Annonceinfo

Se en smuk stjernedød

GalleriNår stjerner som Solen dør, skaber de en smuk glødende tåge. Et eksempel er den såkaldte Helix-tåge.

Emner: ,

Astronomer har optaget et nyt billede af den planetariske tåge med katalognavnet NGC 7293, der normalt kaldes Helix-tågen.

Billedet er ikke optaget i almindeligt synligt lys, men i infrarødt lys - også kaldet varmestråling. Planetariske tåger opstår, når stjerner som Solen i de sidste faser af deres liv kaster deres yderste lag af gas ud i rummet.

Den intense stråling fra den meget varme stjernerest - en såkaldt hvid dværgstjerne - påvirker tågens gasser og får dem til at lyse i forskellige farver, afhængigt af hvilke grundstoffer, der er tale om.

Misvisende navn blev hængende

Disse ofte meget smukke gaståger kaldes planetariske tåger, på grund af deres udseende set med øjet gennem en lille kikkert. Her fremstår de nemlig som små tågede skiver, der kan minde om en utydelig, lyssvag planet.

Betegnelsen blev bragt på banen i 1700-tallet af den engelske astronom William Herschel. Senere indså han selv, at disse objekter intet har med planeter at gøre. Men det misvisende navn er alligevel blevet hængende.

Helix-tågen er en af de planetariske tåger, der ligger tættest på Jorden. Den ligger i en afstand på ca. 700 lysår og ses her fra Jorden i stjernebilledet Aquarius (Vandmanden).

Halvt så stort som fuldmånen

På grund af sin astronomisk set beskedne afstand fylder Helix-tågen godt op på himlen. Den dækker et område, der er ca. halvt så stort som fuldmånen.

Det nye, smukke portræt af Helix-tågen er optaget med det europæiske teleskop VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy), der står på Paranal-observatoriet i Chile.

VISTA er et såkaldt kortlægningsteleskop, der arbejder på at kortlægge den sydlige stjernehimmel i infrarødt lys (varmestråling). I modsætning til almindeligt, synligt lys kan det infrarøde lys trænge gennem skyer af gas og støv i rummet og afsløre objekter og fænomener, der ellers er skjulte.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.