn. Med sine kameraer og måleinstrumenter skal Cassini frem til 2017 undersøge Saturn, planetens enorme ringsystem og dens mange måner.
Billedet her viser en kombination af alle dele. Midt i billedet ses Saturns største måne, Titan. Bag Titan ligger månen Dione, der delvist ses gennem disen i Titans atmosfære. Den tykke streg vandret gennem billedet bag Titan er Saturns ringsystem, mens skyggen af ringsystemet på planetens skytoppe ses nederst. Billedet er optaget d. 21. maj sidste år, hvor Cassini befandt sig 2,3 millioner og 3,2 millioner km fra hhv. Titan og Dione.
Titan er den eneste måne i Solsystemet, der har en tæt atmosfære. Den består mest af kvælstof, mens den næsthyppigste bestanddel er metan - hos os kendt som bio- eller naturgas. Når metanet påvirkes af Solens ultraviolette lys dannes bl.a. smog-partikler, der skaber lag af dis i atmosfæren. Denne dis gør det umuligt direkte at se ned på månens overflade. Fordi Titan er meget kold (ca. -180 grader Celsius ved overfladen) er vand dybfrossent, mens metan og ethan kan fortættes til skyer, der regner ned på månens overflade.
Saturn er omgivet af solsystemets største og smukkeste ringsystem, og planetens største måne Titan er den eneste måne i solsystemet med sin egen atmosfære.
Dione er Saturns fjerdestørste måne. Det mest markante træk ved den grålige, kraterhærgede måne, er et netværk af striber, der er lyse i forhold til den omgivende måneoverflade. Ifølge forskerne er de fjeragtige striber isskrænter, der tyder på, at Dione på et tidspunkt har været geologisk aktiv, men med tiden er faldet mere til ro.
