Annonceinfo

Se historisk billede fra Merkur

NASA-sonden Messenger har som den første rumsonde nogensinde sendt billeder af Merkur fra kredsløb om planeten.

Emner:
Det første billede af Merkur - optaget af Messenger i kredsløb

Den 29. marts, kl. 11:20 dansk tid optog NASA-sonden dette historiske billede af Solsystemets inderste planet, Merkur. Billedet er historisk, fordi det er det første billede af Merkur, der er optaget af en rumsonde i kredsløb om planeten.

Fredag den 18. marts blev Messenger nemlig som den første rumsonde nogensinde bragt i bane om Merkur. Det er planen, at Messenger i mindst et år skal lave detaljerede observationer af planeten. 

Messenger (MErcury Surface, Space, ENvironment, GEochemistry and Ranging) skal studere Merkur fra en langstakt bane, hvor sondens afstand til planeten varierer mellem ca. 200 km og 15.200 km.

Messenger er udstyret med syv forskellige videnskabelige instrumenter, der ud over at optage billeder af Merkurs overflade, bl.a. også skal undersøge planetens magnetfelt og dens meget tynde, flygtige atmosfære. 

Merkur er den dårligst studerede af de fire jordlignende planeter: Merkur, Venus, Jorden og Mars.

Forskerne håber på, at Messenger kan levere vigtig ny viden om planetens dannelse og udvikling og derved bidrage til et langt mere komplet billede af Solsystemets historie.

I første omgang bliver sondens systemer og instrumenter dog afprøvet, inden Messenger efter planen den 4. april går i gang med de videnskabelige undersøgelser. 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.