Skrap pesticid-lovgivning forhindrer kræft
Høj eksponering for pesticider øger risikoen for flere kræftformer, viser dansk studie, som dog også dokumenterer, at gartnere og landmænd kan beskyttes effektivt ved hjælp af regler og love.

Mange sprøjtemidler slår ikke kun utøj ihjel - det skader også gartnerne, hvis ikke de bærer beskyttelsesdragt. (Foto: Flemming Lander)

Pesticider kan ved kraftig påvirkning fremprovokere kræft i form af leukæmi og bindevævskræft. Men det kan lade sig gøre at forebygge sygdommene ved at undervise gartnerne i sikkerhed og indføre en stram lovgivning.

Det viser forskning, der er gennemført ved Arbejdsmedicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning. Studiet blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health tilbage i 2007.

Siden publiceringen er studiet blevet diskuteret bag lukkede døre i forskningsmiljøet, og nu glæder forskerne sig til at fortælle deres historie til offentligheden.

Fakta

Miljøstyrelsen har publiceret en oversigt over, hvilke pesticider, der er blevet brugt i Danmark gennem tiderne. Kortlægningen er baseret på alle registrerede data fra salg af pesticider, der går tilbage til 1950’erne.

»Vores studie viser, at de indførte restriktioner og forholdsregler har været særdeles effektive til at nedbringe kræftrisikoen og reducere antallet af forgiftninger. Det er på alle måder en solstrålehistorie,« siger overlæge Flemming Lander, der har ledet studiet.

Pesticider brugt i stor stil efter Anden Verdenskrig

Pesticiderne vandt indpas i dansk landbrug og gartneri umiddelbart efter Anden Verdenskrig, fordi de viste sig at være særdeles effektive til at holde skadedyr og ukrudt væk fra afgrøderne.

Få år efter midlernes introduktion i dansk landbrug blev der registreret påfaldende mange forgiftningsulykker og selvmord med pesticider, især med sprøjtemidlet Bladan. På den baggrund indførte de danske myndigheder i 60’erne restriktioner og regler, der skulle nedbringe brugen af pesticider samt nedsætte den professionelle eksponering for stofferne.

I Danmark og andre vestlige lande har man efterhånden fået godt styr på håndteringen af sprøjtemidler - de opbevares forsvarligt bag lås og slå. Anderledes ser det ud i ulandene, hvor livsfarlige sprøjtemidler står frit fremme i landmandens egen bolig. (Foto: Flemming Lander).

Indgrebet så umiddelbart ud til at virke – antallet af forgiftninger faldt brat i årene efter og har de sidste 30-40 år ikke udgjort et stort sundhedsproblem.
Pesticidernes biologiske langtidseffekter og den nye lovgivnings betydning var dog aldrig blevet videnskabeligt undersøgt, så den opgave tog Flemming Lander og hans kolleger på sig i midten af 00’erne.

»Vi besluttede os for at undersøge, om pesticiderne var skyld i kræftsygdomme, som typisk først opstår mange år efter eksponeringen,« fortæller Flemming Lander.

3000 gartnere blev fulgt gennem 30 år

Flemming Lander og hans kolleger nåede frem til deres resultater på baggrund af en såkaldt kohorte-undersøgelse, hvori de har fulgt i alt 3000 gartnere fra 1975 og frem til nu – en periode på i alt 30 år.

Forskerne kunne finde gartnere fra denne periode via Gartnernes Fagforeningsregisters oplysninger om personnummer og via Cancerregistret finde ud af, hvem der var ramt af cancer. Registeret rummer oplysninger om, hvilke specifikke kræftformer, hver enkelt person har lidt af.

De gartnere, som forskerne fandt, blev inddelt i tre grupper, der var defineret ud fra eksponeringsgraden.

  1. Gartnere, der er født før 1915. Da pesticiderne blev introduceret i 50’erne var disse gartnere i starten af deres karriere og har dermed alle med stor sandsynlighed haft en høj eksponering af stofferne.
     
  2. Gartnere, der er født mellem 1915 og 1935. Gruppen rummer både gartnere, der har haft en høj eksponering samt gartnere, der ikke har.
     
  3. Gartnere, der er født efter 1935. De startede deres karriere efter, at den skrappere lovgivning blev indført og har dermed alle været beskyttet mod høje eksponeringer af pesticider.


Høj eksponering giver bindevævskræft

Fakta

De kræftmistænkte pesticider, der blev introduceret i 1945-1965, inkluderer DDT, lindane, amitrol, atzarine sammen med cyclodiener, dicofol, metoxychlor, 2,4-D og andre clorophenoxyle syrer.

