Annonceinfo

Skatere er bedst til fysik

Skatere, der bruger deres fritid på skaterbanen, lærer en masse om fysikkens love. Nyt studie viser, at denne viden også gør skaterne dygtigere i fysikundervisningen.

Skatere lærer ikke kunne at lave 'kick-flips' på skaterbanen. Faktisk lærer de også en hel del om fysik. (Foto: Colourbox)

Skatere er bedre til fysik, når det gælder fart og hældninger. Det er de, fordi de har brug for denne viden, når de udfører halsbrækkende øvelser i skaterparken.

Og det er ikke kun i skaterparken, skaterne kan gøre brug af deres viden. Også i fysiklokalet udmærker de sig.

Det viser et nyt amerikansk studie fra Arizona State University, der netop er offentliggjort på en konference for Psychonomic Society, der er en førende forening inden for formidling af psykologisk videnskab.

Hvem kommer hurtigst fra A til B

Studiet tager sit afsæt i et enkelt spørgsmål:

Hvilken vej er hurtigst, når du skal fra A til B, og når A ligger højere end B?

Er det den lige linje fra A til B, der skråner en smule, eller er det den lodrette vej ned og fladt hen, som ganske vist er længere, men som også har et indledende fald til at oparbejde fart i?

»Det er et spørgsmål, der er svært at svare på - selv for de fysikprofessorer, vi spurgte. Med skateboarding oparbejder du viden, der gør dig i stand til bedre at estimere hastigheden, der opnås på forskellige hældninger,« forklarer professor i psykologi Michael McBeath, der står bag undersøgelsen.

Skaterne kender svaret

Svaret på spørgsmålet er, at det er hurtigere at tage et hurtigt fald først, og derefter bruge farten på det flade stykke, frem for at tage den jævnt skrånende vej. Selvom vejen er længere, er den alligevel hurtigere, hvilket skatere er udmærket klar over.

På spørgsmålet svarede kun 27 procent af 122 vilkårligt udvalgte studerende korrekt, mens 61 procent af 41 skatere ramte rigtigt. Skaterne ved altså intuitivt, at bratte fald får dem hurtigere fra A til B.

Resultatet får forskerne til at konkludere, at hjernen kan bruge kroppens erfaringer til at løse opgaver af mere teoretisk karakter.

»Fysikundervisere skal måske til at bruge kropsbaserede spørgsmål i deres undervisning, for på den måde at udnytte den hukommelse, som ligger i kroppen,« siger Michael McBeath.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.