Annonceinfo

Se fugle sørge over deres døde artsfælle

VideoDet er endnu ikke muligt at bevise endegyldigt, om dyr har følelser eller ej. Men i denne video udviser en flok fugle en adfærd, som peger kraftigt i retning af, at de forstår mere, end vi tror.

Emner: , ,
Videoen er produceret af UC Davis: University of California.

Har dyr følelser? Meningerne er delte, og det er af gode grunde svært at spørge hovedpersonerne selv. For nogen er svaret så åbenlyst nej, at de tilbereder mad ud af dyr, som endnu ikke er døde.

Men i denne video fra University of California, Davis, kan man se en flok skovskader opføre sig på en måde, som umiddelbart peger i den modsatte retning.

Forskere fra universitetet forsøgte sig med at placere et objekt, som med vilje lignede en død skovskade, på en græsplæne i nærheden af de levende skaders fodersted.

Den døde fugl tiltrak opmærksomhed

Skovskader er per definition ikke særlig sociale dyr. Men da professor Teresa Iglesias fra University of California præsenterede skovskaderne i en række baghaver, for hvad der syntes at være en død artsfælle, skabte det alligevel oprør blandt fuglene.

Når en skade opdagede den døde skade på jorden, reagerede den ved at flyve op i et træ og udstøde en række, høje lyd. Fremfor at advare de andre skader om at nærme sig, lod det til, at lydene var en form for tilkald, rapporterer forskerne i tidsskriftet Animal Behaviour.

I hvert fald dukkede flere skovskader op rundt om liget og tog del i ’sangen’. Sammenkomsterne kunne vare fra et halvt minut og op til en halv time.

(Læs mere om dyrs menneskelignende egenskaber i artiklen: Har dyr følelser?)

Afskedstagen med de døde?

Formålet med fuglenes skingre kvidren lod til at være at advare andre fugle om fare. Men hvorfor kaldet tiltrak flere fugle, fremfor at skræmme dem væk, er en gåde.

Teresa Iglesias spekulerer i, om det muligvis kan være en fordel for fuglene at have flere øjne ude efter fjender, eller at det skyldes, at en større flok fugle har bedre chancer mod rovdyr.

Der er også den mulige tolkning, at sammenkomsterne er en læringsproces for de unge skader, som skal lære om livets farlige sider, fortæller Teresa Iglesias til futurity.org.

Og så er der selvfølgelig også den mulighed, at sammenkomsterne er netop det, de ligner: En afskedstagen med de døde.

Vi har stadig meget at lære

Sammenkomsterne er i flere sammenhænge blevet refereret til som en form for begravelser, selvom der ingen empirisk opbakning er til denne opfattelse.

Teresa Iglesias vil dog ikke udelukke det af den grund.

»Jeg tror, der er en enorm sandsynlighed for, at vi stadig har meget mere at lære om det sociale og følelsesmæssige liv hos fugle,« siger hun.

Læs også: Forsker: Dyr har følelser som små børn

"Andre eksempler er når de er

"Andre eksempler er når de er ude at hoppe rundt. De ved udemærket godt at begynder de at gnave tæpper, så er man efter dem, for det må de ikke. Ret tit er fornemmelsen at de gør det fordi de vil opnå morskab, springer væk når man kommer for blot at fortsætte når man går væk igen."

Pointen er selvfølgelig at det ikke er fordi de ikke er tamme. For de vil meget gerne snakke og nusses. Generelt er det ikke et problem at nærme sig når de er ude - altså lige undtagen når de laver ulykker - derfor jeg så klart udtrykker at de er helt klar over når de laver noget de ikke må.

Et eksempel mere er hvis de vil ud. Mange har hver deres måde at udtrykke det på, men om det er en "hmmm" lyd og/eller kradsen/biden tremmer så minder det igen om en opførsel man finder hos mennesker. Det er helt tydeligt at de godt ved at du er den, der kan gøre at de kan komme ud og hoppe rundt. Går man så holder de meget hurtigt op - igen ret tydeligt signal om at de udemærket godt ved at tiggeri ikke hjælper hvis man ikke er i nærheden.

Enhver kæledyrsejer...

... der virkeligt går op i deres dyr og beskæftiger sig med dem (dvs. ikke bare fodrer katten eller henviser kaninen til en skammekrog i baghaven og ellers ikke beskæftiger sig meget med dem - ses desværre alt for tit - ikke bare med kaniner og katte), de vil med garanti have mange oplevelser der tilsammen giver et langt mere nyanceret billede af dyret end bare rene instinkter.

Klart, nogen Einstein er de jo ikke, men de er bestemt heller ikke fuldstændig tabt bag en vogn. Selv har jeg og har haft kanin i rigtig mange år. Der er stor personlighedsforskel på de enkelte og det er ganske tydeligt hvad det er de vil. På mange måder minder de faktisk om små børn (pånær de ikke kræver samme konstante opmærksomhed). På trods af de mangler sprog, så kan de alligevel udtrykke sig. Kaniner stamper som bekendt - men der er himmelvid forskel på stamp som skyldes at de har "set spøgelser midt om natten" (ja, det hænder man vækkes uforklarligt) og det er klart nervøse stamp eller det er stamp fordi de sure over at blive lukket ind i buret før de selv vil - altså skuffede stamp. Det er ganske tydeligt at mærke dyret føler sig uretfærdigt behandlet og hellere vil noget andet.

Andre eksempler er når de er ude at hoppe rundt. De ved udemærket godt at begynder de at gnave tæpper, så er man efter dem, for det må de ikke. Ret tit er fornemmelsen at de gør det fordi de vil opnå morskab, springer væk når man kommer for blot at fortsætte når man går væk igen. Andre gange vil de bare slappe af. Igen noget der jo til meget stærk forveksling ligner menneskelig opførsel.

Så som sagt, små Einsteins er de ikke. Men man skal ikke være ekspert på nogen måde for at indse at dyr besidder et intellekt der er mere end bare rene instinkter som visses,sjovt nok især folk med økonomiske interesser i det modsatte, vil indse (det koster jo at give dyrene ordenlige forhold, nemmere at sige det bare er som et computerprogram - instinkter).
Især nemt er det at få øje på blandt højere stående dyr som pattedyr og fugle - dvs. indbefatter langt de fleste dyr der holdes som kæledyr.

Ja,

Kære Ryan,
Det er jo attrap'en i videoen, der bekræfter din observation, af kragers kollektive adfærd i mødet med en livløs artsfælle, det er tydeligvis et genkendelses-billede der er fast forankret i deres bevidsthed.
Så spørgsmålet er vel, hvor meget er instinkt, og hvor meget er intelligens, bortset fra at de tydeligvis er følelsesmæssigt berørt.

Kragejagt

Minder mig lidt om når man gik på kragejagt for mange år siden.
Der efterlod man en død krage på marken, det samlede flere til.
Gad vide om det skyldtes samme adfær.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer