Annonceinfo

Se sære snegle og grønlandske gopler

DTU-skibet Dana er tilbage fra sit togt til Grønland. Se ekspeditionens flotte billeder af store gopler og mikroskopiske havdyr.

Emner: , ,
Efter tre ugers forskning i døgndrift har vi nu taget de sidste prøver i den indre smeltevandspåvirkede del af Godthåbsfjorden og er på vej tilbage til Nuuk. Togtet er gået endnu bedre end forventet. På grund af det stille vejr på Fyllas Banke og det gode samarbejde med DTU's havforskningsskib Danas kaptajn og besætning lykkedes det os at få foretaget langt flere eksperimenter og målinger end i den oprindelige plan. Et højdepunkt på togtet var fangsten af en gigantisk dybhavs-gople, Periphylla periphylla, på 1 kg. Den blev fanget på dybt vand ved Fyllas Banke og fotograferet af Ross Hopcroft. Undervejs har vi haft et frugtbart samarbejde mellem de forskellige forskergrupper. Alle har arbejdet meget intensivt og inspireret hinanden, så udover de planlagte projekter, som vi har gennemført under togtet, har vi genereret en lang række nye ideer, som vi kan undersøge i forbindelse med vores fremtidige engagement i Grønlands Klimaforskningscenter. 22 specialiserede videnskabsfolk fra Danmark, Grønland, Spanien, Tyskland og USA var med på holdet ombord på Dana. En af dem var verdens førende planktonfotografer, Russ R. Hopcroft fra University of Fairbanks i Alaska. Han stillede skarpt på de små havdyr, vi mødte på vores vej. Øverste billede viser vingesneglen Limacina retroversa og nederst to vandlopper af arten Microsetella norvegica, der lever på og af lorte fra større vandloppearter. De indsamlede resultater og prøver fra togtet vil nu blive fordelt mellem de forskellige forskergrupper og analyseret. Første præsentation af de opnåede resultater vil finde sted i forbindelse med Grønlands Klimaforskningscenters årsmøde i november 2010 (for yderligere information: www.natur.gl). Tangloppen Calanus finmarchicus, der er cirka 2-3 mm lang. Og larven fra en havkat (Anarchicas lupus). I løbet af de næste par år vil dette unikke materiale blive beskrevet og publiceret i videnskabelige artikler og på den måde øge kendskabet til Godthåbsfjordens økosystem. Den nye viden vil også bidrage til en bedre forståelse af samspillet imellem klimaet og arktiske havområders fødekæder. Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Efter tre ugers forskning i døgndrift har vi nu taget de sidste prøver i den indre smeltevandspåvirkede del af Godthåbsfjorden og er på vej tilbage til Nuuk.

Togtet er gået endnu bedre end forventet. På grund af det stille vejr på Fyllas Banke og det gode samarbejde med DTU's havforskningsskib Danas kaptajn og besætning lykkedes det os at få foretaget langt flere eksperimenter og målinger end i den oprindelige plan.

Et højdepunkt på togtet var fangsten af en gigantisk dybhavs-gople, Periphylla periphylla, på 1 kg. Den blev fanget på dybt vand ved Fyllas Banke og fotograferet af Ross Hopcroft.

Efter tre ugers forskning i døgndrift har vi nu taget de sidste prøver i den indre smeltevandspåvirkede del af Godthåbsfjorden og er på vej tilbage til Nuuk. Togtet er gået endnu bedre end forventet. På grund af det stille vejr på Fyllas Banke og det gode samarbejde med DTU's havforskningsskib Danas kaptajn og besætning lykkedes det os at få foretaget langt flere eksperimenter og målinger end i den oprindelige plan. Et højdepunkt på togtet var fangsten af en gigantisk dybhavs-gople, Periphylla periphylla, på 1 kg. Den blev fanget på dybt vand ved Fyllas Banke og fotograferet af Ross Hopcroft. Undervejs har vi haft et frugtbart samarbejde mellem de forskellige forskergrupper. Alle har arbejdet meget intensivt og inspireret hinanden, så udover de planlagte projekter, som vi har gennemført under togtet, har vi genereret en lang række nye ideer, som vi kan undersøge i forbindelse med vores fremtidige engagement i Grønlands Klimaforskningscenter. 22 specialiserede videnskabsfolk fra Danmark, Grønland, Spanien, Tyskland og USA var med på holdet ombord på Dana. En af dem var verdens førende planktonfotografer, Russ R. Hopcroft fra University of Fairbanks i Alaska. Han stillede skarpt på de små havdyr, vi mødte på vores vej. Øverste billede viser vingesneglen Limacina retroversa og nederst to vandlopper af arten Microsetella norvegica, der lever på og af lorte fra større vandloppearter. De indsamlede resultater og prøver fra togtet vil nu blive fordelt mellem de forskellige forskergrupper og analyseret. Første præsentation af de opnåede resultater vil finde sted i forbindelse med Grønlands Klimaforskningscenters årsmøde i november 2010 (for yderligere information: www.natur.gl). Tangloppen Calanus finmarchicus, der er cirka 2-3 mm lang. Og larven fra en havkat (Anarchicas lupus). I løbet af de næste par år vil dette unikke materiale blive beskrevet og publiceret i videnskabelige artikler og på den måde øge kendskabet til Godthåbsfjordens økosystem. Den nye viden vil også bidrage til en bedre forståelse af samspillet imellem klimaet og arktiske havområders fødekæder. Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Undervejs har vi haft et frugtbart samarbejde mellem de forskellige forskergrupper. Alle har arbejdet meget intensivt og inspireret hinanden, så udover de planlagte projekter, som vi har gennemført under togtet, har vi genereret en lang række nye ideer, som vi kan undersøge i forbindelse med vores fremtidige engagement i Grønlands Klimaforskningscenter.

