At der findes mange falske udgaver af Julemanden rundt omkring, forhindrer ikke, at den store gaveudbringer eksisterer. Og han kan sagtens nå rundt til alle børn juleaften, fastslår norske forskere. (Foto: Colourbox)

Hver jul cirkulerer et regnestykke, som har fået navnet 'Julemandens fysik'. Regnestykket forsøger at så tvivl om, hvorvidt Julemanden kan klare at udbringe gaver til alle artige børn i verden - og stadigvæk holde sig inden for fysikkens love.

For at kunne bringe gaver ud til alle dem som skal ha', hævdes det, skulle julemanden bevæge sig så hurtigt, at han ville brænde op på grund af luftmodstanden, blive revet i småstykker af tyngdekraften eller møde andre horrible skæbner, Julemanden ikke fortjener.

Mange hopper på disse udregninger. Ja, der har til og med været et tilfælde, hvor en præst fik, så kraven passede efter at have forklaret små børn, at julemanden ikke fandtes. Heldigvis, vil nogen nok sige, måtte præsten give en undskyldning til de stortudende småbørn.

Fordi; selv om fysikken i regnestykket tilsyneladende er korrekt, hviler ræsonnementet på en helt forkert antagelse, nemlig at Julemanden ikke findes. Selv små børn ved, at denne antagelse er helt forkert!

Hvordan skal Julemanden så sørge for at artige børn får deres gaver, og endnu en gang redde julen? For at få svar på dette vigtige spørgsmål samlede forskning.no fire af Norges skarpeste forskere; astrofysikeren Knut Jørgen Røed Ødegaard, fysikprofessoren Gaute Einevoll, matematikprofessoren Nils Lid Hjort samt nisse og julamandseksperten Ane Ohrvik.

De gik til opgaven med dybeste alvor.

Ion-slæde

Hvis Julemanden skal kunne aflevere gaver til alle artige børn, skal hans slæde flyve så hurtigt, at luftmodstanden ville brænde ham op. Men det er jo allerede dokumenteret, at julemanden kan tåle at hoppe ned i skorstene, hvor der er fyret op på fuldeste blus. Så hvordan løser Julemanden varmeproblemet?

»Julemanden har jo åbenbart et ion-skjold med ladede partikler, holdt sammen af et magnetfelt, omkring hele hans slæde. Dette betyder, at han sagtens kan tåle varmen,« påpeger Knut Jørgen Røed Ødegaard, som også kaster nyt lys over nattehimlen:

»Der er mange meteorsværme i december. Mange astrofysikere, også tilsyneladende seriøse berømte astrofysikere fra universiteterne, påstår, at disse lys på himlen skyldes støvkorn, som brager ind i atmosfæren og brænder op. Men det er bare noget sludder, de kommer med, fordi de ikke tør indrømme sandheden: At lysene skyldes, at julemanden farer ind og ud af jordens atmosfære, mens han rejser kloden rundt og leverer julegaver!«

Ødegaard mener nemlig, at julemanden sparer en masse tid, energi og luftmodstand ved at opbevare gaverne ude i verdensrummet. Selv et nyt snowboard vejer næsten intet, når det er i vægtløs tilstand.

»Desuden rejser Julemanden ikke i vore fire dimensioner (husk at tiden er en fjerde dimension), men benytter sig af så mange som 11 dimensioner. Disse dimensioner gør det også let at hente gaver fra hans lager på Nordpolen,« understreger Ødegaard, mens Nils Lid Hjort og Gaute Einevoll minder om, at moderne strengteori åbner mulighed for hele 26 dimensioner.

Jo flere dimensioner - jo lettere er det at udbringe gaver.

Einstein = Julemanden?

Fysik af denne art er Gaute Einevolls speciale, og han bringer en dristig hypotese på banen:

»Vi taler her om at flytte materie, og ingen havde vel mere forstand på materie end Albert Einstein. Tør jeg påpege, at den ukæmmede fysiker minder ganske meget om Julemanden? Einstein kom med sin specielle relativitetsteori i 1905, og den generelle relativitetsteorien i 1916, men efter at Coca-Cola mere eller mindre definerede Julemandens udseende i 1930, kom der ikke så meget nyt fra Einstein. Jeg har spekuleret på, om dette skyldes at Einstein blev til Julemanden?« spekulerer Einevoll.

Han mener påstande om, at det aldrig lykkedes Einstein at sammenkoble kvanteteorien med relativitetsteorien, skjuler det faktum, at det berømte geni har arbejdet i det skjulte med at hjælpe Julemanden og gjort ham til en slags "Quanta Claus".

En anden løsning på problemet er at skabe to julemænd på juleaften. Fysikken er som følger: Med nok tilgængelig energi kan man ifølge Einsteins formel E=mc² skabe både en materie-julemand og en antimaterie-julemand på juleaften.

Anden juledag smelter disse julemænd så sammen igen, således at energien kan bruges næste jul. Antimaterie-Julemanden - eller anti-Julemanden - er en ganske uhyggelig fyr. Ethvert barn som hilser på ham, vil eksplodere.

»På engelsk hedder julemanden 'Santa', og bytter man lidt om på bogstaverne får man 'Satan',« påpeger Einevoll.

En tilfældighed? Næppe!

