Influenza er et tilbagevendende irritationsmoment for store dele af Jordens befolkning. Men med ujævne mellemrum bliver den mere end det.
I 1918, 1857, 1968 og 2009 skyllede mere dødelige influenzapandemier ind over verden.
Forskerne mener, at synderne bag udbruddene er nye virusvarianter, som er opstået i vilde fugle, og som så har smittet husdyr og mennesker.
Selv om videnskabsfolk og sundhedsmyndigheder ved, at nye pandemier vil komme, er de ikke i stand til at sige hvornår.
For øjeblikket kan vi ikke gøre andet end at have et godt overvågningssystem med henblik på at opdage pandemier så tidligt som muligt.
Men nu mener amerikanske forskere, at et lige så mærkbart fænomen kan hjælpe os til at beregne sandsynligheden for nye tilfælde: La Niña.
La Niña – og modstykket El Niño – er klimafænomener, som opstår i det tropiske Stillehav cirka hvert andet til syvende år. De påvirker vejrforhold som temperatur, nedbør og vind over store dele af kloden.
Efter at have analyseret vejrdata fra før de sidste fire influenzapandemier, konkluderer forskerne Jeffrey Shaman og Marc Lipstisch, at alle udbruddene kom inden for syv måneder efter en La Niña.
Dermed er det indtruffet langt oftere, end man kunne have forventet ved rene tilfældigheder. De to forskere mener, at det hele kan skyldes, at klimafænomenet påvirker trækfugle, som sandsynligvis har meget at skulle have sagt i udviklingen og spredningen af influenzavirus.
Det er kendt viden, at både La Niña og El Niño ændrer trækruter, pauser og sundhedstilstand hos trækfuglene. Derudover har fænomenerne indflydelse på, hvilke fuglearter der mødes hvor.
Nu tror Jeffrey Shaman og Marc Lipstisch, at forholdene under La Niña skaber nye mødepladser for forskellige stammer af influenzavirus. Og det kan være vigtigt.
Hvis to sådanne vira raser i samme fugl, og mødes inde i en af dens celler, kan de nemlig udveksle gener. Dermed kan der opstår helt nye influenzaudgaver. Og det er netop sådanne nye vira, som kan skabe pandemier.
»Vi ved, at pandemier opstår ud fra dramatiske forandringer i influenzagenomet. Vores hypotese er, at La Niña sætter scenen for disse forandringer ved at omlægge blandingsmønstrene hos trækfugle,« siger Jeffrey Shaman i en pressemeddelelse fra Columbia University.
Det er også muligt, at vejrforholdene kan påvirke fuglenes kontakt med husdyr, og dermed hvor let smitten kan komme videre til os mennesker.
Forskerne kan ikke garantere, at sammenfaldet mellem La Niña og pandemierne de sidste hundrede år ikke skyldes tilfældigheder. Men de mener, at hypotesen kan testes.
Det er for eksempel muligt at måle udviklingen af nye vira hos fugle i forskellige perioder, eller at undersøge om klimaforholdene påvirker, hvor let smitten overføres fra fugle til husdyr.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