22 specialiserede videnskabsfolk fra Danmark, Grønland, Spanien, Tyskland og USA var med på holdet ombord på Dana. En af dem var verdens førende planktonfotografer, Russ R. Hopcroft fra University of Fairbanks i Alaska. Han stillede skarpt på de små havdyr, vi mødte på vores vej.

Efter tre ugers forskning i døgndrift har vi nu taget de sidste prøver i den indre smeltevandspåvirkede del af Godthåbsfjorden og er på vej tilbage til Nuuk. Togtet er gået endnu bedre end forventet. På grund af det stille vejr på Fyllas Banke og det gode samarbejde med DTU's havforskningsskib Danas kaptajn og besætning lykkedes det os at få foretaget langt flere eksperimenter og målinger end i den oprindelige plan. Et højdepunkt på togtet var fangsten af en gigantisk dybhavs-gople, Periphylla periphylla, på 1 kg. Den blev fanget på dybt vand ved Fyllas Banke og fotograferet af Ross Hopcroft. Undervejs har vi haft et frugtbart samarbejde mellem de forskellige forskergrupper. Alle har arbejdet meget intensivt og inspireret hinanden, så udover de planlagte projekter, som vi har gennemført under togtet, har vi genereret en lang række nye ideer, som vi kan undersøge i forbindelse med vores fremtidige engagement i Grønlands Klimaforskningscenter. 22 specialiserede videnskabsfolk fra Danmark, Grønland, Spanien, Tyskland og USA var med på holdet ombord på Dana. En af dem var verdens førende planktonfotografer, Russ R. Hopcroft fra University of Fairbanks i Alaska. Han stillede skarpt på de små havdyr, vi mødte på vores vej. Øverste billede viser vingesneglen Limacina retroversa og nederst to vandlopper af arten Microsetella norvegica, der lever på og af lorte fra større vandloppearter. De indsamlede resultater og prøver fra togtet vil nu blive fordelt mellem de forskellige forskergrupper og analyseret. Første præsentation af de opnåede resultater vil finde sted i forbindelse med Grønlands Klimaforskningscenters årsmøde i november 2010 (for yderligere information: www.natur.gl). Tangloppen Calanus finmarchicus, der er cirka 2-3 mm lang. Og larven fra en havkat (Anarchicas lupus). I løbet af de næste par år vil dette unikke materiale blive beskrevet og publiceret i videnskabelige artikler og på den måde øge kendskabet til Godthåbsfjordens økosystem. Den nye viden vil også bidrage til en bedre forståelse af samspillet imellem klimaet og arktiske havområders fødekæder. Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Øverste billede viser vingesneglen Limacina retroversa og nederst to vandlopper af arten Microsetella norvegica, der lever på og af lorte fra større vandloppearter.

De indsamlede resultater og prøver fra togtet vil nu blive fordelt mellem de forskellige forskergrupper og analyseret. Første præsentation af de opnåede resultater vil finde sted i forbindelse med Grønlands Klimaforskningscenters årsmøde i november 2010 (for yderligere information: www.natur.gl).

Tangloppen Calanus finmarchicus, der er cirka 2-3 mm lang.