Flemming Lander og hans kolleger optalte, hvor mange gartnere i hver gruppe, der var blevet ramt af forskellige former for kræft. Denne statistik har de efterfølgende sammenholdt med cancerhyppigheden hos tilsvarende aldersgrupper i den almindelige befolkning.

»Vi fandt netop de trends, vi forventede: Den ældste gruppe var den eneste af de tre, hvis medlemmer havde en forøget risiko for at udvikle kræft,« fortæller Flemming Lander.

Gartnerne havde en signifikant forhøjet risiko for at udvikle leukæmi og bindevævskræft, men havde også en tendens til at udvikle prostatakræft. Gartnerne i de to yngre grupper havde derimod ingen forhøjet kræftrisiko – tværtimod lå deres kræftrisiko generelt under befolkningens niveau.

Ulandene mangler uddannelse og demokrati

Undersøgelsen fra 2007 satte en foreløbig prop i behovet for yderligere at kortlægge sammenhænge mellem pesticider og kræft i udsatte erhvervsgrupper. Forskerne har stoppet yderligere undersøgelser herhjemme, fordi studiet viste, at problemet nu efter alt at dømme var løst.

Men hvor historien om de syge gartnere er afsluttet herhjemme, er den i ulandene først lige begyndt, og Flemming Lander er netop nu på vej til Mexico for at holde et oplæg på en arbejdsmedicinsk verdenskonference, hvor også repræsentanter for en række ulandes sundhedsansvarlige vil være til stede. Han vil rådgive dem om, hvad de forskellige parter kan gøre for at løse problemerne.

Flemming Lander og hans kolleger har faktisk allerede opstartet forsknings- og udviklingsprojekter i Bolivia og Uganda - lande der slås med meget store problemer på den front. Mange landmænd og gartnere bliver i disse lande ramt af forgiftninger, fordi befolkningen ikke har nogen uddannelse i, hvor farlige pesticider kan være, og hvordan de kan holde insektangreb nede uden at bruge store mængder sprøjtegift.

»Når der er politisk vilje, viser vores studie, at det kan lade sig gøre at gennemføre effektive ændringer og reguleringer inden for en kort tidsramme. Det store forbyggende skridt skete på under 10 år i løbet af 1960erne, hvor de danske myndigheder handlede resolut,« siger Flemming Lander.

Korrupte myndigheder spænder ben

Fakta

Forskerne fandt i alt 521 kræfttilfælde for de tre grupper tilsammen i årene 1975 til 2002.

Mens det danske problem med pesticiderne blev løst ved et snuptag, vil det i Mexico og andre ulande blive et langt, sejt træk.

Grunden til, at det gik så hurtigt i Danmark, var, at befolkningen her var veluddannet og parat til reformer. Da danskerne opdagede, at pesticiderne var et problem, lagde de et massivt pres på regeringen, som straks gjorde noget ved det.

I mange ulande er billedet det stikmodsatte – her er mange analfabeter og ikke vant til at stille krav. Og gør de det, vil det blive ignoreret af landenes myndigheder, der har ry for at være korrupte.

»Min hovedpointe er, at det ikke er en naturlov, at forebyggelse ikke er mulig. Det handler om, hvordan politikerne er indstillet og hvordan befolkningen er indstillet på forandringer. Tingene kan ske rigtigt hurtigt hvis der er en fælles vilje til det,« slutter Flemming Lander.

Pesticiderne slog mange danskere ihjel

Da pesticiderne væltede ud på markedet i 50’erne, kendte man intet til pesticidernes skadesvirkninger. Gartnerne opfattede midlerne som harmløse og brugte derfor ikke beskyttelse som f.eks. handsker. Konsekvensen var, at de fik pesticider direkte på huden, hvilket tidligere førte til mange forgiftninger og af og til dødsfald blandt gartnerne.

 

»1940’erne og 1950’erne var karakteriseret ved en utilstrækkelig lovgivning med hensyn til håndtering af pesticider samt en mangel på tilpas gode sikkerhedsprocedurer – en situation, som svarer til den, der var fremherskende i andre vesteuropæiske lande,« siger Flemming Lander.

Efterhånden blev det alment kendt i befolkningen, at pesticidforgiftning kunne være dødsensfarligt, og da der ikke var nogen lovgivning på området, kunne hvem som helst købe det. Det førte til en selvmordsbølge i 1950’erne.

Pressen dækkede de tragiske begivenheder intenst, hvilket i 1960’erne fik de danske myndigheder til at gribe ind med regler og lovgivning, der effektivt kontrollerede salget og begrænsede brugen af pesticider.

Samtidigt blev der stillet krav om, at gartnere og landmænd skulle have udstedt et særligt certifikat på, at de var i stand til at håndtere pesticiderne forsvarligt. Sideløbende begyndte landbruget at bruge mere sikker sprøjteteknologi og en højere grad af sikkerhedskultur slog an.