Julemanden - en klimatrussel?

»Selv om Julemanden bruger både ion-skjold og dimensionsrejser, vil luftfriktionen nok stadig være et problem,« indrømmer astrofysiker Ødegaard.

»Der er jo blevet flere og flere mennesker de senere år, dermed bliver der også flere artige børn, mere Julemandstrafik og mere luftfriktion. Dermed er det jo naturlig at forklare opvarmningen af Nordpolsområdet med al den ekstra varme, som der dermed udløses. Men dette vil jo løse sig selv i et historisk perspektiv, for hvis børnene bliver for artige, vil al isen på polerne smelte. Så bliver det ikke vinter længere, og dermed ingen jul.«

Dette afføder en diskussion om 'de slemme børns problem': Hvorfor slemme børn også får gaver, og hvorvidt man af hensyn til miljøet bør få børn til at være lidt mindre artige - uden at det giver problemer i skolen.

Nils Lid Hjort er kendt for at bruge Anders And i undervisningen - og det er heller ikke irrelevant i julesammenhæng. (Vidar Knai/Scanpix)

Nisseeksperten Ane Ohrvik mener hellere, at man bør vende problemet om.

»Måske burde Julemanden stille højere krav?« spørger hun, og foreslår et pointsystem for uartige børn. Julemanden får jo allerede meget post hvert år, og at indsende kort med opgørelser over uartigheder vil måske ikke være noget stort problem, påpeger hun.

Julemanden ser dig

Et andet spørgsmål er, hvordan Julemanden ved, hvor de artige børn er?

Gaute Einevoll foreslår, at børns nissehuer kan måle hjerneaktiviteten hos børnene ved at opfange det lillebitte magnetfelt, som genereres af deres tanker. Denne information kan så videresendes til Rudolfs gevir, som selvfølgelig fungerer som et avanceret antennesystem.

Ane Ohrvik påpeger, at mange amerikanere hævder, at Rudolfs røde næse er et meget avanceret navigationssystem, og at man desuden har udtrykket 'Santa Claus sees you' - noget som tyder på at Julemanden har visse synske evner.

Nils Lid Hjort, på sin side, antyder et samarbejde mellem Julemanden og det gamle østtyske sikkerhedspoliti STASI.

»STASI-arkiverne er stadigvæk hemmeligstemplede, og det virker indlysende at det er her informationerne om artige og uartige børn befinder sig,« mener Hjort, som ikke afviser et mulig samarbejde med Politiets Efterretnings Tjeneste (PET).

Flyvende rensdyr

En andet tilsyneladende umulighed ved Julemanden er hans rensdyr, som ikke nøjes med at traske af sted på landjorden. Nils Lid Hjort mener dog ikke, at er noget ekstraordinært ved flyvende rensdyr.

»Der findes flyvende arter overalt, og dinosaurerne lever i bedste velgående, de har bare fået fjer og er nu fugle. Dermed er det ikke noget stort paradoks, at der skulle findes flyvende rensdyr,« mener han.

Gaute Einevoll, som arbejder med fysik i organiske systemer, påpeger at det er lidt sært, at rensdyrene ikke har vinger. Mens Ødegaard elegant løser dette problem:

»Julemanden bruger selvfølgelig vakuumenergien. Slæden og rensdyrene bruger denne frastødende energi til at kompensere for tyngdekraften, og dermed kan de flyve.«

Og derefter glider samtalen over i diskussioner om, hvorvidt Julemanden har valgt Nordpolen på grund af at stedet er socialt, religiøst og politisk neutralt; multivers-teorier med massevis af universer med hver sin julemand, og så videre.

Far med falsk skæg?

Det findes som sagt en række useriøse og spekulative påstande om Julemanden. Den mest uholdbare af disse er nok, at julemanden simpelthen er far, som klæder sig om ude i garagen:

»Det er dog det værste jeg har hørt,« siger Nils Lid Hjort.

Han er professor, og burde vide, hvad han taler om.

Selv om Hjort indrømmer, at Julemandens besøg ofte falder sammen med, at far skal ud for at skovle sne, findes der tilstrækkeligt mange eksempler på, at både julemanden og far er til stede samtidig, til at afkræfte, at der er nogen entydig sammenhæng her.

»Jeg vil sige, som man siger i de alternative miljøer: Selvfølgelig findes der mange useriøse og ligefrem falske julemænd og julenisser der ude. Men dette betyder ikke, at der ikke findes ægte julenisser og julemænd,« siger Einevoll og fastslår:

»Hvis jeg boede alene på Nordpolen, og skulle besøge et barn og dets mor, ville jeg også forsøge at gøre det, mens faren var ude,« siger han, og antyder dermed oprindelsen til det socialrealistiske digt 'I Saw Mommy Kissing Santa Claus'.

I det hele taget har panelet bevist hinsides enhver rimelig tvivl, at Julemanden ikke alene benytter sig af avanceret fysik, men også er en strålende organisator.

»Julemanden bor jo på Nordpolen, og deroppe sker der ikke ret meget, bortset fra at en polarforsker eller to kigger forbi engang imellem. Så han har jo et helt år til at forberede sig,« påpeger Gaute Einevoll.

Dermed kan børn i alle aldre slappe af: Fysikkens love sørger for at det bliver jul også i år.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov