Se, hvor meget regnskoven lider
NASA's satellitter har taget billeder af Amazonas' regnskov siden 1975. De viser med al tydelighed den rovdrift, der er blevet drevet på skovens træer.

Sammenligningen er ikke til at tage fejl af. Civilisationens indtog i Amazonas regnskov minimerer langsomt, men sikkert skovområderne.
Det vidner NASA's nyligt offentliggjorte billede taget af deres klodeovervågningssatellitter Landsat 5 og 7 om.
Billedet er taget fra luften over staten Rondônia i det vestlige Brasilien. Afskovningen startede, da der i 1979 blev etableret en stor nord-sydgående vej gennem regnskoven.
'Sildebensskov' er den værste slags
Langsomt, men sikkert har hovedfærdselsåren affødt små forgreninger, efterhånden som nybyggerne har bevæget sig ind i den tætte skov. For at bane sig vej, starter de med at fælde noget skov for derefter at brænde større områder af, så de kan lave marker.
Over tid skaber det de sildebenslignende mønstre, man kan se på billedet til højre.
Det er langt mere kritisk for regnskovens biodiversitet, end hvis et stort område på én gang var blevet ryddet. Biodiversitet afhænger nemlig af, hvor mange kanter en skov har. Jo flere kanter, jo færre dyr, træer og beplantning. En kant gør en skov følsom for udtørring, vindskader, jagt og ulovlig træfældning.
Rydning af regnskov aftager
Ifølge NASA's tal blev der mellem 1980 og 1992 fældet i omegnen af 2.600 kvadatkilometer skov i Rondônia hvert år.
Selvom der hvert år stadig ulovligt fældes masser af kvadratkilometer regnskov i Amazonas, så er fældningen samlet set aftaget de seneste ti år. Således blev 23 procent mindre skov fældet i perioden august 2011 til juli 2012 end samme periode året før.
NASA har lavet et kort over, hvor meget skov der er forsvundet mellem 2005 og 2010, her markeret med rødt.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Mejserne er sent på den i år
18. maj 2013 kl. 10:22Det er ikke kun mennesker, der synes, at vinteren har været lang. Mejserne har det lige sådan.Bringes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus -
Dyrlægen der smittede sig selv
17. maj 2013 kl. 14:45CLASSIC: Hvis man virkelig vil til bunds i sagerne, er der kun én ting, der virker – og det er at eksperimentere på sig selv. Det gjorde en amerikansk dyrlæge i 1968, da han ville undersøge lidelsen øremider. -
Urgammelt vand på Jorden åbner op for liv på Mars
17. maj 2013 kl. 12:59Vand i en dyb, canadisk mine kan være 2,6 milliarder år gammelt. Tilsvarende vand-lommer findes på Mars.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
12/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
12/05
-
13/05
-
14/05
Det læser andre lige nu
-
Frugt og grøntsager er ikke sundt for alle
11. maj 2013 kl. 04:45 -
Surrealisme er bevidsthedsudvidende
5. december 2011 kl. 09:33 -
Hvorfor klør nogle myggestik i ugevis?
11. august 2011 kl. 13:08
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium
9. maj 2013 kl. 11:25 -
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25
Seneste kommentarer
-
Af Mikael Emmertsen for 17 sekunder siden
[Hash giver varige skader i hjernen]
-
Af ove kjær kristensen for 9 minutter 34 sekunder siden
[Depression: Taler vi om det samme?]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
-
Tag med på en to måneders tur til Antarktis
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Sværdfisk er på vej mod Danmark
-
Nominering i Cannes giver succes i udlandet - men sjældent herhjemme
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Der sker meget på 5 år.
Det sidste kort som viser ændringen fra 2005 til 2010 er godt nok foruroligende. Utroligt så meget der kan ske på 5 år.
De rige lande kan opkøbe regnskov.
Ja det kan vi, som et middel til bevarelse af regnskov. Vi kan f.eks. bruge 1 eller 2 % af vores pensionspenge, måske mere for det er en god langsigtet investering, med en god forrentning i den lange ende. Vi udvikler f.eks. mange nye produkter ved at kikke på hvordan naturen fungere omkring de mange arter og planter. Jeg ejer selv sammen med andre en symbolsk størrelse regnskov , jeg husker ikke lige hvor.
Stil disse krav allerede nu til din pensionskasse og politikerne, at du vil have lov til at frigøre allerede nu en lille procentdel af dine pensionsmidler i opkøb af regnskov.
Hvis pensionskassen nægter, tør politikerne ikke sige nej.
Tag dit ansvar på dig allerede i dag for en bæredygtig verden, vi alle er en del af.