Efter tre ugers forskning i døgndrift har vi nu taget de sidste prøver i den indre smeltevandspåvirkede del af Godthåbsfjorden og er på vej tilbage til Nuuk. Togtet er gået endnu bedre end forventet. På grund af det stille vejr på Fyllas Banke og det gode samarbejde med DTU's havforskningsskib Danas kaptajn og besætning lykkedes det os at få foretaget langt flere eksperimenter og målinger end i den oprindelige plan. Et højdepunkt på togtet var fangsten af en gigantisk dybhavs-gople, Periphylla periphylla, på 1 kg. Den blev fanget på dybt vand ved Fyllas Banke og fotograferet af Ross Hopcroft. Undervejs har vi haft et frugtbart samarbejde mellem de forskellige forskergrupper. Alle har arbejdet meget intensivt og inspireret hinanden, så udover de planlagte projekter, som vi har gennemført under togtet, har vi genereret en lang række nye ideer, som vi kan undersøge i forbindelse med vores fremtidige engagement i Grønlands Klimaforskningscenter. 22 specialiserede videnskabsfolk fra Danmark, Grønland, Spanien, Tyskland og USA var med på holdet ombord på Dana. En af dem var verdens førende planktonfotografer, Russ R. Hopcroft fra University of Fairbanks i Alaska. Han stillede skarpt på de små havdyr, vi mødte på vores vej. Øverste billede viser vingesneglen Limacina retroversa og nederst to vandlopper af arten Microsetella norvegica, der lever på og af lorte fra større vandloppearter. De indsamlede resultater og prøver fra togtet vil nu blive fordelt mellem de forskellige forskergrupper og analyseret. Første præsentation af de opnåede resultater vil finde sted i forbindelse med Grønlands Klimaforskningscenters årsmøde i november 2010 (for yderligere information: www.natur.gl). Tangloppen Calanus finmarchicus, der er cirka 2-3 mm lang. Og larven fra en havkat (Anarchicas lupus). I løbet af de næste par år vil dette unikke materiale blive beskrevet og publiceret i videnskabelige artikler og på den måde øge kendskabet til Godthåbsfjordens økosystem. Den nye viden vil også bidrage til en bedre forståelse af samspillet imellem klimaet og arktiske havområders fødekæder. Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Og larven fra en havkat (Anarchicas lupus).

I løbet af de næste par år vil dette unikke materiale blive beskrevet og publiceret i videnskabelige artikler og på den måde øge kendskabet til Godthåbsfjordens økosystem. Den nye viden vil også bidrage til en bedre forståelse af samspillet imellem klimaet og arktiske havområders fødekæder.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Efter tre ugers forskning i døgndrift har vi nu taget de sidste prøver i den indre smeltevandspåvirkede del af Godthåbsfjorden og er på vej tilbage til Nuuk. Togtet er gået endnu bedre end forventet. På grund af det stille vejr på Fyllas Banke og det gode samarbejde med DTU's havforskningsskib Danas kaptajn og besætning lykkedes det os at få foretaget langt flere eksperimenter og målinger end i den oprindelige plan. Et højdepunkt på togtet var fangsten af en gigantisk dybhavs-gople, Periphylla periphylla, på 1 kg. Den blev fanget på dybt vand ved Fyllas Banke og fotograferet af Ross Hopcroft. Undervejs har vi haft et frugtbart samarbejde mellem de forskellige forskergrupper. Alle har arbejdet meget intensivt og inspireret hinanden, så udover de planlagte projekter, som vi har gennemført under togtet, har vi genereret en lang række nye ideer, som vi kan undersøge i forbindelse med vores fremtidige engagement i Grønlands Klimaforskningscenter. 22 specialiserede videnskabsfolk fra Danmark, Grønland, Spanien, Tyskland og USA var med på holdet ombord på Dana. En af dem var verdens førende planktonfotografer, Russ R. Hopcroft fra University of Fairbanks i Alaska. Han stillede skarpt på de små havdyr, vi mødte på vores vej. Øverste billede viser vingesneglen Limacina retroversa og nederst to vandlopper af arten Microsetella norvegica, der lever på og af lorte fra større vandloppearter. De indsamlede resultater og prøver fra togtet vil nu blive fordelt mellem de forskellige forskergrupper og analyseret. Første præsentation af de opnåede resultater vil finde sted i forbindelse med Grønlands Klimaforskningscenters årsmøde i november 2010 (for yderligere information: www.natur.gl). Tangloppen Calanus finmarchicus, der er cirka 2-3 mm lang. Og larven fra en havkat (Anarchicas lupus). I løbet af de næste par år vil dette unikke materiale blive beskrevet og publiceret i videnskabelige artikler og på den måde øge kendskabet til Godthåbsfjordens økosystem. Den nye viden vil også bidrage til en bedre forståelse af samspillet imellem klimaet og arktiske havområders fødekæder. Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1, 101A 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4525 2525
E-mail: dtu@dtu.dk

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 18 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København, samt på Sjælland og i Jylland.

DTU har ca. 7.000 studerende og 4.500 ansatte, hvoraf 2250 er forskere.

Universitetet har medvirket ved etableringen af en række alliancer blandt førende tekniske universiteter.

På europæisk plan indgår DTU sammen med TU München og TU Eindhoven i "European University Alliance in Science and Technology" og på nordisk plan indgår DTU i "Nordic 5 Tech".

Endelig er DTU partneruniversitet med Rensselaer Polytechnic Institute i dets omfattende udvekslingsprogram "REACH" og har en strategisk studieudvekslingsaftale med KAIST i Sydkorea.

Læs på DTU

Civilingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelser

Kandidatuddannelser

 

Hvis du vil vide mere om uddannelser på DTU

Seneste artikler fra Danmarks Tekniske Universitet

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg